En eftertragtet ejendom. Sådan betegner ejendomsmægler Peter Holm bygningen på hjørnet af Strandvejen og Callisensvej nord for København.
“Den ligger i hjertet af Hellerup. Der er et rigt byliv og kun en kort cykeltur ind til København. Der kommer masser af besøgende, hvoraf mange ikke selv bor i området, men kommer for at shoppe, købe is eller gå en tur ved havnen,” fortæller Peter Holm, der er indehaver af Estate Hellerup.
Han vurderer, at en lejlighed på 100 kvadratmeter i området ville koste omkring 20.000 kroner om måneden at leje.
Ejendommen er ejet af fonden "P.C. Ibsens sønners legat", som udlejer ejendommens lejligheder og bruger indtægterne fra udlejningen til at uddele legater til kristne, enlige kvinder, der er økonomisk vanskeligt stillet. Legaterne skal fortrinsvis tildeles kvinder, som ikke længere er i arbejde, eller som ikke har bevaret deres fulde arbejdsevne.
De eftertragtede lejeboliger på Strandvejen nord for København bliver tilsyneladende fordelt på en anden måde end legaterne. På flere af adresserne bor, ifølge Kraks Vejviser, nuværende medarbejdere i Københavns Stift og to familiemedlemmer til biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, som til daglig fører tilsyn med de to københavnske præster, der sidder i fondens bestyrelse. Det tredje og sidste bestyrelsesmedlem er en tidligere provst i Københavns Stift.
Kristeligt Dagblad har kontaktet de to bestyrelsesmedlemmer, der er præster under Peter Skov-Jakobsen, for at forstå praksissen for tildeling af lejemål, herunder hvorvidt biskoppen har haft indflydelse på fordelingen af lejligheder til sin ekskone, sin datter eller andre medarbejdere i stiftet.
Både bestyrelsesmedlem Leif G. Christensen, der er sognepræst i Helligåndskirken på Strøget i København, bestyrelsesmedlem Steffen Ringgaard Andresen, der er sognepræst i Københavns Domkirke, har ingen kommentarer til sagen men henviser til fondens direktør, en advokat, som Kristeligt Dagblad forgæves har kontaktet.
Sagen kompromitterer Peter Skov-Jakobsen, fordi der ”utvivlsomt” er tale om, at de to præster kan have følt sig under pres, uanset om det måtte være indirekte, mener Kurt Klaudi Klausen.
Kristeligt Dagblad har også rettet henvendelse til biskoppen, som svarer skriftligt, at han ikke har været involveret i tildelingen af lejlighederne, og at han i øvrigt henviser til fonden. Han svarer ikke på Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvorvidt han ser et overordnet problem i, at to præster, som han har arbejdsgiveransvar over for, har tildelt hans familiemedlemmer lejligheder.
Præster har ”utvivlsomt” været under pres
Kurt Klaudi Klausen, som er professor i offentlig forvaltning på institut for statskundskab på Syddansk Universitet, mener imidlertid, at det både er moralsk og etisk problematisk, at de to præster tilsyneladende har tildelt lejligheder til deres egen biskops familiemedlemmer.
”Der er et personsammenfald her, som ser meget uheldigt ud, og det skal man som embedsmand, herunder biskop og præst, holde sig fuldstændig fri for. Der må ikke kunne stilles spørgsmål ved, om der er foregået noget, som kan minde det mindste om korrupt adfærd,” siger Kurt Klaudi Klausen, som dog ikke mener, at der er foregået noget juridisk ulovligt. Men:
”Fondsmidler er betroede midler, der ofte benyttes selektivt, men det, der er tale om her, er relationer mellem en leder og to medarbejdere i den offentlige sektor, hvor vennetjenester og forskelsbehandling er bandlyst. Man må ikke kunne drage personlig fordel af sit embede,” siger han.
Sagen kompromitterer Peter Skov-Jakobsen, fordi der ”utvivlsomt” er tale om, at de to præster kan have følt sig under pres, uanset om det måtte være indirekte, mener Kurt Klaudi Klausen:
”Man må formode, at de pågældende præster udmærket er klar over, at der er tale om en ekskone og datter til biskoppen, som er en magtfuld person med arbejdsgiveransvar over dem begge. Det er ikke sikkert, at biskoppen har lagt et direkte pres på dem, ligesom det heller ikke kan afvises, at biskoppen ikke er klar over, at der er tale om det her sammenfald (at to af hans præster sidder i den pågældende fond, red.), men det er meget bemærkelsesværdigt,” siger professoren og fortsætter:
”Hvis biskoppen vidste noget om det, skulle han nok have tænkt sig om en ekstra gang. Sagen kan skade hans og folkekirkens legitimitet, når man kan stille spørgsmål ved motivet bag tildelingen af lejligheder. Folk vil tænke, at der foregår noget mistænkeligt indspist omkring biskoppen.”