Sognepræst: I Nordkorea erfarede vi et øjebliks fred

Jeg har været bosat i adskillige lande og rejst i øst og vest. Men jeg har aldrig været vidne til noget, der minder om Nordkorea. Så smukt et landskab med en så forarmet befolkning, skriver sognepræst Martin Herbst

Længes vi ikke efter en fred, der er dybere end den, politik og økonomi kan tilbyde? Sand fred kan ikke erhverves for alverdens guld og sølv, mener sognepræst Martin Herbst.
Længes vi ikke efter en fred, der er dybere end den, politik og økonomi kan tilbyde? Sand fred kan ikke erhverves for alverdens guld og sølv, mener sognepræst Martin Herbst.

I sommeren 1995 havde jeg en besynderlig oplevelse. Sammen med 11 andre europæere var jeg blevet inviteret til en fem dages konference i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Konferencetemaet var den fredelige sameksistens mellem Syd- og Nordkorea med henblik på en fremtidig genforening af fædrelandet.

Jeg har været bosat i adskillige lande og rejst i øst og vest. Men jeg har aldrig været vidne til noget, der minder om Nordkorea. Så smukt et landskab med en så forarmet befolkning. Selv en knallert er vild luksus på de kanter. Så indgroet et had til omverdenen med så dyb en loyalitet overfor landets ledelse.

Ifølge nordkoreanerne repræsenterer deres land intet mindre end menneskehedens sidste bastion mod kapitalisme, amerikanisme, forbrugerisme og individualisme. Formelt har landet indgået våbenhvile med Sydkorea efter Koreakrigens afslutning i 1953.

Man erfarer hurtigt, at der er tale om våbenhvile. Der er krig i luften. Det afspejles i kæmpestore plakater, der står ved vejsiderne på de bilfattige motorveje, i radiostationerne, der konstant fylder æteren med krigssange, og i de to regeringsstyrede fjernsynskanaler, der uophørligt minder borgerne om Nordkoreas fortræffeligheder og den vestlige verdens elendigheder.

Mødet med chefideologen

Højdepunktet for vores konference er mødet med Mr. Hwang Jang-yop. Han er landets chefideolog og har bestridt posten som regeringens øverste leder kun overgået af den nu afdøde Kim Il Sung, som Hwang assisterede i 40 år.

Den spinkle Mr. Hwang indleder sin tale til os med at betone den nordkoreanske juche-ideologis overlegenhed overfor kapitalisme, socialisme og marxisme. Derefter retter han en voldsom kritik mod landets femte kolonne aktiviteter under ledelse af en gruppe, han kalder falangisterne.

Pludselig stopper talestrømmen. Mr. Hwang ser ud i lokalet og løfter blikket, som er det rettet mod fremtiden. Så udbryder han: "Når jeg ser blomsterne på marken, misunder jeg dem. De står der bare og nyder solen og regnen. Jeg ville ønske, jeg var en blomst på marken."

Og han fortsætter: "Når jeg ser på månen om natten, fyldes jeg af misundelse. Jeg ville ønske, jeg var en måne, der kunne aftage og tiltage, som naturen byder. Når jeg ser guldsmeden om sommeren, misunder jeg dens liv. Jeg ville gerne være en guldsmed, der flyver her og der, ganske som den ønsker."

Poesi med religiøse undertoner fra Nordkoreas chefideolog gennem fire årtier. Inderligt ønske efter fred og frihed i et krigerisk diktatur.

Der er helt stille i lokalet. Jeg ser på mine meddelegerede, tolkene og vores guider. Alle synes ramt af Mr. Hwangs tale. Jeg ved ikke, om man kan sige, at julefreden sænker sig over vores lille forsamling i det øjeblik, med mindre Jesus blev født om sommeren, hvad noget kunne tyde på, da hyrderne sov udendørs! Men vi erfarer et helligt øjeblik af fred.

Har vi et fælles ståsted?

Et par år senere afhopper Mr. Hwang til Sydkorea. Om det indfriede hans drømme er tvivlsomt. Men mødet med ham foranlediger nogle vigtige spørgsmål.


Længes vi ikke efter en fred, der er dybere, end den politik og økonomi kan tilbyde? Den fred, vi søger, er ikke kun fraværet af krig. Selv i nok så fredelige demokratier og diktaturer er der mangen et uroligt hjerte. Og den fred, vi længes efter, kan heller ikke opnås af økonomisk sikkerhed.

Sand fred kan ikke erhverves for alverdens guld og sølv. Kristendommen siger, at den sande fred fødes af kærlighed. Kun når man erfarer sig elsket og tilgivet, kan man slappe af og være sig selv. Guds kærlighed er kilden til menneskers fred. "Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser født."

Martin Herbst er sognepræst, ekstern lektor og forfatter. Se mere på martinherbst.dk