Kibbutzernes rejse fra kommunisme til kapitalisme
Israels kibbutzer har ændret stil siden grundlæggelsen af den første for 100 år siden. Men de har stadig en særlig status i det israelske samfund
Engang tog unge danskere i kibbutz i Israel nogle uger hver sommer for at plukke appelsiner og citroner. I dag rejser danske unge til Israel på grund af identiteten, sproget, kulturen og for måske at finde en ægtefælle. Læs mere om kibbutzer her.
Grundstenen til de unikke israelske fællesskaber, kibbutzerne, blev lagt af zionistiske pionerer for 100 år siden. Siden har de små kollektiver ændret udseende og karakter i takt med udviklingen i samfundet. De cirka 260 kibbutzer har bevæget sig fra idealet om den kommunistiske planøkonomi og fælles spisesal til små kapitalistiske enheder med den amerikanske drøm som forbillede. Men den grundlæggende solidariske tankegang har gennem tiden tiltrukket cirka 40.000 danskere, som for en periode som volontør ønskede at opleve denne rene kollektivisme. I dag er det ikke så populært som tidligere at melde sig som volontør i kibbutz. En af de mest markante ændringer i kibbutzernes rolle i det israelske samfund afspejles i det israelske militær. Mange soldater kom før i tiden fra kibbutzer og medbragte en usædvanlig høj motivation. I dag er de blevet skiftet ud med de nationalreligiøse jøder fra bosætterbevægelsen, der i dag omtales som Israels pionerer.
Ordet zionisme kommer af Zion, der er synonym for byen Jerusalem. Zionisme er en form for jødisk nationalisme, der var med til at bane vejen for oprettelsen af Israel som selvstændig stat i 1948. Den zionistiske idé blev først officielt præsenteret af journalisten Theodor Herzl på en konference og senere i bogen "Der Judenstaat", der udkom i 1896. Fra 1917 rettede den zionistiske bevægelse for alvor fokus mod oprettelsen af en selvstændig stat i det nuværende Israel som den mest reelle løsning på de mange jødeforfølgelser i Rusland og andre steder i Europa. Et af midlerne var kibbutzer. I 1975 vedtog FN, at zionisme kan sidestilles med racisme eller racediskriminering. De fleste israelere, også størstedelen af den israelske fredsfløj, opfatter sig selv som zionister. For dem er zionisme først og fremmest lig med jødernes ret til en selvstændig nationalstat.
Den store israelske forfatter Amos Oz gennemlyser i sin nye bog kibbutzbevægelsen. Den er han selv et produkt af, men han forlod kibbutzen, fordi drømmen om det perfekte samfund undervejs krakelerede. Både for ham og for Israel
Israel vil have landets kibbutzer optaget på Unesco's liste over bevaringsværdig verdenskulturarv
Siden 1960 har 40.000 danskere været i kibbutz i Israel. Den 53-årige Vibeke Lundgreen Michel tabte for 32 år siden sit hjerte til den nu 100 år gamle kollektivbevægelse og kom aldrig hjem igen. Og selvom Vestens sympati for Israel er kølnet, og den danske tilstrømning hører fortiden til, kunne hun ikke drømme om at flytte
40.000 danskere har siden begyndelsen af 1960'erne været i kibbutz i Israel. Det unikke fællesskab fejres nu med udstilling og dokumentarfilm
Migvan, bykibbutzen i Sderot, har haft succes, hvor den traditionelle kibbutz er slået fejl. Her er ingen åbne marker, ingen gårdbrug og ingen frivillige. Mad- salen er der stadig, men man skal vaske op efter sig selv
Israels kibbutzer har ændret stil siden grundlæggelsen af den første for 100 år siden. Men de har stadig en særlig status i det israelske samfund
Tilslutningen til den israelske kibbutzbevægelse er dalet støt, siden staten Israels oprettelse i 1948. Verdens største og ældste kollektivbevægelse er hermed ved at uddø
Engang tog unge danske jøder i kibbutz nogle uger hver sommer for at plukke appelsiner og citroner. I dag rejser danske unge jøder til Israel på grund af identiteten, sproget, kulturen og for måske at finde en ægtefælle
Zionismen: Mens den danske zionisme fejrer 100-års-jubilæum, står zionismen som international bevægelse over for nye udfordringer
Volontører, der kommer til Israel, bliver diskrimineret af indenrigsministeriet