Seks klummer om kærlighed: Fra forelskelse til bryllup, ægteskab og brud

Religionshistoriker, lektor og ph.d. Katrine Frøkjær Baunvig har sommeren over skrevet klummer om kærlighed i et historisk lys. Læs blandt andet om forelskelsen, brylluppet og ægteskabet

Katrine Frøkjær Baunvig er religionshistoriker og forfatter til bogen "Den eneste ene", som er en kulturhistorisk gennemgang af, hvordan vores opfattelse af kærligheden har ændret sig op gennem århundrederne.
Katrine Frøkjær Baunvig er religionshistoriker og forfatter til bogen "Den eneste ene", som er en kulturhistorisk gennemgang af, hvordan vores opfattelse af kærligheden har ændret sig op gennem århundrederne. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Religionshistoriker Katrine Frøkjær Baunvig er ikke bange for at kalde sig romantiker. Selvom hun også har brændt sig på kærligheden og i dag både er fraskilt og mor til delebørn, tager hun gerne forelskelsen og kærligheden i forsvar.

"Min krop søger nemlig de store følelser; den accepterer, at kærlighedslivet som livet i almindelighed sommetider er desperat og sorgfuldt; den ved, at livet ikke altid handler om varme, tryghed og fortrolighed; at det veksler mellem sorrig og glæde. Den forstår de indsigter, som er så vigtige og banale, at de godt må stå både i salmer og på Gajol-æsker. Derfor forsvarer min krop forelskelsen," skriver Katrine Frøkjær Baunvig selv.

Som universitetsansat har hun i en række klummer ladet sig inspirere af, hvad der i religionsforskningen er skrevet om kærlighedens ritualer.

Det er blevet til seks artikler om de handlinger, som på én og samme tid kan bekræfte et fællesskab og skabe stærke følelsesmæssige tilstande.

Læs her, hvad hun mener om: