Tirsdag morgen præsenterede regeringen sin handlingsplan mod antisemitisme i Det Jødiske Samfunds festsal i København. Det var foran selvsamme festsal i Krystalgade, at terroristen Omar el-Hussein skød vagten Dan Uzan for syv år siden.
"Den dag så Danmark ind i hadets og ekstremismens iskolde øjne," indledte justitsminister Nick Hækkerup (S), som understregede, at terroraktionen i 2015 og senere episoder med antisemitisk graffiti og hærværk mod jødiske kirkegårde har vist, at der stadig er brug for at bekæmpe antisemitisme.
Sammen med kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein fremlagde justitsministeren handlingsplanen, der skal sikre, at de danske jøder fortsat kan leve trygt, og at "antisemitismen ikke slår rødder og udbreder sig i det danske samfund".
Handlingsplanen indeholder femten initiativer fordelt over syv forskellige ministerområder. De går fra indsatser rettet mod antisemitisme i "særlige miljøer" til bredere kultur- og undervisningsindsatser om dansk-jødisk liv og historie.
"Hvis vi skal bekæmpe antisemitisme, bliver vi også nødt til i dag at have en forståelse af vores fælles historie, og hvis vi planter den fælles forståelse i barndommen, vil vi bære den med os resten af livet," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
På kulturområdet afsættes der i alt seks millioner kroner årligt i perioden 2022 til 2025, så landets museer og biblioteker i samarbejde med Dansk Jødisk Museum kan lave udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie samt til kulturtilbud og vidensformidling særligt rettet mod unge.
På uddannelsesområdet vil regeringen ændre folkeskolens historiekanon, så det eksisterende punkt Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 også indeholder holocaust. Samtidig skal der sikres lærerkompetencer til at undervise i emnet i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Sikkerhedsniveauet omkring jødiske institutioner, der blev øget i kølvandet på terrorangrebet i 2015, skal opretholdes, og regeringen vil forebygge antisemitisme i miljøer "på den yderste højrefløj, den yderste venstrefløj og i visse indvandrermiljøer" gennem rådgivning og uddannelse af politiet:
"Det handler blandt andet om at klæde politiet på til at være opmærksom på antisemitisme, når de modtager anmeldelser eller efterforsker hadforbrydelser," forklarer Nick Hækkerup.
Fra 2019 til 2020 steg antallet af hadforbrydelser begået mod jøder fra 51 til 79 registrerede sager.
På forskningsområdet vil regeringen øge monitoreringen af antisemitisme med en årlig bevilling på 300.000 kroner til Det Jødiske Samfund, og man vil igangsætte et nyt forskningsprojekt om antisemitismens udbredelse i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Derudover er det del af handlingsplanen, at Arbejdstilsynet skal blive bedre til at identificere antisemitisme på arbejdspladser, og at Udenrigsministeriet skal have et fokus på antisemitisme i dialogen med andre lande.