Da den 67-årige Leif Lindholm, et medlem af Jehovas Vidner, i 2014 faldt ned af en stige fra taget af et hønsehus på Ærø, satte det gang i en kædereaktion af begivenheder, som nu er endt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Det internationale retsorgan skal tage stilling til, om det var et brud på konventionens artikler om blandt andet trosfrihed og ret til bestemme over egen krop, da læger ved Odense Universitetshospital i et forsøg på at redde mandens liv efter faldulykken, gav ham en blodtransfusion. Lægerne behandlede ham, selvom de var klar over, at Leif Lindholm af religiøse årsager havde et såkaldt forhåndsdirektiv, også kendt som et blodkort, i lommen på sine canvasbukser.
På kortet stod der, at Leif Lindholm under ingen omstændigheder ønskede at modtage blod, men det valgte lægerne at se bort fra, fordi han i øjeblikket ikke var ved bevidsthed. Tre en halv uge efter faldulykken i 2014 døde Leif Lindholm, og han blev aldrig klar nok i hovedet til at blive bekendt med, at han havde modtaget blod. Siden har den højst udsædvanlige sag været ført ved alle instanser i det danske retssystem. For havde lægerne ret til at hjælpe en mand, der af religiøse grunde ikke ønskede at få hjælp?
At sagen nu er endt ved menneskerettighedsdomstolen glæder advokat Tyge Trier, der som en af flere advokater er med til at føre sagen på vegne af familien.
"Jeg er glad for, at domstolen i Strasbourg har kigget på det her, og at sagen nu er kommet igennem det første lille nåleøje mod en dom. Det er en principiel sag, der handler om retten til at bestemme over egen krop, om trosfrihed, og om hvorvidt medlemmer af Jehovas Vidner i Danmark bliver forskelsbehandlet eller diskrimineret, fordi man ikke accepterer deres udtrykkelige religiøse instruks om ikke at modtage blodtransfusion," siger han.
Det er enken Lillian Lindholm, der i marts sendte en appel til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som en reaktion på, at Højesteret for præcis et år siden fældede en opsigtsvækkende dom i sagen.
Højesteret fandt, at lægerne havde handlet korrekt, fordi Leif Lindholm var bevidstløs og derfor ikke kunne give udtryk for sit ønske i den konkrete situation. Dermed kunne lægerne ikke vide, om han stadig holdt fast i, at han ikke ønskede den livreddende behandling, vurderede Højesteret.
Domstolens beslutning kom bag på flere, blandt andet fordi den var en omstødelse af den dom, som faldt i Østre Landsret i 2020, hvor man havde konkluderet det modsatte, nemlig at manden ikke skulle have haft en blodtransfusion, netop fordi han bar sit blodkort. Nu skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så afgøre, hvilken af de to instanser, der har ret.
Beslutningen giver Lillian Lindholm "håb om, at hun kan opnå retfærdighed for hende og for hendes afdøde mand," siger hendes advokat Tyge Trier.
Som første skridt i behandlingen af sagen har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sendt et spørgsmål til den danske stat. Domstolen beder om, at staten forholder sig til, om Højesterets afgørelse fra 2022 er i strid med artikel 8, 9 og 14 i Menneskerettighedskonventionen. Artiklerne handler om retten til selvbestemmelse over egen krop, retten til trosfrihed og retten til ikke at blive diskrimineret. Kristeligt Dagblad har henvendt sig til Justitsministeriet, der bekræfter, at ministeriet har modtaget henvendelsen.
Selvom det ikke er hver dag, at den danske stat skal stå skoleret i menneskeretlige spørgsmål, så er domstolens beslutning om at behandle sagen ikke i sig selv opsigtsvækkende, forklarer Eva Maria Lassen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun uddyber, at der er en række kriterier, der skal være opfyldt, før domstolen i Strasbourg kan behandle en sag. Dels skal den have været færdigbehandlet i Danmark ved de relevante domstole eller andre klageinstanser. Dernæst skal klageren være blevet personligt påvirket af det indgreb, der er foretaget. Og så skal det, der bliver klaget over, være inden for konventionens rammer.
"I dette tilfælde er kriterierne opfyldt. Nu skal alle parter høres skriftligt og sidenhen mundtligt, og det kan godt ende med at komme til at tage et godt stykke tid. Det bliver interessant at se, hvad domstolen kommer frem til, ikke mindst fordi Østre landsret og Højesteret var uenige i spørgsmålet om, hvorvidt blandt andet religionsfriheden var krænket. Det kan meget vel blive en skelsættende afgørelse, når vi i fremtiden taler om blodtransfusion og tros- og religionsfrihed,” siger hun.
Hos Etisk Udvalg i Lægeforeningen var man ellers godt tilfreds med Højesterets dom, fordi den stillede sig på Styrelsen for Patientsikkerheds side, forklarer formand og og overlæge Klaus Peder Klausen. Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu omstøder den, vil det formentlig få den betydning, at læger i fremtiden vil være mere tøvende med at udføre livreddende behandling, selvom det er kernen i deres job.
"Konsekvensen vil være, at man altid vil henvise til det sidste notat eller det sidste udsagn, patienten er kommet med, før vedkommende blev bevidstløs eller blev ude af stand til at svare for sig selv. Også selvom udsagnet er skrevet eller sagt for mange år tilbage. Så er det bare ærgerligt, hvis patienten har skiftet holdning siden," siger Klaus Peder Klausen, der dog understreger, at det heldigvis er yderst sjældent, at lægefagligt personale står i det dilemma, som sagen om Leif Lindholm medførte.
Det er dog ikke lægerne, men Jehovas Vidners egne medlemmer, som overlægen er mest bekymret for.
"Problemstillingen er, at lige netop når det drejer sig om Jehovas Vidner, så ved vi, at nogle mener det, når de siger, at de ikke vil modtage behandling, mens andre ikke er lige så sikre. I hvert fald ikke, når det kommer så vidt, at deres liv afhænger af, om de får en operation eller ej. Der er eksempler på, at læger på tomandshånd har spurgt patienter, som er medlem af Jehovas Vidner, om blodtransfusion, og så har patienten sagt ja til dette," siger han.
Hvor ved du det fra?
"Det er noget, jeg har hørt fra flere kolleger, som selv har stået i situationen. Man kan jo godt forstå psykologien i det. Man skal være meget fast i troen, hvis man vælger at sige nej til behandling, selvom det er ens liv, der står på spil," siger Klaus Peder Klausen.
Det var Styrelsen for Patientsikkerhed, som i 2022 fik medhold af Højesteret, da den havde anket afgørelsen fra Østre Landsret. Styrelsen har ingen kommentarer til, at sagen nu skal prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.