Utøyas overlevende modtager had og trusler: ”Kig dig godt for, næste gang du drejer om et hjørne”

10 år efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya fylder hadet stadig meget i debatten om Norges nationaltraume. Højrefløjen mener, at venstrefløjen slår politisk mønt på 22. juli-angrebet

Astrid Hoem var en af de unge, som overlevede Anders Behring Breiviks terrorangreb. Den nuværende leder af Arbejderpartiets Ungdomsforbund efterlyser et opgør med det politiske had, som lå bag angrebet. Her står hun ved mindesmærket på øen Utøya. – Foto: Petter Berntsen/AFP/Ritzau Scanpix.
Astrid Hoem var en af de unge, som overlevede Anders Behring Breiviks terrorangreb. Den nuværende leder af Arbejderpartiets Ungdomsforbund efterlyser et opgør med det politiske had, som lå bag angrebet. Her står hun ved mindesmærket på øen Utøya. – Foto: Petter Berntsen/AFP/Ritzau Scanpix.

Selvom det i dag er 10 år siden, at Norge blev ramt af det dødeligste angreb siden Anden Verdenskrig, trives hadet stadig. Og det går især udover dem, som overlevede angrebet på Utøya i 2011.

Ifølge en ny rapport fra det norske Nationalt Kundskabscenter for Vold og Traumatisk Stress har en ud af tre overlevere fra angrebet på Arbejderpartiets ungdomslejr efterfølgende modtaget hadefulde ytringer eller trusler.

”Kig dig godt for, næste gang du drejer om et hjørne. Måske står jeg klar med en Magnum (revolver, red.),” lyder en besked til en af de overlevende.

”Ærgerligt, at Breivik ikke ramte bedre,” skriver en anden, mens en tredje mener, at de dræbte børn og unge var ”landsforrædere”.

Det er den norske avis Verdens Gang, der har set beskederne til nuværende eller tidligere medlemmer af Arbejderpartiets Ungdomsforbund, som efterfølgende har deltaget i den offentlige debat. Og ifølge Sofie Rosten Løvdahl, der som 16-årig overlevede Anders Behring Breiviks terrorangreb, er undersøgelsens konklusion ikke overraskende.

”Jeg læser aldrig kommentarerne, når jeg har udtalt mig om 22. juli i offentligheden. For man ved jo, at hadet er der. Når en ud af tre har oplevet den slags, så viser det, at højreekstremismen ikke er blevet låst inde med Breivik. Det er et samfundsproblem og en del af tankegangen hos mange, og rigtig tit er det forbundet med et dybereliggende had til Arbejderpartiet,” siger hun.

Netop hadet til det norske socialdemokrati har fyldt meget i forbindelse med 10-året for angrebene i Oslo og på Utøya. Og samtidig er beskyldninger om, at 22. juli udnyttes politisk, blevet en del af den offentlige debat.

Godt og vel hver tredje nordmand mener, Arbejderpartiet har udnyttet terrorangrebet for egen vindings skyld, skrev avisen Morgenbladet for nylig. Det gælder for 69 procent af Fremskridtspartiets vælgere, mens 44 procent af statsministerpartiet Højres vælgere er enige i, at Arbejderpartiet ”har slået politisk mønt på 22. juli”.

”Ord bliver fattige, når man tænker nøje over tallene,” skrev kommentator Lena Lindgreb i Morgenbladet og fortsatte:

”Det er chokerende, deprimerende og uforståeligt (...). Højre må tage et 22. juli-opgør. Hvis ikke, vil Erna Solbergs grænseløse passivitet i efterspillet fra 22. juli blive den største skamplet på hendes otte år lange regeringsperiode.”

Debatten om ”Arbejderparti-hadet” fik sågar det norske kronprinsepar til i midten af juni at tage afstand fra ”hetzen mod terror-ofrene”.

”Det er skammeligt. Og det er noget, vi som samfund ikke kan acceptere,” lød det fra kronprinsesse Mette-Marit, der sammen med kronprins Haakon har mødtes med en række af de overlevende. Den kongelige familie deltager i dag i flere af mindehøjtidelighederne på 10-årsdagen, hvor kronprins Haakon også vil holde tale på Utøya.

Også Åsne Seierstad, forfatter til bogen ”En af os – en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik”, er chokeret over det had, som trives 10 år efter angrebene.

”Man skulle tro, at 22. juli var et chok for alle – også højreradikale; en form for vaccination mod de mest ekstreme synspunkter. Men det virker ikke som om, at det er det, som er sket. Tværtimod,” siger hun.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad mistede Arne Okkenhaug sønnen Emil på Utøya for 10 år siden. Han blev bare 15 år og havde året forinden meldt sig ind i Arbejderpartiets Ungdomsforbund, AUF. Breivik gik direkte efter at ramme de unge socialdemokrater, og AUF har i år lanceret en kampagne, hvor ungdomspartiet efterlyser en debat om højreekstremisme i Norge.

”Vi har ikke taget et politisk opgør med det, som skete den 22. juli. Der mangler et opgør med værdisynet, konspirationsteorierne og det politiske had, som lå bag terrorangrebet,” sagde AUF-leder Astrid Hoem til radiostationen NRK i april og efterlyste samtidig en kommission, der skal kortlægge ekstremistisk tankegods.

Og Arne Okkenhaug forstår frustrationen.

”På den ene side er min oplevelse, at Norge har stået sammen om at håndtere såret fra 22. juli. Vi blev omfavnet af alle uanset politisk ståsted. Men siden er sammenholdet falmet ganske meget, og det bekymrer mig, at vi ikke for alvor har brugt det seneste årti på at tage det nødvendige opgør med hadet og de ekstreme kræfter,” siger han.

”Jeg blev både overrasket og vred, da der kort tid efter angrebene var politikere, som snakkede om, at Arbejderpartiet ’trak 22. juli-kortet’. Det forpester den demokratiske debat og betyder i sidste ende, at ekstremismen får lov at leve videre.”

Det er blandt andet politikere fra Fremskridtspartiet, der har beskyldt Arbejderpartiet for at udnytte terrorangrebet politisk. Og da partiets leder Sylvi Listhaug – som dengang var justitsminister – i 2018 i et Twitter-opslag om fremmedkrigere skrev, at ”Arbejderpartiet mener, terroristernes rettigheder er vigtigere end nationens sikkerhed”, affødte det voldsomme reaktioner. For opslaget blev lagt ud på det sociale medie samme dag, som filmen ”Utøya 22. juli” havde premiere.

Arne Okkenhaug mener, at højrefløjspolitikeren opførte sig både uanstændigt og uansvarligt. Og så nævner han sin far, Emils farfar, som ved hvert eneste valg siden 2011 har taget turen til Oslo for at konfrontere det højrenationale parti ved valgmøder på byens torve. Anders Behring Breivik var indtil 2004 medlem af Fremskridtspartiet og indtil 2007 af partiets ungdomsorganisation.

”Ansigt til ansigt har han afkrævet Fremskridtspartiet svar på, hvad de har gjort for at tage et opgør med ekstreme elementer i deres egen organisation. Det var i deres parti, barnemorderen havde været medlem. Men de har stadigvæk ikke turde tage en ærlig snak om det. Jeg stolt over at Emils farfar, der voksede op under besættelsen, går op imod den slags,” siger han.

Sylvi Listhaug har for nylig taget til genmæle i et Facebook-opslag, hvor hun kalder det ”ulækkert og forkert” at forsøge at give Fremskridtspartiet skylden for 22. juli-angrebet, da forskere har kortlagt, hvor ringe opbakning terrorangrebet blev mødt med.

”I kampen mod voldelig ekstremisme skal vi stå sammen,” skriver Fremskridtspartiets leder.