Biskopper om Dronningen: Hun binder folk og kirke sammen

Det står ikke hugget i sten, at Dronningen er folkekirkens overhoved, men hun er så tæt på, man kan komme. To biskopper og en domprovst giver deres bud på, hvilken symbolsk betydning dronning Margrethe har for folkekirken

Når det kommer til Dronningens politiske betydning for folkekirken, mener biskop over Helsingør Stift Peter Birch, at regenten repræsenterer den historiske sammenhæng mellem folk og kirke.
Når det kommer til Dronningens politiske betydning for folkekirken, mener biskop over Helsingør Stift Peter Birch, at regenten repræsenterer den historiske sammenhæng mellem folk og kirke. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Med et insisterende blik ind i kameraet har dronning Margrethe i 50 år afsluttet sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”. Gennem hele livet har hun udvist stor religiøst engagement, og mange tøver ikke med at kalde hende folkekirkens overhoved. Men i Grundloven kan man kun finde bevisførelse for, at regenten som den eneste dansker skal være medlem af folkekirken - ikke for at hun reelt skulle have nogen magt over selvsamme. Og svaret på spørgsmålet om Dronningens rolle som øverste myndighed for folkekirken er heller at finde i andre love.

Overhoved eller ej. Ved en lang række kirkelige aktiviteter er dronning Margrethes underskrift påkrævet. Det gælder for eksempel, når nye liturgibøger, salmebøger eller ritualer finder vej til folkekirken. Og så gælder det, når der indsættes en ny biskop.

Denne artikel er en del af en serie:
Dronning i 50 år
Gå til seriesiden

Derfor mener biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden heller ikke, at man uden tvivl kan afskrive Dronningen som folkekirkens øverste myndighed.

”Grundlovsmæssigt kan man ganske vist sige, at Dronningen ikke er leder af folkekirken, men det er hun til gengæld i praksis i forhold til folkekirkens indre anliggender for så vidt, at regeringen såvel som de skiftende kirkeministre i sidste ende går til regenten for at få en kongelig autorisation,” siger Marianne Gaarden.

”Autorisationsmandatet”, som Marianne Gaarden kalder Dronningens bemyndigelse til at godkende vigtige folkekirkelige beslutninger, giver regenten en stor symbolsk betydning. Men, fortsætter biskoppen, der hersker en stiltiende enighed om, at kirkeministeren kun indstiller beslutninger til Dronningen, som man ved, at der findes en bred accept af i folkekirken.

”Hvis man indstillede noget til Dronningens autorisation, der stred imod folkekirkens konventionelle grundlag, ville det resultere i ramaskrig. Så man beder hende kun autorisere det, der hersker en bred enighed om,” forklarer biskoppen.

Det understøtter den folkelige opfattelse af Dronningen som folkekirkens overhoved, at regenten har en ”åbenlys interesse” for folkekirken, mener Marianne Gaarden.

”Hendes engagement har en afsmittende virkning. Det gør indtryk på royalister, at vi har en dronning, som kan synge med på salmerne uden at kigge ned i sin salmebog og derudover tydeligvis har en stor veneration for kirken - både religiøst og kunstnerisk.”

Det er også den ”afsmittende virkning”, som biskop over Helsingør Stift Peter Birch hæfter sig ved, når han skal svare på spørgsmålet om Dronningens symbolske betydning for folkekirken.

”Dronningens engagement i kirke, tro og teologi er velkendt og er kommet til udtryk på mange måder. Både i interviews, hvor hun har delt tanker om tro og teologi, og i alt det, hun har gjort for kirker rundt om i landet ved eksempelvis at deltage i jubilæer og indvielser. Dronningen er med sit engagement i kirkens liv med til at binde folkekirken sammen,” siger Peter Birch.

Fra sin tid som sognepræst på Christianshavn husker Peter Birch særligt et tilfælde, som for ham er et perfekt eksempel på, hvordan gudstjenesten udgør et fællesskab, der går på tværs af alle forskelle. Da Vor Frelsers Kirke blev indviet efter tre års restaurering, knælede Dronningen under altergangen side om side med christianitter.


En del af menigheden

Domprovst over Roskilde Stift Anne-Sophie Olander har også været til gudstjenester, hvor Dronningen har deltaget, og i 2016 var hun til audiens hos regenten i forbindelse med sin indsættelse som provst. Ligesom biskop Peter Birch peger hun på, at Dronningen gerne ser sig selv som en del af den almindelige menighed, når hun kommer i kirken.

"Hun ser sig som en del af menigheden forstået på den måde, at hun kommer som ethvert andet menneske til gudstjenesten, og dermed viser hun, at for Vorherre er vi alle lige. Det har en kæmpemæssig symbolsk vægt, ligesom det har betydning, at hun så at sige viser en vej i forhold til at bruge kirken. Hun står frem som et almindeligt troende menneske, der bærer sin tro med sig, hvor hun går."

Når det kommer til Dronningens politiske betydning for folkekirken, mener biskop over Helsingør Stift Peter Birch, at regenten repræsenterer den historiske sammenhæng mellem folk og kirke.

”Udover kravet om, at regenten skal være medlem af folkekirken, er der i dag meget få formelle bestemmelser eller forhold, der regulerer det. Eksempelvis underskrifter af folkekirkelige beslutninger. Sammenhængen mellem det nationale og det kirkelige bæres af tradition og person – og det gør Dronningen jo i eminent grad. Det betyder meget for mange mennesker, når Dronningen afslutter sin nytårstale med ’Gud bevare Danmark’. Det står meget stærkt, at hun på alles vegne beder Gud om hjælp til det liv, vi lever som samfund. Det er offentlighedsteologi,” siger Peter Birch.

Spørger man Marianne Gaarden har det en helt afgørende politisk betydning, at Grundloven foreskriver, at regenten skal være medlem af folkekirken.

”Før Grundloven skulle folket være medlem af kongens kirke. Efter Grundloven skal kongen være medlem af folkets kirke. Den logiske følge af Grundlovens paragraf seks, at dronningen som statsoverhoved er bundet til folkekirken, indebærer, at staten kan defineres som et evangelisk-luthersk kongerige. Det hindrer dog ikke, at staten skal behandle alle borgere uanset deres tro lige i rettigheder og pligter.”