Mennesker iblandt har forskelle mellem tro og religion været kilde til chikane og forfølgelse i årtusinder. Med andre ord er det ikke et problem, man sådan lige får bugt med.
Men med en tilførsel på fem millioner kroner til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), der arbejder for udviklingssamarbejde gennem kirkelige netværk, har Udenrigsministeriet sørget for, at endnu en etape i arbejdet med tros- og religionsfrihed nu kan påbegyndes.
"Den ekstra tilførsel af ressourcer giver mulighed for, at vi nu kan bevilge en række vigtige projekter, som har været støtteværdige, men som vi ikke har kunnet hjælpe på vej førhen. Vi håber, at tilskuddet giver flere organisationer mod på at søge," siger Filip Buff Pedersen, der er politisk rådgiver i CKU.
Siden 2020 har CKU haft et såkaldt ”tros- og religionsfrihedsvindue” på fem millioner kroner årligt, som kan søges af danske civilsamfundsorganisationer. Det er den pulje, som nu vokser med fem millioner kroner.
De seneste år er projektbevillinger blandt andet givet til Kvinfos undersøgelse af islamisk og sekulær feminisme i Marokko, ligesom en del af puljen har været med til at udvikle en indsats mod hate speech (hadtale) på sociale medier i Sri Lanka.
Filip Buff Pedersen medgiver, at fem millioner kroner i den store sammenhæng ikke er en formue, men hos CKU er man alligevel glad for den økonomiske saltvandsindsprøjtning.
"Hvis du sammenligner med arbejdet for andre af Danmarks mærkesager på menneskerettigheder, så er det ikke mange penge. Men mange organisationer har brugt puljen til at finansiere pilotprojekter, som har ført til, at arbejdet med tros- og religionsfrihed nu er en implementeret del af deres programmer og strategiske partnerskaber med Udenrigsministeriet," siger Filip Buff Pedersen, der hæfter sig ved, at området i det hele taget nyder en voksende politisk bevågenhed.
Og de ekstra fem millioner er netop et udtryk for, at regeringen ønsker at bevare et styrket fokus på arbejdet for tros- og religionsfrihed, supplerer Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet, som har beskæftiget sig med tros- og religionsfrihed i sin forskning.
"Området er gået fra at være et lille hjørne af den udviklings- og udenrigspolitiske strategi til at spille en mere officiel rolle," siger professoren og henviser til den daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som i 2018 lancerede en særlig enhed for religions- og trosfrihed.
"De ekstra fem millioner er et klart udtryk for, at regeringen følger op på dette arbejde og har et reelt ønske om at støtte kirkens arbejde. Men det er klart, at alt efter, hvordan arbejdet udvikler sig, kan det også tolkes som et hold kæft-bolsje. Nu har I fået nogle penge, og så må I klare jer selv."
Det må tiden i sagens natur vise, men uanset hvad er det en ”fornuftig begyndelse”, mener Peter Lodberg, der ligesom CKU bemærker en øget opmærksomhed på området.
"Der er flere aktører i Danmark, som interesserer sig for feltet end tidligere, fordi det for mange er blevet tydeligt, at retten til tros- og religionsfrihed er alvorligt udfordret i hele verden – aktuelt i Myanmar og Kina. Religiøse minoriteter bliver ofte syndebukke i interne konflikter og magtkampe, fordi de er sårbare og ikke har nogen til at forsvare sig."