Det kommer ikke som den helt store overraskelse, at der snart vil blive indført en trebarnspolitik i Kina. I anledning af, at kineserne i 2019 gik ind i Grisens År, blev der præsenteret et frimærke med en glad lille grisefamilie bestående af fem – nemlig to forældre og tre unger. Kineserne ved alt om, at den slags ikke er tilfældigt, men et vink med en vognstang om, hvad der venter forude.
Umiddelbart kunne man tro, at kineserne så reagerede positivt på nyheden, der mandag udgik fra kommunistpartiets politbureau under ledelse af præsident Xi Jinping. Herfra lød det:
”For aktivt at reagere på den aldrende befolkning vil det nu blive tilladt par at have tre børn.”
Problemet er bare, at mange unge kinesere af forskellige årsager ikke ønsker flere børn. Faktisk stopper parrene især i byerne med barn nummer 1, også selvom etbarnspolitikken blev ophævet i 2016 og tillod dem at få to børn. En række kinesiske forældre har tidligere forklaret i Kristeligt Dagblad, hvorfor de ikke skulle have flere børn:
”Vi har besluttet at bruge al vores tid og penge på at sikre vores søn den bedst mulige uddannelse, så han kan klare sig godt senere i livet. Det kan være meget bekosteligt at have bare det ene barn – og ville være helt uoverskueligt, hvis vi skulle have to børn,” sagde Clare Cao fra Beijing.
Især i de store byer er udgifter til både uddannelse og bolig steget drastisk, og det har tydeligvis lagt en dæmper på folks lyst til familieforøgelser. I 2016 blev der født 17,9 millioner babyer, hvilket var en lille stigning. Men allerede året efter faldt fødselstallet med 3,5 procent til 17,2 millioner, og sidste år var tallet helt nede på 10 millioner nyfødte i landet med 1,4 milliarder indbyggere.
Ganske vist er antallet af nyfødte faldet i mange lande på grund af coronapandemien, men med de seneste meldinger om et fortsat faldende fødselstal og en hastigt aldrende befolkning kalder det statslige nyhedsbureau Xinhua udviklingen for ”alarmerende”. Sagen er, at fødselsraten i Kina er helt nede på 1,47 per kvinde, hvilket er markant under de 2,1, der kræves for at bibeholde befolkningens størrelse.
Men som direktøren for det danske kulturinstitut i Beijing forklarer, har mange yngre kvinder valgt familie og børn fra.
”De prioriterer anderledes og er langt mere selvstændige end tidligere. Mange unge kvinder i byerne satser alt på at få en uddannelse og skabe en karriere, så de ikke bliver økonomisk afhængige af en mand. Det betyder samtidig, at færre vælger at blive gift og stifte familie,” siger Eric Messerschmidt, der har boet og arbejdet i Kina i næsten 20 år og selv er kinesisk gift.
Regeringen har også noteret sig, at unge kineseres lyst til at blive gift er dalende, og derfor er der allerede ved at blive lanceret en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt og nemmere at stifte familie. For eksempel skal priserne på at tage en uddannelse sættes ned, og det skal være billigere for børnefamilier at få en god lejlighed.
Samtidig har regeringen fået øje på de høje skilsmisserater som en forhindring for et øget antal børnefødsler. Derfor er det blevet langt mere besværligt at blive skilt. Eksempelvis skal kinesiske ægtepar nu vente i en måned, før de kan få registreret en skilsmissebegæring. Det har allerede haft en effekt. Ifølge nyhedsbureauet AFP blev der registreret 296.000 skilsmisser i årets første kvartal, mens det tilsvarende tal sidste år var på en million.
Uanset hvad skal der mere end økonomiske incitamenter til for at få de unge til at gifte sig og få tre børn. Kinas såkaldte 996-generation har en stresset hverdag, hvor de arbejder fra 9 morgen til 9 aften 6 dage om ugen. Som en bruger på det sociale medie Sina Weibo skriver:
”Hvem skal opfostre barnet? Har vi overhovedet tid? Jeg tager af sted tidligt og kommer sent hjem. Børn aner efterhånden ikke, hvordan deres forældre ser ud.”
Ifølge avisen Washington Post har meddelelsen om den nye trebarnspolitik fået over 660 millioner reaktioner på Sina Weibo. Mange udtrykker bekymring over Politbureauets erklæring om at ”styrke uddannelsen og opdragelsen af unge gifte par samt kontrollere dårlige sociale vaner”. Dog er der også positive reaktioner:
”Der er sådan set ikke noget i vejen med en ændring af familiepolitikken. Bare de ikke begynder at tvinge den igennem,” som en bruger skriver.