Velkommen til en avis om kærlighed

Søndag den 3. september udgiver vi en særlig avis om kærlighed. Kun abonnenter har adgang til at læse og høre artiklerne i e-avisen og lydavisen

Søndag den 3. september udgiver Kristeligt Dagblad en særlig e-avis om kærlighed og parforhold, fortæller Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad.
Søndag den 3. september udgiver Kristeligt Dagblad en særlig e-avis om kærlighed og parforhold, fortæller Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Foto: .

DET ER SVÆRT at tale meningsfuldt om kærlighed. Den gamle historie går nogenlunde som følger:

Ved deres guldbryllup siger kvinden til sin nordjyske mand: ”Hvorfor siger du aldrig, at du elsker mig.” Han svarer: ”Det sagde jeg dengang, vi blev gift, og hvis situationen ændrer sig, skal jeg nok lade dig det vide.”

LÆS VORES E-AVIS OM KÆRLIGHED HER, HVIS DU ER ABONNENT

IKKE ABONNENT? LÆS MERE HER

Der kan bruges få ord om kærlighed som i historien her, eller der kan bruges mange.

Det mest præcise, der nogensinde er sagt, finder vi i Bibelen hos Paulus, som i sit Første Brev til Korin­therne skriver: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Søndag den 3. september udgiver Kristeligt Dagbladen særlig e-avis om kærlighed og parforhold. Avisen udkommer kun digitalt og somlydavis, og det er alene avisens abonnenter, der har adgang til den.

Kristeligt Dagblad udkommer ikke som papiravis om søndagen, og derfor har vi valgt at give vore abonnenter denne ekstra sensommergave. Et hastigt voksende antal af avisens abonnenter læser nu både avisen på papir og digitalt – eller alene digitalt – og derfor håber vi, at sær­avisen om parforholdet vil glæde mange.

Vi har her samlet nogle af de bedste artikler om kærlighed og parforhold, som er blevet bragt i avisen i de seneste år.

Her kan læserne blive klogere på kærlighedsbegrebet, og her kommer nogle eksempler på, hvad du kan læse – eller høre i lydavisen:

Det kan være svært at finde de ord, som helt slår til, når man skal forklare, hvad kærlighed er. Filosofiske koryfæer fra Platon til Kierkegaard har gjort ihærdige forsøg, men hvad er kærlighed, og hvad betyder den egentlig for mennesket og dets relationer? Det har vi spurgt en filosof, en forfatter og en teolog om.

Du kan også blive klogere på, hvilke udfordringer kærligheden møder i det moderne liv – og ­hvorfor flere eksperter råder os til at anskue vores parforhold som et vedligeholdelsesprojekt, der ­aldrig stopper, men tvært­imod livet igennem kræver arbejde, tid, ­nysgerrighed og ikke mindst forståelse.

I AVISEN KAN DU OGSÅ møde Benny Andersen og en række andre danskere, der fortæller om livet i tosomhed.

Hanne og Mogens Pahuus har for eksempel været gift i 50 år, og for dem har humor og kærlighed været limen i deres forhold. Humoren punkterer det vrantne og selvretfærdige, som Hanne siger. Parret er en del af den generation af ægtepar, der i år fejrer guldbryllup – ligesom dronning Margrethe og prins Henrik – og som har oplevet og over­levet radikale forandringer: opgør med kønsrollerne, økonomisk smalhals og stigende skilsmissetal.

Læs hele dette livsbekræftende interview samt en række andre gode artikler her-eller hør hele lydavisen her.

God fornøjelse!

LÆSERARRANGEMENT: Kristeligt Dagblad inviterer til en inspirerende foredragsaften om det gode parforhold.Læs mere om arrangementet her