Anklagerne om et overgreb i Københavns Domkirke, som kom frem i maj, har udviklet sig til at være en sag om kirkelig ledelse. Eksterne ledelseseksperter har igen og igen undret sig over håndteringen af krisen i Vor Frue Kirke. Og derudover er der andre punkter, som burde give anledning til undren. Her er 13 af de mest markante problemer:
1. Beskyldninger blev ikke undersøgt
Ledelsen i domkirken undlod at undersøge, om der var noget om beskyldningerne imod en ansat, efter politiet var nået frem tid, at de var forældede. Man gik videre efter politiets udmelding uden at få klarhed over, om der var en krænker i personalegruppen.
2. Anklaget havde med børn at gøre
Menighedsrådet i domkirken lod den anklagede fortsætte med arbejde, der havde med børn at gøre. Selv efter biskoppen og dele af meninghedsrådet var orienteret om anklagerne for overgreb, fik manden ifølge Berlingske lov at sidde i bestyrelsen for en institution, der husede både børnehave og fritidshjem for skolebørn.
3. Biskop erklærede sig ikke inhabil
Peter Skov-Jakobsen har ikke været åben om, at den mulige krænker var fadder til hans barn. De fleste topledere ville allerede i 2014 have erklæret sig inhabil, da sagen begyndte.
4. Biskop var tæt på forløb
Biskop Peter Skov-Jakobsen har ikke været tydelig om, hvor tæt han fulgte forløbet fra start af. Men fremlagte mails viser ifølge Berlingske, at han holdt sig nøje orienteret i 2014.
5. Hele menighedsrådet fik ikke besked
Ledelsen informerede ikke alle i menighedsrådet om sagen. Kun nogle medlemmer fik kendskab til forløbet. Det kan være ulovligt, har flere eksperter sagt.
6. Menighedsrådet sendte fejlbehæftet redegørelse
Menighedsråd erkendte fejl i redegørelse til Kirkeministeriet og måtte sende en ny version. Det skete vel og mærke først efter, domkirkepræst Christian Monrad offentligt have protesteret. Og netop derfor kan nogle sidde tilbage med det spørgsmål, om man prøvede at vildlede ministeriet.
7. Menighedsråd glemte præsts orientering
Politiet svarede Christian Monrad, at man ikke gik videre med sagen i 2014. Menighedsrådet har oplyst til Kirkeministeriet, at "denne meddelelse ikke er videregivet til domprovst, biskop eller den daværende formand for menighedsrådet, hvorfor de pågældende indtil Berlingskes forelæggelse havde en opfattelse af, at man ikke havde hørt videre fra politiet". Men mails viser i følge Berlingske, at Monrad faktisk videregav den omtalte information: Han skrev til menighedsrådets formand samt til biskoppen, at "politiet har meddelt mig, at min anmeldelse af (navn på krænker udeladt, red.) nu er henlagt, efter han har været til afhøring".
8. Man gemmer ikke dokumenter om mulige seksuelle krænkelser
Ole Ehlers, der var daværende formand for menighedsrådsvalget, har sagt til Berlingske, at han "slet ikke har så gamle mails" og heller "ingen erindringer om forløbet". Det glemte er en mail fra Christian Monrad, som Berlingske har fået adgang til, hvor præsten skriver til den daværende menighedsrådsformand, at den politianmeldte "i det store og hele har erkendt forholdet" til drengen.
9. Ville formand have præst ud?
Der findes ifølge Berlingske en lydfil, som viser, at menighedsrådsformand Jeppe Hedaa har drøftet fritstilling med præst Christian Monrad. Han er den mand, der har talt højt i offentligheden om problemerne med håndteringen af overgrebssagen. Det kunne let opfattes, som om man gerne ville af med den mand, der har afsløret problemerne i domkirken. Jeppe Hedaa har ikke dementeret ordlyden fra lydfilen.
10. Man støtter ikke de åbne
Ledelsen har hele vejen igennem behandlet de aktører, der prøver at få problemerne frem i lyset, som modstandere. Det gælder for eksempel Christian Monrad, der naturligvis kan have egeninteresser i spillet, men som i hvert fald har søgt åbenhed. Domkirkens ledelse kunne have signaleret til politikere, kirkemedlemmer og interesserede borgere, at man ønskede det samme.
11. Ledelsespersoner fremlægger ikke samme syn på sagen
Forskellige personer i ledelsen af domkirken har forskellige virkeligheder. Den øverste og næstøverste gejstlige i Københavns Stift er uenige om det grundlæggende spørgsmål: Har domkirken handlet rigtigt? Biskoppen har beklaget håndteringen, men domprovst Anders Gadegaard mener, at man har gjort det rigtige på det grundlag, man havde i 2014, som han har sagt i Kristeligt Dagblad.
12. Ledelsen har ikke kunnet løse samarbejdsproblemer
Københavns Domkirke har et menighedsråd, som ikke kan finde sammen om at aflevere en redegørelse til Kirkeministeriet. Parterne kan ikke blive enige om, hvad der er en god og dårlig håndtering. Man skubber ansvaret rundt til hinanden. Domkirken ligner et hus i splid med sig selv.
13. Folkekirkens omdømme tager skade
Hele organisationen kan komme i mistillidslys, når biskoppen har habilitetsproblemer. Sådan sagde ledelsesrådgiver Lise Terp i Kristeligt Dagblad i en artikel om, at den anklagede har stået fadder til biskoppens barn. Topfolk på samme niveau uden for folkekirken ville stille sig selv netop det spørgsmål. En ledelse må ikke skade den sag, den er sat til at fremme.