Bedemænd i opråb: Hvor er der plads til afdøde? 

Flere steder i landet er bedemænd udfordret af pladsmangel i kapeller og krematorier. Nu vil biskop se på problemet

Det er blevet svært af finde plads til afdøde. Det skyldes ikke alene overdødelighed, men at færre og færre kapeller kan benyttes til opbevaring af afdøde.
Det er blevet svært af finde plads til afdøde. Det skyldes ikke alene overdødelighed, men at færre og færre kapeller kan benyttes til opbevaring af afdøde. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Overdødeligheden har givet bedemændene en særlig udfordring. Det fortæller Lars Thaarbøl, der er bedemand i Holbæk-området:

"Det er simpelthen blevet svært af finde plads til afdøde. Det skyldes ikke alene overdødelighed, men det faktum, at færre og færre af områdets kapeller kan benyttes til opbevaring af afdøde," siger Lars Thaarbøl. 

At flere af de lokale kapeller i området ikke længere bruges til opbevaring, har medført et øget pres på Margrethe Kapellet i Holbæk. Og når dette kapel er fyldt op, må Lars Thaarbøl i stedet køre til Fælleskrematoriet i Ringsted for at benytte deres kølerum:

"Det medfører forøgede udgifter til transporten, som vi som privat virksomhed desværre må sende videre til pårørende," siger Lars Thaarbøl. 

Noget, der yderligere forværrer kapacitetsproblemerne, er, at der går længere tid, fra døden indtræffer, til begravelsen holdes, vurderer Lars Thaarbøl.

"Før gik der typisk en uge, før begravelsen fandt sted, nu er vi oppe på ti-tolv dage. Det har dels noget at gøre med, at moderne familier er spredt ud over landet, måske endda udlandet, og dels med, at vi gerne vil vente med at holde begravelsen, til alle er samlet."

Lars Thaarbøls oplevelser deles af flere bedemænd landet over, siger Ole Roed Jakobsen, som er branchedirektør i Danske Bedemænd. 

Også han mener, at det skyldes, at flere af de lokale kapeller ikke længere bruges til opbevaring af afdøde, og det gælder både de kirkelige og de kommunale:

"Helt generelt har man ret ukritisk ændret brugen af kapellerne, uagtet at de netop er bygget med store, tykke mure for at kunne holde en kølig temperatur. Kapellerne anvendes i stedet til opbevaring af havetraktorer og andre redskaber eller benyttes til andre formål," siger Ole Roed Jakobsen.

Men opbevaring af afdøde er et samfundsansvar, mener Ole Roed Jakobsen, som håber på, at kirkeminister Louise Schack Elholm (V) vil få udarbejdet klare regler, der kan sikre plads til afdøde i kapeller og krematorier i fremtiden.

Han håber også, at hospitalerne vil lette presset på bedemændene ved at opbevare afdøde et par dage længere.

Flere hospitaler genkender udfordringen. Men opbevaring af afdøde er først og fremmest bedemændenes ansvar, mener chefportør på Aarhus Universitetshospital Michael C. Schriver, der er ansvarlig for hospitalets kapel.

“Det er bedemændene, der på vegne af de pårørende har ansvaret for afdøde. Hospitalerne fungerer kun som et midlertidigt opbevaringssted,” siger Michael C. Schriver, der ikke mener, at der er behov for nye regler på området. 

Det gør Tom Olsen, der er leder og formand for Danske Krematoriers Landsforening, heller ikke. 

"Lige nu er der ganske givet en spidsbelastning på grund af influenzaepidemien, hvilket gør, at vi arbejder over, og at der nogle steder er udfordring med pladsen. Men det er forbigående og ikke noget, der kræver regler eller lovgivning," siger Tom Olsen.

Han mener, at udfordringen med det forholdsvis store antal døde i fremtiden kan løses lokalt:

"Både i krematorierne og i kapellerne står det os frit for at bygge flere kølerum og hæve taksterne derefter. Men det er der altså ikke brug for lige nu," siger Tom Olsen.

Heller ikke Rikke Nørulf, der er kirkegårdsleder for Silkeborg Kirkegårde og formand i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, ser nogen grund til at lave regler på området, fordi alle parter – folkekirken, kommunerne og bedemænd – lige nu gør, hvad de kan for at løse problemet. 

"På vores eget krematorium har vi faktisk lidt svært ved at følge med, og det er selvfølgelig noget, bedemændene mærker. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at kalde mandskab ind i weekenden og tage ekstra vagter," siger Rikke Nørulf, som genkender travlheden fra Midt- og Østjylland, hvor flere krematorier arbejder tæt sammen om at løse den nuværende "spidsbelastning".

Rikke Nørulf kan dog godt genkende, at flere af landets kapeller, særligt i landsbysognene, er blevet lukket gradvist ned som ligkapeller i løbet af årene:

"Urbanisering har medført færre dødsfald på landet. Der går gerne et halvt til et helt år mellem dødsfald, og i mellemtiden bliver kapellet måske ikke prioriteret og gjort rent." 

Mens nogle af de ældre kapeller stadig bliver taget i brug af bedemændene om vinteren, er der imidlertid ikke udsigter til, at de skal inddrages mere til opbevaring af afdøde i fremtiden, siger Rikke Nørulf:

"Der er en stigende tendens til, at folk vælger at blive kremeret frem for at blive jordbegravet, og blandt andet derfor bliver der mere pres på krematoriernes kølefaciliteter," siger hun og fortsætter: 

"I Silkeborg Provsti har man set på udgifterne til at udbygge kølefaciliteterne i de ældre kapeller og i den forbindelse besluttet, at ressourcerne er bedre brugt på at etablere et større transitkølehus."

Alligevel tyder bedemændenes udfordringer på, at man fra folkekirkens side ikke har været "helt opmærksom nok" på udviklingen. Det siger Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift. Derfor er der ifølge biskoppen god grund til også at drøfte problemet på det næste bispemøde:  

"Det er kun godt, at der kommer fokus på det nu. Det er et wakeupcall, for selvfølgelig skal der være den nødvendige plads, så det skal vi se på, hvordan vi bedst sikrer fremover."