Det danske landskab er under forandring. Især på landet skyder vindmøller op, som tårner sig op over de gamle, hvidkalkede kirker, der engang var dominerende pejlemærker i landskabet.
Men udviklingen er ikke gået stille for sig. Gennem de seneste år er flere vindmølleprojekter blevet genstand for konflikter mellem kommuner, der har grønne ambitioner, og stifter, der har en særlig ret til at gøre indsigelser mod byggerier, som hindrer udsyn til og fra kirkerne.
I går kunne Dagbladet Information berette, at folkekirkens stifter siden 2017 mindst ti gange gjort brug af deres indsigelsesret, som ifølge avisen har resulteret i både aflyste projekter, forsinkelser og nedjustering af antallet af planlagte vindmøller.
Information skriver, at kirkerne med deres indsigelser mod vindmøllerprojekterne bekæmper ét af de vigtigste modsvar på klimakrisen. Men ifølge biskop over Ribe Stift Elof Westergaard er det en falsk modsætning:
"Man kan ikke sige, at bare fordi stifterne har indsigelser til vindmølleprojekter, kæmper vi mod den grønne opstilling. Jeg ser artiklen i Information som et forsøg på at eskalere en konflikt. Vi er på ingen måde imod grøn omstilling eller opførelse af vindmøller. Men vi ønsker, at møllerne placeres med hensyn til kirker og kirkegårde”, udtaler Elof Westergaard
Indsigelserne skal ses på baggrund af en myndighedsopgave, som kirken har både ret og pligt til at varetage, lyder det fra biskoppen:
"Vi har den kulturarvsbeskyttende opgave at sikre, at udsynet til og fra kirkerne ikke bliver hindret. Dertil kommer det menneskelige hensyn, om hvad kirkegængere, bryllupsgæster eller pårørende til begravelser møder, når de træder ud af kirken," siger Elof Westergaard.
At stifternes indsigelser ofte har ført til aflyste projekter, forsinkelser og efterfølgende nedjusteringer af antallet af planlagte vindmøller, kunne ifølge biskoppen være undgået:
"Kommunerne i Ribe Stift medtænker ofte kirkerne og deres placering i det danske landskab fra planlægningsfasens begyndelse, og det er derfor ikke nødvendigt, at gøre indsigelsesretten gældende," siger Elof Westergaard.
Den giver man i Kommunernes Landsforening (KL) ikke meget for:
"Der har været eksempler på sager, hvor kirken har været inddraget tidligt, men hvor projektet alligevel blev forsinket eller ændret markant. Så den forklaring giver jeg ikke meget for," siger Birgit Stenbak Hansen (S), formand for KL’s miljøudvalg og borgmester i Frederikshavns Kommune.
Hun håber på, at stifternes indsigelsesret snart er fortid:
"Jeg har stor respekt for at kirkerne, og deres placering i landskabet har en stor kulturhistorisk værdi. Men indsigelsesretten er simpelthen en hæmsko for, at vi kan levere på den grønne omstilling," siger Birgit Stenbak Hansen.
Hensynet til kirkernes omgivelser går næsten hundrede år tilbage, fortæller Michael Andersen, der leder Nationalmuseets kirkekonsulenter.
"Siden 1930'erne har man i Danmark arbejdet for at frede arealer, der støder op til kirkerne, så de ikke blev skæmmet af byggerier i landbruget og industrien. Men vindmøllerne er en relativt ny udfordring, fordi de fremstår markant i kirkens omgivelser, selvom de står flere kilometer væk," siger Michael Andersen, hvis medarbejdere ofte bliver benyttet af stifterne til at rådgive om vindmølleprojekter.
Det særlige hensyn til kirkerne blev truet ved planlovsændringerne i 2017, men dengang lykkedes det for Dansk Folkeparti som forligspartner at bevare stifternes særlige ret.
Ifølge Dagbladet Information melder flere blå og røde partier sig klar til at ændre loven og fjerne vetoretten. Men hvis der skulle komme politisk opbakning til at fratage stifternes deres indsigelsesret, håber biskop Elof Westergaard, at kirkernes omgivelser fortsat kan beskyttes.
”Der skal tages højde for at byggeprojekter ikke bare kan gå ud over den lokale kulturarv samt det lokale kirkeliv. Det kunne også være Nationalmuseet eller Kulturstyrelsen der varetager den opgave, men det er nu engang kirkerne," siger Elof Westergaard.