Set i bagklogskabens klare lys er det muligt, at Darryl Morey gerne lige ville have vejet sine ord en ekstra gang for sig selv, inden han den 4. oktober farede til twitter-tasterne. "Fight for Freedom. Stand with Hong Kong," skrev Morey, der er sportsdirektør for NBA-klubben Houston Rockets, på det sociale medie.
Dermed gav han en meget utvetydig opbakning til de massive demonstrationer og uroligheder, der i månedsvis har præget Hongkong i et opgør mod den kinesiske indflydelse.
Selvom Morey var hurtig til at slette sit tweet og efterfølgende gav klart udtryk for, at udsagnet kun stod for egen regning og ikke repræsenterede den profesionelle amerikanske basketball-liga NBA’s holdning, blev der reageret prompte fra ligaens kinesiske samarbejdspartnere.
Få dage efter havde samtlige 11 kinesiske selskaber, der er listet som officielle NBA-partnere, indstillet deres samarbejde med ligaen. Ikke et ubetydeligt slag for den amerikanske liga, da Kina er et kæmpe marked, der med sine 5 milliarder bidrager med omtrent 10 procent af ligaens samlede indtægter. De kommer fra tv-rettigheder, salg af merchandise og sponsorater.
Lige lidt har det efterfølgende hjulpet, at en række af ligaens spillere, heriblandt den store stjerne Lebron James, har undsagt Darryl Morey og erklæret deres kærlighed til de kinesiske fans.
Tre uger efter miseren er den nye NBA-sæson netop lagt fra land, men det er indtil videre uden de millioner af kinesere, der plejer at støtte deres favorithold. Selskabet CCTV har rettighederne til at vise NBA-kampene i Kina. De har meddelt, at ingen af Houston Rockets kampe vil blive vist i fremtiden, men for nuværende gælder boykottet samtlige af NBA’s kampe.
Fra et vestligt synspunkt kan det vække undren, at en ytring fra en privatperson har medført så store konsekvenser. Kina-ekspert og tidligere korrespondent i landet Christina Boutrup er dog ikke overrasket. I de senere år er man fra kinesisk side blevet mere udadreagerende på disse områder. Især når det gælder en sag, der er så følsom i Kina.
”Kinesisk kultur er generelt meget kontekstafhængig. Det gælder også censur og ytringsfrihed. Det går meget op og ned afhængig af, hvad der sker i samfundet og i verden. Lige nu er konteksten, at der er alvorlige uroligheder i Hongkong, der fra kinesisk side betragtes som en seriøs trussel mod Et-Kina-politikken og det kommunistiske partis magt,” forklarer Christina Boutrup.
Et-Kina-politikken betegner den politiske opfattelse, der står helt centralt i Folkerepublikken Kina, om at der kun eksisterer ét samlet Kina. Og at dette inkluderer Fastlands-Kina, Hongkong, Macau og Taiwan.
Christina Boutrup fortæller, at der i det kommunistiske parti er en generel frygt for den separatisme, der spirer i forskellige kinesiske provinser. Udover Hongkong sker det også i Xinjiang-provinsen, hvor man slår hårdt ned det muslimske Urghui-folk, eller i Tibet.
Hvordan sidstnævnte ofte er centrum for kontroversielle situationer, oplevede danskerne selv i 2009, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, ved Marienborg. Selvom man fra politisk side aktivt forsøgte ikke at få det til at ligne et besøg fra en statsleder, blev det ikke mødt med overbærenhed fra kinesisk side.
”Det kom meget hurtigt til at koste for danske eksport, hvor der lige pludselig var en masse danske varer, der sad fast i havnen i Shanghai under påskud af toldproblemer. Det førte til, at flertal i folketinget besluttede, at man lavede en verbal note, der faktisk var en diplomatisk undskyldning til Kina.”
De nævnte sager er ifølge Christine Boutrup blot to eksempler på, at Kina i de senere år har spillet voldsomt med musklerne. En del af forklaringen skal ifølge den tidligere korrespondent i landet ikke kun findes i ustabile forhold internt i Kina, men også i det styrkede selvbillede og de forøgede politiske muskler, som kineserne har.
Kina udfordrer USA økonomisk, da landet er på tærsklen til at blive verdens største økonomi, men også når det gælder politisk magt og teknologisk udvikling står de i en mægtig position. Allerede til næste år vil Kina overhale USA, når det kommer til investeringer i forskning, hvilket ifølge Christina Boutrup vil få en øget indflydelse på Kinas status som supermagt.
Det er altså ikke ubegrundet, at Kina i disse år har et selvtillidsboost, som man kan spore i deres ageren internationalt, mener Christina Boutrup. En supplerende forklaring er præsidenten, Xi Jinping, der siden sin tiltrædelse i 2013 har stået i spidsen for en mere aggressiv diplomatisk retning. Blandt andet ved tydeligt at signalere, at man vil have Taiwan tilbage. Taiwan betragtes af Kina som en udbryderprovins.
Den udmelding er ikke blevet forbigået i det internationale samfund. Også her har man kunne se den store indflydelse, som Kina udøver ikke kun på kapatalistiske selskaber, men også nationalstater.
”Det har jo tvunget det internationale samfund til at vælge mellem Taiwan og Kina. Og der har de fleste altså valgt, at det er mere at vinde ved at satse på Kina. Taiwan har kun 15 reelle diplomatiske forbindelser tilbage,” fortæller Christina Boutrup.
Kina er altså vokset til en størrelse, hvor meget få aktører tør risikere at udfordre det kinesiske selvbillede. For det bliver dyrt.
”Det virker jo, fordi den kinesiske regering har nøglen til verdens største marked på nogle områder og på andre områder fremtidens største. Så der er stort set ingen, der længere tør at kritisere kinesiske forhold. Det koster simpelthen for meget,” siger Christina Boutrup.
Som tidligere i år, hvor kineserne med succes fik så godt som en hel industri til at rette ind.
”Her for nyligt blev SAS ligesom mange andre luftfartsselskaber pålagt, at hvis man ikke ville have problemer med de kinesiske myndigheder, så skulle Taiwan gøres til en destination under paraplyen Kina. SAS' beslutning blev fremlagt som endnu et knæfald for Kina, men hvis man ser det fra luffartsselskabets side, hvad skulle de så gøre? Hvis SAS lige pludselig mistede deres utallige ruter til Kina, ville de jo blive kastet ud i en massiv krise.”
Netop når det kommer til striden om Taiwan, mener Christina Boutrup, at man kan se en tendens til, at Kina har skruet op for deres indgriben rundt omkring i verden.
Hun fortæller, at det for fem-ti år siden var ganske normalt, at virksomheder på deres hjemmesider havde verdenskort over deres markeder, hvor Taiwan var listet som et selvstændigt land. Noget, som Kina ikke lader passere i dag.
Det fik Zoologisk Have i København også at føle tidligere år. I forbindelse med indvielsen af det nye pandaanlæg faldt det den kinesiske delegation for brystet, at et verdenskort ved anlægget med sine farver indikerede, at Taiwan var et selvstændigt land.
Det fik Zoologisk Have til at hænge et andet kort op ved anlægget, hvor Taiwan ikke indgik, kom det frem i danske medier et halvt års tid senere.
Christina Boutrup mener, at der efterhånden er et tydeligt mønster i, at Kina reagerer mere strikt end tidligere, når det kommer til ytringer, der strider mod styrets egen opfattelse af sandheden.
Hun understreger derudover, at det er vigtigt at have fremtiden for øje, når det kommer til en diskussion af kinesisk indflydelse og indblanding. For den vil med al sandsynlighed vokse.
"Kinas politiske indflydelse vokser jo i takt med, at landet bliver en ny økonomisk supermagt, og Kina investerer massivt i at udbrede den kinesiske version af sandheden. Både via forsøg på censur, som sagen med NBA har været udtryk for, men i højere grad ved at investere massivt i propaganda, så man vil forsøge at oversvømme de sociale medier med positive historier om Kina,” fortæller hun.