Kim Fupz Aakeson: Bibelen er vores bedste fælles referenceramme – og en buffet af fantastiske fortællinger

Forfatteren Kim Fupz Aakeson tror ikke selv på Gud, og han har heller aldrig læst hele Bibelen selv, men han har ladet sig inspirere af den, siden han var dreng. Og nu er han aktuel med sin egen børnebibel

"Børn tænker jo alligevel over alle de svære ting i en ret tidlig alder, hvor de kommer og spørger, om det er rigtigt, at man skal dø og den slags, så jeg tænker, at oplæsningsbøger for børn er gode redskaber til at få nogle gode snakke med sit barn,” siger Kim Fupz Aakeson om sin nye børnebibel.
"Børn tænker jo alligevel over alle de svære ting i en ret tidlig alder, hvor de kommer og spørger, om det er rigtigt, at man skal dø og den slags, så jeg tænker, at oplæsningsbøger for børn er gode redskaber til at få nogle gode snakke med sit barn,” siger Kim Fupz Aakeson om sin nye børnebibel. Foto: Leif Tuxen

”Mørke. Mørke og ingenting. Sådan var det i begyndelsen. Det var så mørkt at man slet ikke kunne se nogen begyndelse. Men der var Ordet. Ordet var hos Gud, og på den første dag trillede Gud jorden stor og rund og sagde: Lys.”