Bispekandidat bryder tavsheden live på scenen i bispedebat

Under en diskussion ved bispedebat om tavshedskultur i folkekirken valgte en af kandidaterne at læse op fra en mail, hun selv for nyligt har modtaget

Knap 1000 mennesker er medlemmer af gruppen “Vi vil bryde tavsheden - bedre arbejdsmiljø i folkekirken” på facebook.

De fleste af dem er ansatte i folkekirken, som mener, at arbejdsmiljøet i folkekirken er præget af en tavshedskultur.

Det ville ordstyreren ved onsdagens debat mellem de fire kandidater til bispesædet i Roskilde Stift vide, om kandidaterne var enige i.

Kandidaterne skulle svare ja, nej eller tvivler. Der lød et klart ja fra Anna Helleberg Kluge, provst i Næstved Provsti.

"Vi har en rigtig problematisk tavshedskultur i folkekirken. Chefens dør er åben, og du kan bare komme og brokke dig. Du skal bare vide, at det bliver husket, og det får konsekvenser for din karriere," sagde hun og fortsatte:

"Jeg har oplevet her i valgkampen, at præster ikke har turdet at stå som stillere, fordi de var bange for repressalier. Jeg synes i starten, at det var lidt overspændt. Jeg kunne ikke helt forstå, hvad de mente. Indtil en gruppe omkring mig brokkede sig til ledelsen og sagde, ‘det kan ikke være rigtigt, at der kun er én kandidat, der får lov til at prædike i domkirken’. Samme dag modtager jeg en mail, hvor der for eksempel står, at når man opfører sig, som jeg gør, så ‘skader det folkekirken, det skader Roskilde Stift, og i værste fald ødelægger det muligheden for at samle stiftet og for kollegialt samarbejde efter et valg,’ Det er tavshedskultur, og den skal vi bryde," sagde hun. Det udløste en klapsalve fra en stor del af de mange fremmødte.

Kristeligt Dagblad har efterfølgende spurgt Anna Helleberg Kluge, hvem der er afsender af den omtalte mail. Hun ønsker kun at oplyse, at afsenderen er en centralt placeret medarbejder i Roskilde Stift.

En løsning på problemet mente Anna Helleberg Kluge også at have.

"Den eneste måde, vi kan bryde det på, er at øge skriftligheden for ledelsen. Vi skal have dagsordener, vi skal have referater, og vi skal have notater. Og vi skal have det så tydeligt, så der kan gives aktindsigt i alt. Det er den eneste måde, vi kan genvinde tilliden til ledelsen på. Derfor bliver jeg bekymret, for ved seneste debatmøde i Sorø fremhævede jeg det argument, at vi skal have en øget skriftlighed. Og så svarede du, Rasmus, som har alle stiftets provster bag sig, på nær Ulla, mig, og en enkelt, der er neutral, at det er bare øget og unødvendigt bureaukrati, og det er mangel på tillid. Derfor bliver jeg nødt til at spørge dig, hvordan du kan garantere mig, som den enormt magtfulde biskop, du ville blive, at du kan stoppe den her tavshedskultur?" spurgte hun henvendt til Rasmus Nøjgaard, sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han fik med det samme lov til at give svar på tiltale.

"Jeg vil lige starte med at sige, at jeg synes, det er en kedelig måde at angribe på," sagde han. Igen kvitterede publikum med en klapsalve.

"Hvem angriber hvem?", spurgte ordstyreren.

"Jeg synes, at Anna dér har sat en flanke ind. Men jeg vil gerne sige, at der er flere sider i det her. Jeg går virkelig ind for ‘vi vil bryde tavsheden’. For mig er det en hjertesag, at der er åbenhed og ordentlighed i Folkekirken. Men jeg vil også gerne sige, at da jeg meldte mit kandidatur, blev jeg kaldet af nogle præster, der spurgte om jeg ville stille op, og det gjorde jeg. Siden er der kommet flere til, heldigvis, og også provster. Og det er jeg rigtig glad for. Provsterne er ligeså velkomne, som sognepræsterne og menighedsrådsmedlemmerne. Så tak for deres opbakning også. Jeg tænker, at der derigennem vil være en rigtig god mulighed for et godt samarbejde. Og hvis du oplever en korrespondance på den måde, så er det da godt, at den kommer frem i lyset. Fordi det er præcis noget af det, vi også skal undgå. Og det kan jeg da godt stille mig bag," sagde Rasmus Nøjgaard, der anerkendte, at der findes en tavshedskultur i folkekirken.

Han pointerede derudover, at der i hans optik allerede findes regler for forvaltningsskik, der gør, at der skal laves dagsordner og referater.

Det standpunkt blev delt af Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse Provsti, der svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt der findes en tavhedskultur i folkekirken.

"Jeg vil gerne understrege, at det er rigtig vigtigt med et godt arbejdsmiljø, og det skal priorities. Men der er forskellige måder at gøre det på. Det her med notatpligt, det har vi i forvejen. Dagsordner er der i forvejen. Du kommer ikke til en tjenstelig samtale hos biskoppen, uden at du bliver indkaldt, og juristen faktisk sidder der og laver referat, og du får tilsendt referatet. Du får det til gennemsyn," sagde hun.

Tidligere havde hun i øvrigt understreget, at hun mener, at blandt andet tillidsmandsystemet i folkekirken er med til at modvirke en tavshedskultur.

Opbakning til øget skriftlighed kom ser fra Per Vibskov Nielsen, provst i Nørrebro Provsti.

"Jeg kan sagtens forstå frygten for bureaukrati, men til bureaukrati hører netop ordet ordentlighed. Og ordentlighed kommer til udtryk ved skriftlighed."

Afstemningen i bispevalgets første runde startede i onsdags og løber indtil den 11. maj. Præster og menighedsrådsmedlemmer i stiftet er stemmeberettigede.