De fem kvinder, der har klaget over Flemming Pless, var ikke alene, står det nu klart.
I alt 18 personer henvendte sig til Kirkeministeriet med klager over den nu tidligere sognepræst fra Christians Kirke i København, da ministeriet sidste år indledte en tjenestemandsundersøgelse.
Det kan netmediet Frihedsbrevet nu afsløre efter at være kommet i besiddelse af centrale oplysninger fra den advokatundersøgelse og den tjenestemandssag mod Flemming Pless, som er blevet gennemført på baggrund af klagerne, og som ellers er omfattet af tavshedspligt og undtaget aktindsigt.
Ifølge Frihedsbrevet talte advokatfirmaet Kromann Reumert med 14 af de 18 klagere og betegnede deres beretninger og vidnesbyrd som "troværdige" i den færdige rapport. Advokatfirmaet anbefalede samtidig en "alvorlig sanktionering", da der ifølge dem var begrundet mistanke om "alvorlige tjenesteforseelser".
Sagens omfang overrasker ikke Mette von Holten Lindholm, der til Kristeligt Dagblad har fortalt om sin oplevelse med at klage over netop Flemming Pless i folkekirkens system.
For hende handler det dog ikke om, hvorvidt der er én eller 100 klager, men om, at man fra folkekirkens side tager hånd om de mennesker, der har haft en dårlig oplevelse.
"Det er ikke sket. Og selvom jeg har løbet Kirkeministeriet på dørene for at få noget information, så er der først sket noget, fordi medierne skriver om det," siger hun og fortsætter:
"Når man får nys om noget, så har man to muligheder: Man kan feje det ind under gulvtæppet og håbe, at der ikke kommer mere frem, eller man kan tage hele tæppet af. Det undrer mig, at alle røde lamper ikke har blinket hos biskoppen og i Kirkeministeriet allerede ved den første klage. Men når man så indser, at man tog fejl, og der var andre klagere derude, så skal man på en eller anden måde informere os."
Hun undrer sig også over, at man fra Kirkeministeriets side ikke kunnet finde en måde at forhindre, at Flemming Pless selv sagde op.
"Kunne man ikke være kommet den situation i forkøbet? Eller forhindret ham i stadig at kalde sig præst," spørger Mette von Holten Lindholm.
Stadig præst?
Om der var mulighed for et andet udfald end at lade Flemming Pless tage sin afsked, vil hverken Præsteforeningen eller Kirkeministeriet udtale sig om.
Retsteolog Kristine Garde forklarer imidlertid, at man har fulgt tjenestemandsloven.
”Kirkeministeriet, som jo er ansættelsesmyndighed og afskedigelsesmyndighed, kan ikke hævde, at tjenestemandslovens mulighed for, at præsten tager sin afsked, ikke gælder i dette tilfælde. Ministeriet kan altså ikke foretage dispensation, fordi man selv vil afskedige ham. Det ville simpelthen være ulovligt."
"Ligesom man gjorde i Pless-sagen, kan man suspendere vedkommende, mens man går i gang med at undersøge sagen. Suspensionen signalerer, at man ser med alvor på sagen," fortsætter Kristine Garde.
"Problemet med tjenestemandsundersøgelsen og det retslige forhør i denne sag, er, at det foregik bag lukkede døre. Det medførte, at de pågældende kvinder, som blev afhørt, ikke fik lov til at se referater af, hvad de havde sagt. Det er stærkt kritisabelt, fordi kvinderne ikke fik mulighed for at tage til genmæle imod eventuelle fejlcitater eller misforståelser."
Gennem mange år har det været en tradition, at personsager foregår bag lukkede døre, men det, mener Kristine Garde, er uhensigtsmæssigt.
"Jeg kan godt forstå, at der er hensyn at tage over for præsten, men det skal også opvejes i forhold til de hensyn, der er til sagens øvrige parter og offentlighedens interesse. En afgørende grund er også, at præsten udfører sit arbejde offentligt," siger Kristine Garde, der heller ikke kan se, hvordan man kan forhindre Flemming Pless i at kalde sig præst emeritus.
"Det mener jeg ikke, man kan. Han har benyttet tjenestemandsloven på en sådan måde, at han er kommet sin afskedigelse i forkøbet. Det medfører, at han fortsat kan virke i folkekirken som pastor emeritus."
Hvem er det, der i så fald skulle godkende det?
"Det skal den pågældende sognepræst i det sogn, hvor han ønsker at udføre en konkret kirkelig handling. Men jeg kan vanskeligt forestille mig, at der er nogen efter denne sag, der vil give Flemming Pless en sådan tilladelse, i hvert fald ikke uden at rådføre sig med provst og biskop."
Flemming Pless ønsker ikke at udtale sig til interview i Kristeligt Dagblad og henviser, som han tidligere har gjort, til sin tavshedspligt.
"Jeg har været tjenestemand, og der har været klaget over mig som sådan. Det forpligter, og derfor kan jeg kun henvise til biskoppen," siger han.
Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen ønsker heller ikke udtale sig om sagen. Men adspurgt om Flemming Pless har tavshedspligt i sin egen sag, siger han:
"Jeg kan ikke kommentere konkrete sager og er ikke juridisk ekspert, men jeg kan generelt sige, at hvis man har sagt sin stilling op, er man ikke længere juridisk begrænset i sine ytringer, medmindre der ligger en konkret klausul."