Slår man op bagerst i sin salmebog, vil man på side 1145 finde de bønner og tekster, der knytter sig til fjerde fredag efter påske – en helligdag, der også er kendt som store bededag. Fra side 1145 til 1150 står epistlerne og evangelieteksterne, der knytter sig til de to rækker, som folkekirken veksler mellem i løbet af de to kirkeår.
I den første række kan man blandt andet læse evangelieteksten fra Matthæus, der skriver om Johannes Døber, som levede af græshopper og vildhonning. Han stiller sig frem i Judæas ørken og prædiker som på Esajas tid: “Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!”.
I anden række, hvor evangelieteksten også er skrevet af Matthæus, siger Jesus de famøse ord:
“Bed, så skal der gives jer; søg, så skal du finde; bank på, så skal der lukkes op.”
Hvad der helt præcist skal ske med disse tekster i salme- og alterbøger, står for tiden hen i det uvisse, efter at regeringen har meddelt, at den ved kongelig resolution har tænkt sig at afskaffe store bededag som en helligdag. Hvis bededag skrottes, skal salmebogen formentlig skrives om. Eller også vil biskopperne vælge at lade tekststykkerne blive stående – som en påmindelse om helligdagen, der blev taget.
Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop over Aalborg Stift, har ikke det endelige svar på, hvad der skal ske. Han ved bare, at det i givet fald er en større proces, der venter forude.
"Skal teksterne bare ud? Skal de flyttes et andet sted hen? Og er der så nogle andre tekster, der skal flyttes rundt på? Det her ville være nemt at klare, hvis det bare var et spørgsmål om at afskaffe store bededag som en fridag, selvom det ville være usædvanligt. Men fordi man vil fjerne den som en helligdag, begynder man at skubbe til alterbogen, der er et kirkeligt og videnskabeligt sammensat dokument," siger biskoppen.
Store bededag blev til ved kongelig forordning i 1686, hvor teksterne blev tilføjet til den allerede eksisterende første tekstrække. Men den anden tekstrække besluttede man sig for at indføre i 1885, altså næsten 200 år efter tilblivelsen af store bededag, hvorfor den nye række er bygget op om helligdagen.
Derfor er det ikke bare sådan at skrive fem sider ud af salmebogen og sige "det var dét", hvis helligdagen forsvinder, forklarer Thomas Reinholdt Rasmussen.
"Bededag er regnet ind i tekstforløbet, og der er nogle ret bibeltunge tekster. Vi skal gøre op med os selv, om man uden de tekster kan få en fuldgyldig tolkning af, hvad kristendom er, eller om de bare skal glide ud af kirkeåret. Jeg ved ikke, hvordan det ender. Men det er i hvert fald et stykke arbejde, der ligger foran os," siger Thomas Reinholdt Rasmussen, der i øvrigt pointerer, at det tog 10-15 år sidste gang, den kongeligt autoriserede alterbog blev revideret.
Professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen tror ikke, at problemet med alterbogslogistikken bliver så stor, som Aalborg-biskoppen forestiller sig. Han pointerer, at store bededag er en dansk opfindelse, og at man i Sverige, Norge og Finland klarer sig uden. Selvom han helt personligt understreger, at han er mod afskaffelsen.
"Kirken kan vælge to udveje, hvis det går så galt, at store bededag bliver afskaffet som helligdag: Enten lader man teksterne stå i ritualbogen og lader bededag være noget, man markerer i fritiden, det vil sige som aftenarrangement. Den anden mulighed er at opgive store bededag helt og så tage teksterne ud," siger Kurt E. Larsen. Han forestiller sig ikke, at det vil medføre en større omrokering af de andre tekster og heller ikke et genoptryk af nye salmebøger, hvilket ville være en stor udgift for folkekirken.
"Det kan formentlig ordnes ved at lade det stå, som det er, og så fjerne teksterne, når der hen ad vejen skal trykkes et nyt oplag af salmebøger," siger Kurt E. Larsen.
Meget tyder lige nu på, at afskaffelsen af store bededag bliver en realitet. Da Kristeligt Dagblad for nylig spurgte kirkeminister Louise Schack Elholm (V) til processen, svarede hun, at "når vi afskaffer en helligdag, skal der efterfølgende også ændres i teksterne. Og her synes jeg, det er helt naturligt, at vi selvfølgelig skal inddrage kirken i det arbejde".
For Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift, og som sidder med i en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med at lave en ny liturgi for folkekirken, er det endnu uvist, om regeringen overhovedet kan fjerne store bededag som helligdag.
Han vil i hvert fald gøre sit for fortsat at betone betydningen af bededag og promovere den, også selvom den skulle blive afskaffet officielt som fridag.
"Jeg slår mig gerne sammen med bagerne om at få lavet varme hveder," siger han.
"Med den manglende dialog og lydhørhed, der er mellem regeringen og de mange kræfter i det omgivende samfund – heriblandt kirkens parter – i forhold til store bededag, har jeg svært ved at se, som det ser ud nu, at den dag skal fjernes som helligdag fra alterbog og salmebog,” fortsætter Ribe-biskoppen.