Juraprofessor om tysk kaptajn: Sådan er ngo’er gået fra helte til skurke

Humanitære redningsaktioner bliver i stigende grad kriminaliseret og nødhjælpsarbejdere anklaget for menneskesmugling, hvis de hjælper bådflygtninge fra Middelhavet til et EU-land. Det er et juridisk paradoks til havs, siger juraprofessor

Den unge tyske kaptajn og aktivist Carola Rackete blev anholdt på den italienske ø Lampedusa, efter hun havde trodset et havneforbud og sejlet sit ngo-skib "Sea-Watch 3" i havn med 42 afrikanske migranter om bord. Migranterne havde hun samlet op i Middelhavet, og sagen har fået stor international opmærksomhed ved, at kaptajnens humanitære handling behandles som menneskesmugling i Italien.
Den unge tyske kaptajn og aktivist Carola Rackete blev anholdt på den italienske ø Lampedusa, efter hun havde trodset et havneforbud og sejlet sit ngo-skib "Sea-Watch 3" i havn med 42 afrikanske migranter om bord. Migranterne havde hun samlet op i Middelhavet, og sagen har fået stor international opmærksomhed ved, at kaptajnens humanitære handling behandles som menneskesmugling i Italien. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er det, der får Italiens indenrigsminister Matteo Salvini til at kalde en ung tysk kaptajn, der har reddet mennesker fra druknedøden, for en ”pirat” og landets ”fjende nummer et”? At kaptajn Carola Rackete undervejs forcerede en italiensk politiblokade og påsejlede en politibåd er tilmed en krigshandling, siger politikeren, der har stået i spidsen for flere stramninger på migrantområdet.

Når redningsaktioner møder både hård retorik og anholdelse, er det ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen kulminationen på flere års politisk og juridisk pres for at stoppe migrantstrømmen til Europa.

Han forklarer, at Matteo Salvini konsekvent benytter betegnelsen ”menneskesmugler” om den humanitære redningsindsats i Middelhavet, fordi Italien agter at sigte Carola Rackete for netop denne forseelse.

”Argumentet er, at ngo’erne hjælper med at bringe migranter ulovligt til Europa ved at samle dem op og sende dem i land,” forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i migration og international flygtningelovgivning.

Det samme skete i Danmark i 2015, da civile danskere – herunder debattør og forfatter Lisbeth Zornig – hjalp migranter videre til Sverige. Der blev rejst flere end 200 sager, hvor folk blev anklaget for menneskesmugling.

”Sagerne i Danmark var på baggrund af at give et lift, hvilket nogle ville betegne som relativt banalt. Paradokset til havs er, at man ifølge international havret er juridisk forpligtet til at hjælpe personer i havsnød, samtidig med at anden lovgivning kan tolke samme handling som kriminel,” fortæller han og henviser til et EU-direktiv. I direktivet står der, at stater kan gøre undtagelser for definitionen af menneskesmugling.

Carola Rackete er bare én i rækken af søfolk på ngo-skibe, der mærker det politiske greb stramme om den humanitære indsats i Middelhavsområdet.

Flere andre ngo-søfolk er af den italienske stat under anklage eller mistanke for at have bedrevet menneskesmugling, og ifølge The Guardian lyder straffen på op mod 20 års fængsel samt en klækkelig bøde på €15.000 euro pr. ulovlig migrant.

Tidligere blev kun de egentlige menneskesmuglere - der med overlæg tager penge for at hjælpe en anden person med illegalt at krydse en international grænse - betragtet som kriminelle. Med sagen om Carola Rackete forsøger den italienske stat at ændre denne juridiske definition for således at gøre den humanitære handling strafbar, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Overordnet er der tale om et meget markant normativt skifte. Hvor man tidligere ville hylde personer som Carola Rackete for deres humanitære indsats, så kriminaliserer man nu ngo’er og dermed også helt almindelige europæere, der ønsker at hjælpe. Anklager om menneskesmugling er af en meget alvorlig juridisk kaliber, og fra 2015 er der sket et tydeligt skifte i, hvornår anklagemyndigheder og domstole fortolker en redningsindsats som humanitær hjælp eller menneskesmugling,” siger han.

Når Carola Rackete alligevel blev løsladt i sidste uge, begrundede dommeren sin afgørelse med, at hun gjorde sin medmenneskelige pligt ved at hjælpe nødstedte mennesker i sikkerhed. Dommeren mindede i sin kendelse den italienske regering om, at deres stramninger kun gælder, så længe de er i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

Men det får næppe Italien og Matteo Salvini til at skrue ned for hverken retorik eller lovgivning. I en meningsmåling foretaget i kølvandet på sagen, tilkendegiver 57 procent af italienerne støtte til havneblokaden mod ngo-skibe.

Sagen er heller ikke den første af sin slags, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Tidligere har vi i blandt andet Italien set sager mod fiskere, der reddede migranter i Middelhavet og satte dem af i havne, og så var der den danske kaptajn, der i Grækenland blev varetægtsfængslet og senere frifundet for menneskesmugling,” siger han med henvisning til dansk-irakeren Salam Aldeen, om hvem en anmelderrost dokumentar i sidste uge havde premiere på DR.

”Ser man på de seneste 20 år, kriminaliserede man i første omgang migranterne selv. I 00’erne forsøgte man at rubricere asylansøgere som ulovlige immigranter, og man anvendte generelt en hårdere politik for at frihedsberøve dem. I næste skridt prøvede man så at kriminalisere menneskesmuglerne gennem hårdere straffe og flere indsatser for at få dem retsforfulgt,” fortæller han.

EU oprettede i 2015 ”Operation Sophia” som forsøg på at sætte en prop i pengestrømmen til menneskesmuglerne. Det sker blandt andet ved, at man opsnapper og bortskaffer de både, smuglerne benytter til bådflygtningene.

”Det tredje skridt er det, vi ser nu, hvor man gennem lovgivning og retssager i højere grad kriminaliserer dem, der af humanitære årsager hjælper migranterne. Det gælder først og fremmest ngo-operationerne i Middelhavet, men man så samme tendens allerede i slutningen af 00’erne, hvor blandt andet Italien og Frankrig vedtog love, der kriminaliserer den handling, at man overhovedet hjælper migranter,” siger han.

”Det er interessant, hvordan kan man på en ene side stadig hylder de fiskere, der hjalp jøderne til Sverige under Anden Verdenskrig, og som i øvrigt tjente styrtende med penge på det, og på den anden side nu retsforfølger blandt andet danskere, der hjælper migranter,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Det er uvist, i hvilket omfang sagen om Carola Rackete vil danne præcedens for eventuelle fremtidige sager mod nødhjælpsarbejdere i Middelhavet. Intet tyder imidlertid på, at udenlandske regeringer som Tyskland vil acceptere den hårde italienske linje over for andre europæiske landes statsborgere, der udfører humanitært arbejde i Middelhavet, ligesom de heller ikke vil udlevere borgere til retsforfølgelse.

”Det eneste udfald, vi kan acceptere, er, at Carola Rackete bliver løsladt,” skrev den tyske udenrigsminister Heiko Mass på Twitter lige efter anholdelsen. Han fik opbakning fra den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, der ifølge Washington Posts gengivelse konstaterede, at ”dem, der redder menneskeliv, ikke er kriminelle”.