Birthe Rønn Hornbech om sin foretrukne adventssalme: Grundtvig udvider sjælen med sin poesi

For den tidligere minister er det vigtigt at skelne mellem kirkeåret og kalenderåret. Og til det bliver hun hjulpet af Grundtvigs adventssalme "Vær velkommen, Herrens år"

"Adventstiden er en eftertankens og forventningens tid om Frelserens komme til jorden. Det afspejler adventssalmerne. I mit barndoms præstehjem var adventstiden en særlig travl tid for både præst og den heldøgnsbeskæftigede præstekone," siger Birthe Rønn Hornbech.
"Adventstiden er en eftertankens og forventningens tid om Frelserens komme til jorden. Det afspejler adventssalmerne. I mit barndoms præstehjem var adventstiden en særlig travl tid for både præst og den heldøgnsbeskæftigede præstekone," siger Birthe Rønn Hornbech. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvad er din foretrukne adventssalme?

For mig begynder kirkens år altid med Grundtvigs adventssalme "Vær velkommen, Herrens år". Jeg ser denne adventssalme både i sammenhæng med og i modsætning til Grundtvigs nytårssalme "Vær velkommen Herrens år". For mig er det vigtigt at skelne mellem kirkeåret og kalenderåret.

Vi lever i to riger, det himmelske og det jordiske. Vi lever under to regimenter, Ordets og det verdslige. Vi lever i Herrens år, kirkeåret og i samfundets år med fælles kalender. De to riger og regimenter må med Luther ikke sammenblandes, men kan heller ikke adskilles. Med de to salmer hjælper Grundtvig os med at forstå denne skelnen.  Med adventsalmen lovpriser og takker Grundtvig for evangeliet og kirkeårets højdepunkter med Jesu fødsel, død og opstandelse og Helligåndens komme.

I nytårssalmen udtrykkes bønnen og håbet om, at Gudsordet vil gennemtrænge folk og fædreland. Her bedes om, at forårssolen må skænke den gode høst. Gud omtales som "fredens Gud". Både høsten som markens gyldne år og freden, der får landet til at blomstre, er ord, der anvendes både i Herrens rige og i samfundets rige. Høsten er både den, der kan måles i penge og Ordets udbredelse. Freden er langt mere end verdensfreden, men omfatter Gudsfreden, der blev forkyndt af englene julenat.

Er der et vers eller en strofe, du vil fremhæve?

Både Grundtvigs poesi og forkyndelse når et højdepunkt med strofen: "Da livstræet fæsted i graven rod." På én eneste linje synger vi, hvad hele evangeliet drejer sig om: påskemorgen med opstandelsen og livets sejr over døden. Lige så evangelisk, poetisk og kraftfuldt som linjen i påskesalmen "Tag det sorte kors fra graven, plant en lilje, hvor det stod". Grundtvig udvider sjælen med sin poesi og letter evangeliets frie løb med sine billeder om livets sejr over døden. Det er mageløst og bør udkonkurrere denne nymodens bibeloversættelse af 2020, der både indskrænker evangeliet og sprogforståelsen og dermed den evangeliske bevidsthed.

Hvad betyder adventssalmerne for dig?

Adventstiden er en eftertankens og forventningens tid om Frelserens komme til jorden. Det afspejler adventssalmerne. I mit barndoms præstehjem var adventstiden en særlig travl tid for både præst og den heldøgnsbeskæftigede præstekone. Men det var først og fremmest en  forventning om Kristi komme til jorden. Det hænger ved.

Ved hvilke lejligheder synger du dem?

Salmeteksterne går rigtigt op for mig, når jeg læser dem ved forberedelse af salmesangtimer rundt om i kirkerne. Men jeg synger meget, både ved gudstjeneste og hjemme. Jeg er meget bevidst om, at der ved sang altid er den risiko, at jeg svømmer hen i de mange skønne melodier og først fatter storheden i teksterne, når jeg læser teksterne højt.