Ateistisk Selskab har haft held med at provokere før. Men deres seneste kampagne er ”nem at ignorere”

Med spørgsmål som "er din gud feminist?" på københavnske busser vil Ateistisk Selskab provokere det almindelige danske folkekirkemedlem til at overveje sit medlemskab. Ikke særligt provokerende, mener flere

Udvalgte busser i København vil de kommende uger være prydet med en kampagne fra Ateistisk Selskab målrettet religiøse københavnere. Det lykkedes i 2016 selskabet at overbevise mange tusind medlemmer af folkekirken om at melde sig ud. Den samme effekt får denne kampagne næppe, vurderer flere.
Udvalgte busser i København vil de kommende uger være prydet med en kampagne fra Ateistisk Selskab målrettet religiøse københavnere. Det lykkedes i 2016 selskabet at overbevise mange tusind medlemmer af folkekirken om at melde sig ud. Den samme effekt får denne kampagne næppe, vurderer flere. Foto: Ateistisk Selskab.

Religiøse københavnere i den kollektive trafik bliver for tiden opfordret til at gøre sig nogle gedigne teologiske overvejelser, når de tager bussen til og fra arbejde.

"Er din gud feminist?" "Tror din gud på menneskerettigheder?" Og "Skaber religioner fred?" Sådan spørges der på siden af udvalgte busser, som de kommende uger kører til og fra Indre København. På hver af de tre plakater er et tænksomt kvindeansigt i sort-hvid tilsat hashtagget #tænkselv.

Kampagnen er udført og betalt af Ateistisk Selskab med det formål at sætte gang i refleksioner om religiøse tilhørsforhold, forklarer Simon Nielsen Ørregaard, der er formand for selskabet. Mere præcist skal spørgsmålene ifølge ateisten gerne provokere det almindelige danske folkekirkemedlem til at spørge: Bør jeg egentlig fortsat være medlem af denne kirke?

"Ateister bliver ofte skudt i skoene, at det at være ateist handler om at være imod noget. Her vil vi gerne vise, hvad det er, vi kæmper for. Ateisme er også en kamp for feminisme og menneskerettigheder, og når vi er ude og diskutere med religiøse mennesker eller demonstrerer mod eksempelvis abortlovgivning, så står vi der jo, fordi vi er for ytringsfrihed og for kvinders ret til egen krop. Menneskerettigheder er noget, som religioner historisk set ikke har været så glade for, og det vil vi gerne have religiøse til at tænke over," siger Simon Nielsen Ørregaard.

Siger I så, at kristne og muslimer er imod menneskerettigheder?

"Nej, men vi vil gerne have folk til at tænke lidt kritisk over, hvad de tror på. Vi kan konstatere, at de steder i verden, hvor religion og politik er tæt knyttet sammen, har menneskerettighederne det svært. Kampagnen skal gerne sætte en tankerække i gang. Vi ved, at folk kan være religiøse på alle mulige måder, men et eller andet sted, er religion også en facitliste, som mange måske ikke tænker kritisk over. Vi stiller de spørgsmål, fordi vi gerne vil have folk til selv at tage stilling til deres tro," siger Simon Nielsen Ørregaard.

Provokationen lykkedes i 2016

Det er ikke første gang, at Ateistisk Selskab bruger busser til at føre kampagne for organisationen, der har omkring 700 medlemmer. I 2015 og 2016 var der to kampagner med spørgsmål som "Hvorfor tro på en gud?" og "Hvorfor koster tro noget?", hvoraf det sidste var en henvisning til kirkeskatten. Derudover lancerede Ateistisk Selskab på samme tidspunkt hjemmesiden udmeldelse.dk, som gjorde det hurtigt og nemt for enhver at melde sig ud af folkekirken, og som til dags dato - ifølge hjemmesiden - har ført 45.389 danskere ud af kirken. Kampagnerne skabte dengang stor debat, og Kristoffer Hjorth Kruse, der i dag er sognepræst i Farum Sogn i Nordsjælland, gik som teologistuderende ved Menighedsfakultetet i Aarhus ud og svarede på ateisternes spørgsmål i offentligheden.

Faktisk blev han så provokeret, at han efterfølgende skrev en bog med argumenter for, hvordan man sagtens kan tro og tænke selv. Sådan har han det ikke med denne kampagne. Slet ikke.

Selvom han i dag endnu engang hilser debatten velkommen og er af den opfattelse, at al religionskritik giver ens argumenter et forfriskende pust af "skarphed", mener han ikke, at den nye kampagne kommer til at ændre noget - hverken for ham selv eller folkekirken. Måske vil nogle blive provokeret af den nye kampagne, men Kristoffer Hjort Kruse tvivler:

"Kampagnen fra 2016 var langt mere provokerende og udfordrende og fik så at sige fat i nogle lavthængende frugter, som ikke før havde forholdt sig til, hvad det ville sige at være medlem af folkekirken. Desuden tror jeg, at samfundet har rykket sig markant siden dengang i den forstand, at der eksisterer en større åbenhed over for kristendommen, end der gjorde i 2016."

Kampagne er nem at ignorere

Det har han delvist ret i, forklarer Henrik Reintoft Christensen, der er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet. Men der eksisterer også en større åbenhed over for andre former for religiøsitet og spiritualitet end for seks år siden.

"Det er ikke nødvendigvis en større åbenhed over for Gud og kristendom, men nærmere andre former for overnaturlighed og transcendens som clairvoyance, astrologi og healing. Ateistisk Selskab er imod al religion og overtro, men det er svært at forestille sig, at de vil gå efter dem, der læser auraer, i kampagner af den størrelsesorden. De har som oftest været efter den mere etablerede religion og primært folkekirken, som er blevet en skabelon for, hvordan vi i Danmark har valgt at koble religion og stat," siger Henrik Reintoft Christensen.

Hvad han til gengæld giver Kristoffer Hjort Kruse helt ret i, er, at kampagnen er langt mindre provokerende og udfordrende end i 2016. Dengang handlede det om at få folk til at tage stilling til, hvorfor de overhovedet var medlem af folkekirken. Nu er det nogle langt mere teologiske overvejelser, som er nemmere at ignorere, siger religionssociologen.

"De har lavet en kampagne på busserne i København, som jo er det sted, hvor færrest bliver døbt og er medlem af folkekirken," siger Henrik Reintoft Christensen. Han kan dog sagtens se, hvorfor Ateistisk Selskab har valgt at udfordre de troende på emner som feminisme og menneskerettigheder, som mere konservative troende kan have et kompliceret forhold til.

"Den diskussion kunne man godt tage. Busserne skulle bare have kørt rundt et andet sted end i København,” siger han.

Gammelkendt religionskritik

Med kampagnen forsøger Ateistisk Selskab at missionere for deres ”håbløse liv og rungede tomhed”. Det mener Jesper Bacher, der er sognepræst i sydlollandske sogne Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe. Alligevel bliver han ikke provokeret af budskabet, ligesom han tvivler på, at budskabet vil vække stærke følelser hos andre.

"Mit liv er simpelthen for kort til at blive provokeret af ateisterne. Jeg er gennemført tilhænger af ytringsfrihed, så selvfølgelig skal de have lov at sige deres, men selve kampagnen er gammelkendt religionskritik, som meget vel kan vendes mod ateismen selv, som ikke just er garant for menneskeværdighed og fred."

At Ateistisk Selskabs medlemmer skulle leve “håbløse liv” med “rungende tomhed” har formanden for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard svært ved at genkende. Tværtimod mener han, at atesters liv er særligt meningsfulde, da de kun tror på dette ene liv og altså ikke har et efterliv at falde tilbage på.

“Han sviner os til uden at tage stilling til vores slogans, men det er vi så vant til. Hans reaktion vidner om, at han er blevet provokeret, selvom han siger, han ikke er det,” siger Simon Nielsen Ørregaard.