Biskopper i nyt opråb om store bededag: Manglende inddragelse er et tillidsbrud

I et nyt brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) beklager biskopperne, at folkekirken fortsat ikke bliver inddraget i spørgsmålet om store bededag

Biskopperne har nu to gange henvendt sig til kirkeministeren. I tirsdags sendte biskopperne et åbent brev til Louise Schack Elholm (V), efter at hun i flere medier var citeret for, at store bededag ikke bare skulle afskaffes som fridag, men også som kirkelig helligdag.
Biskopperne har nu to gange henvendt sig til kirkeministeren. I tirsdags sendte biskopperne et åbent brev til Louise Schack Elholm (V), efter at hun i flere medier var citeret for, at store bededag ikke bare skulle afskaffes som fridag, men også som kirkelig helligdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Folkekirkens biskopper har på ny henvendt sig til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) angående afskaffelsen af store bededag:

"Det er med forundring og tristhed, at biskopperne konstaterer, at regeringen fremsætter forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag," lyder det i et brev, som biskopperne fredag har sendt til kirkeministeren.

Brevet kommer, dagen efter at Beskæftigelsesministeriet har sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag i ekstern høring – uden at rådføre sig med folkekirken.

"Siden Grundlovens indførelse i 1849 har der været en forståelse for, at regering og folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for de indre anliggender. Gennemførelsen af ovennævnte lov vil være et markant brud med denne tradition," lyder det videre.

Det er biskoppernes andet brev på blot én uge. 

I tirsdags sendte biskopperne et åbent brev til kirkeministeren, efter at hun i flere medier var blevet citeret for, at store bededag ikke bare skulle afskaffes som fridag, men også som kirkelig helligdag.

I brevet kritiserede biskopperne også den manglende inddragelse. Deres udmelding fik opbakning af både Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.

Efterfølgende lovede Louise Schack Elholm at inddrage folkekirken:

"Derfor er jeg også interesseret i at indgå i en dialog og prøve at være så konstruktiv i denne proces, som jeg overhovedet kan. Så jeg lytter selvfølgelig til, hvad biskopperne siger, og jeg har også tænkt mig at inddrage dem fremadrettet," sagde Louise Schack Elholm til Kristeligt Dagblad.

Men fremsættelsen af lovforslaget i går kom uden varsel, og det er ifølge biskopperne et "tillidsbrud", hvilket de lægger vægt på i deres nye brev:

"Vi vil fremover kæmpe for, at folkekirkens tradition for samtale, diskussion og inddragende demokrati ikke lider skade ved dette tillidsbrud, og vi håber og beder til, at der fremover vil være et mod til at fortsætte den danske samfundsmodel, der er kendetegnet ved samtale og inddragelse," slutter brevet.

Professor: Biskopperne er i vildrede

Biskoppernes mange fællesbreve til kirkeministeren er selv lidt af et traditionsbrud, påpeger Niels Jørgen Cappelørn, der er teolog og professor emeritus fra Københavns Universitet.

“Det er usædvanligt, at biskopperne melder ud i samlet flok, og at de gør det flere gange, er meget usædvanligt. Den danske tradition er, at biskopperne passer deres eget stift,” siger Niels Jørgen Cappelørn.

De gentagne fælles udmeldinger er formentlig udtryk for, at biskopperne er i vildrede, mener Niels Jørgen Cappelørn:

“De føler nok, at de er blevet taget på sengen af politikerne. Og i virkeligheden er det også meget uklogt, at kirkeministeren ikke inddrog dem, eller som det mindste advarede dem om planerne for store bededag. Men omvendt, havde kirkeministeren kontaktet biskopperne, skulle hun også have kontaktet de andre dele af folkekirken. Så begynder det at blive besværligt.”

For hvis hele folkekirken var blevet inddraget tidligere i processen, ville også fagforeninger og brancheforeninger forvente at blive taget med på råd, mener Niels Jørgen Cappelørn.

Ifølge kirkeministeren skal afskaffelsen af store bededag som en kirkelig helligdag ske gennem kongelig resolution, mens afskaffelsen af store bededag som en fridag sker med vedtagelsen af det lovforslag, som nu er sendt i ekstern høring med frist den 19. januar.