Menighedsrådene i folkekirken skal ikke længere kunne frasortere ansøgninger fra kvinder, når det skal bestemme, hvem der skal være præst i deres kirke. Det fastslog biskopperne søndag over for DR.
Det betyder dog ikke, at menighedsrådene i sidste ende ikke kan fravælge en kvindelig kandidat, understreger biskopperne nu til Kristeligt Dagblad.
Fra et flertal af de 10 adspurgte biskopper lød det ellers, at man er villig til at afskaffe eller ændre den bekendtgørelse, som gør det muligt for folkekirken at omgå dele af ligebehandlingsloven, der sikrer, at mænd og kvinder har lige ansættelsesrettigheder.
Undtagelsen betyder, at loven ikke gælder i folkekirken, da ”præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område."
Man kan sagtens afskaffe bekendtgørelsen eller ændre ordlyden, men det ændrer ikke på, at menighedsrådene stadig har lov til at ansatte en præst ud fra deres teologiske overbevisning. Det siger Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift.
”Der er mennesker, der læser Bibelen bogstaveligt og derfor har den teologiske overbevisning, at kvinder skal tie i forsamlinger, som Paulus skriver. Derfor foretrækker de en mandlig præst, og de vil kunne henholde sig til, at de har valgt en bestemt præst på baggrund af teologi og ikke på grund af køn. Så at fjerne paragraffen ændrer ikke nødvendigvis noget. Man kan ikke lovregulere folks tro.”
Det sender imidlertid et signal helt at afskaffe paragraffen, mener flere af biskopperne:
”Det sender et stærkt signal om lighed mellem mænd og kvinder. Som folkekirke er vi kirke for alle, og alle skal føle sig velkomne. Derfor betyder de signaler, vi sender, meget. Vi har både ytrings- og trosfrihed i Danmark, hvad vi skal værne om. Menighedsrådsmedlemmer er derfor fri til at tro og ytre, hvad de vil. Men som menighedsråd bør de være bevidste om, at vi som kirke ikke giver forrang på grund af køn,” siger biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.
Skal man efter en eventuel afskaffelse stadig kunne lade være at ansætte en kvinde, fordi man af teologiske årsager er imod kvindelige præster?
”Det står menighedsrådene frit for at indstille de kandidater, de mener, er de rette, og som flugter med menighedens syn på for eksempel forkyndelse, vielse af homoseksuelle og fraskilte. Hvis menighedsrådet af teologiske eller andre årsager skulle ønske en bestemt kandidat, kan de vælge vedkommende på demokratisk vis i ansættelsesproceduren,” siger Henrik Wigh-Poulsen.
Samme melding kommer fra biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, der ellers mener, at bekendtgørelsen ”for længst har udlevet sin tid”, og ”bakker fuldt og helt op om en afskaffelse”.
”Det frie præstevalg berøres ikke af, at den forældede bekendtgørelse tages ud af vores lovgivning,” siger han og tilføjer, at man ved at fjerne den dog vil sende et klart signal om, at folkekirken ikke ansætter præster efter køn, men ”efter kvalifikationer, teologiske meninger og åndelige traditioner”.
Folkekirken ansætter efter forkyndelse, ikke køn
Biskop over Aalborg Stift Thomas Reinholdt Rasmussen mener også, at man kan afskaffe paragraffen.
“Vi ansætter præster i folkekirken efter forkyndelse og ikke køn, seksualitet og race. Punktum.”
Gør det overhovedet en forskel at afskaffe undtagelsen, når man stadig bare kan lade være at ansætte en kvinde?
"Problemet er, at paragraffen netop tager hensyn til kønnet og ikke forkyndelsen. Kønnet er ikke i sig selv et argument. Hvis det kommer åbent ud, at man har ladet køn spille en rolle, så er det at ansætte efter køn et usagligt argument. Men vi har ikke sindelagskontrol, ” siger Thomas Reinholdt Rasmussen og fortsætter:
“Selvfølgelig skal der tages hensyn til folkekirkens mindretal og kirkelige fløje. Det er indlysende. Men det er et hensyn, vi tager i forkyndelsesfriheden. Det er ikke et argument at sige, at det aldrig bliver brugt, men det er tankevækkende, at Aalborg Stift i i hvert fald 25 år ikke har haft nogen ansættelser efter paragraffen. Der er også mindretalshensyn, men det er dækket ind af forkyndelsesfriheden.”
At fjerne paragraffen vil ikke kunne sikre, at menighedsråd ikke udøver diskrimination, vurderer adjunkt i kirkehistorie ved Københavns Universitet Rasmus H.C. Dreyer:
”Næsten alle biskopper understreger, at menighedsrådene har frit præstevalg. De skal selv med en ændring af bekendtgørelsen fortsat kunne ansætte præster bedømt ud fra teologiske hensyn, og her kan mindretalspositionen med modstand mod kvindelige præster stadig beskyttes. På den måde omgår man kønsdiskrimination, og overfører dette problem til at være et teologisk spørgsmål, hvad det også rettelig er. For de konservative miljøer er det ikke et spørgsmål om kvindehad, i den forstand er undtagelsen i ligebehandlingsloven unødvendig," siger Rasmus Dreyer.
Når biskopper tilkendegiver, at de vil fjerne paragraffen, er det derfor i høj grad et politisk signal mere end en egentlig ændring i deres ståsted.
”Det handler mere om at få folkekirken til at se pæn ud og fortælle, at kirken ikke tolerer direkte kønsdiskrimination, mens man samtidig opretholder beskyttelsen af et i dag ret lille religiøst mindretal,” siger Rasmus Dreyer.