I avisen i onsdags kunne jeg på forsiden læse et citat fra Anna Louise Baks debatindlæg om omverdenens reaktioner, da hendes mor døde:
”Jeg ønsker blot din venlige deltagelse og din høflighed, som jeg er sikker på, du kan vise mig. Du kan nøjes med at sige: Jeg kondolerer”.
Men lige netop det ord har jeg og har altid haft svært ved at sige. Hvorfor?
Fordi det er et fremmedord af fransk oprindelse, og et tungt ord.
Nuvel, det skal så også bruges i tunge stunder omkring dødsfald, men ved jeg overhovedet, hvad jeg siger uden først at have læst forklaringen på Google eller i en ordbog?
Læs også: Fem gode råd: Det kan du sige til dem, der har mistet deres elskede
Da jeg som ung missionær boede en del år i Nordvest Tanzania, lærte jeg stammesproget Kihaya. På det siger man til den, der sørger: Hvordan har du det med din sorg?
Det er et medfølende spørgsmål, der lægger op til en samtale med den sørgende.
En ven, som er vokset op i Sønderjylland, fortalte engang, at sønderjyder siger noget tilsvarende, men det har jeg ikke haft mulighed for at undersøge nærmere.
For mig er spørgsmålet, om der kunne findes et bedre ord end ”kondolere”, et smukt og varmt ord, som kan bruges, hver gang, vi vil vise et menneske i sorg vores medfølelse?