Nej, sex hører ikke til under sjælesorg.
Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har i denne uge svaret på et spørgsmål, der i den seneste tid har været tvivl om, og som flere har bedt både biskopper og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) om at svare på.
Det gjorde han i et brev til ansatte og frivillige i stiftet. I brevet skriver han, at en række artikler i netmediet Zetland har åbnet hans øjne for håndteringen af krænkelser i folkekirken.
"Uden at kommentere de konkrete sager reflekterer jeg over min egen rolle i processen, hvor jeg også indrømmer det almenmenneskelige, nemlig at fejle. Ingen kan lykkes altid," skriver han.
"Men jeg er glad for artiklerne, for om end det kradser lidt i forfængeligheden at se sig selv fremstillet sådan på skrift, er det også en øjenåbner, der kredser rundt om det for kirken helt centrale: Mødet mellem mennesker."
Kristeligt Dagblad har gentagne gange forsøgt at få et interview med Peter Skov-Jakobsen om håndteringen af krænkelsessager i Københavns Stift. Biskoppen har dog kun ønsket at svare skriftligt.
I brevet til sine ansatte gentager Peter Skov-Jakobsen, at det var en fejl, at han ikke inviterede Vigdis Hoff til et møde, efter at hun allerede i 2019 klagede over adfærden hos den daværende sognepræst i Christians Kirke i København, Flemming Pless. Biskoppen skriver videre, at sjælesorg er et rum, der ikke må misbruges:
"Det kan naturligvis ske, at en præst får følelser for et menneske i sjælesorg. Hele processen med Zetland-artiklerne har vist, at der kan være tvivl om, hvad man gør i sådan en situation. Her vil jeg gerne være meget klar: Der er ingen tvivl. Sjælesorgsrelationen ophører i det øjeblik, præsten udvikler følelser for den anden," fremgår det af brevet.
Og det er bestemt positivt, at biskoppen nu sender en klar besked til ansatte og frivillige i Københavns Stift, mener lektor ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt.
"Det er prisværdigt, at han giver så tydeligt udtryk for at have tænkt videre over de her spørgsmål og lært af det," siger hun og fortsætter:
"Jeg læser det som en tydelig udmelding om, at netop for at værne om sjælesorgens rum er sjælesorg og en seksuel relation uforenelige, fordi en seksuel relation forudsætter en gensidighed, som pr. definition er fraværende i sjælesorgsrelationen. Det er en vigtig og betimelig udmelding. Det er også vigtigt, at han understreger, at det er præstens ansvar, at der ikke er uklarhed om, hvorvidt en relation er en sjælesorgsrelation."
Et par formuleringer kunne Ulla Schmidt dog have ønsket sig anderledes:
"Brevet kan læses sådan, at hvis bare præsten er omhyggelig med at sige, at det ikke længere er en sjælesorgsrelation, så står det frit for at gå direkte over i en seksuel relation. Det ville i givet fald være problematisk, men jeg tror heller ikke, at det er, hvad biskoppen mener."
Det er heller ikke nødvendigvis de følelser, der kan opstå, som biskoppen skriver, der er et problem i sig selv, påpeger Ulla Schmidt.
"Begge parter kan jo både udvikle negative og positive følelser i en sjælesorgsrelation. I min undervisning ville jeg nok sige, at det afgørende ikke er følelserne som sådan, men at præsten forholder sig selvkritisk og ansvarlig til dem, så der ikke forekommer grænseoverskridende ord og handlinger," siger Ulla Schmidt, der understreger, at biskoppen har taget nogle vigtige skridt.
"Det vigtige er hovedbudskabet, nemlig at sjælesorg og sex ikke hører sammen."
Anderledes har Vigdis Hoff det med biskoppens udmelding. I 2019 klagede hun over Flemming Pless, men blev afvist af Københanvs biskop i en e-mail.
"Jeg har aldrig fået en undskyldning eller forklaring fra biskoppen. For mig er hans ord tom luft, og jeg ser en mand, der prøver at redde sit eget skind, når han lige pludselig kan se, at sjælesorgsforholdet skal ophøre, hvis der opstår forelskelse," siger Vigdis Hoff, der undrer sig over, at hun og de andre kvinder ikke har fået den besked.
"Det gør mig ked af det og vred," siger Vigdis Hoff, der dog gerne vil se fremad.
"Mit mål har hele tiden været, at der kom fokus på krænkelser og overgreb i folkekirken, og det vigtigste er, at andre kvinder ikke skal stå i samme situation som mig, og derfor skal reglerne ændres."
At folkekirken fortsat skal arbejde på det her område, understreger Anette Borchorst, der er professor emeritus ved Aalborg Universitet og har forsket i seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.
"Det er altid fint med den udmelding og også, at han siger, at han har begået en fejl, om end det er lidt specielt, at han ikke skriver, hvilken sag han taler om," siger hun.
"Men der er stadig lang vej til, at krænkelser og overgreb bliver håndteret på en måde, der er gennemsigtig," siger Anette Borchorst, der har gennemgået samtlige stifters hjemmesider for at se, hvordan man introduceres for mulighederne for at klage.
"Man skal lede rigtig længe for at finde ud af, hvordan man klager, og når man finder det mest udfoldet, handler det om ansatte og ikke om brugere, og der står ikke, hvad der sker, hvis man klager. Det er specielt i en kirke, der har haft så grove sager, som man har håndteret rigtigt dårligt, og hvor man ikke har taget hånd om de krænkede."
"Det er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for helt klare retningslinjer for håndteringen af klager over krænkelser, og man kan vælge som stift at indføre dem. Det har man efterhånden fundet ud af på en del arbejdspladser," tilføjer hun.