Bispekandidat: Stiftet har brug for en ny vision

Arbejdsglæde kræver fælles mål og en inspirerende vision. Og det mangler i Roskilde Stift, mener bispekandidat Anna Helleberg Kluge

"Den rigtige vision, som er inspirerende og som er lavet i fælleskab, kan virkelig samle folk mange forskellige teologiske ståsteder og og arbejdsvilkår," siger bispekandidat Anna Helleberg Kluge.
"Den rigtige vision, som er inspirerende og som er lavet i fælleskab, kan virkelig samle folk mange forskellige teologiske ståsteder og og arbejdsvilkår," siger bispekandidat Anna Helleberg Kluge. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Spørger man bispekandidat Anne Helleberg Kluge, hvad hun som det første vil tage fat på i embedet som biskop over Roskilde Stift, lyder svaret "arbejdsglæde". Det er et felt, som hun har allerede har brugt flere år på i rollen som provst i Næstved Provsti og præst i Sankt Mortens Kirke.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at arbejdsglæden nogle gange svigter i folkekirken, og også i mit provsti har det været på dagsordenen. Her nedsatte jeg sammen med præsterne et udvalg, som lavede en plan i fællesskab, hjalp med at udføre den og sørgede for at gennemføre en evaluering. Det med evalueringer har vi ikke rigtigt en tradition for i folkekirken, men alle andre brancher er det afgørende," siger Anna Helleberg Kluge.

En anden nøgle til arbejdsglæde blandt medarbejderne i provstiet er at formulere en fælles vision, forklarer bispekandidaten:

"I Næstved provsti er titlen på vores vision "Mere end du tror". Det betyder, at alt, vi laver, om det er et menighedsrådsmøde, en højmesse eller en dåb, skal være mere, end man umiddelbart forventer. Vi vil have, at man tænker "Wauw, jeg fik det jeg kom efter, og så fik jeg noget mere."

Som biskop vil Anna Helleberg Kluge netop arbejde for at udvikle en ny vision for Roskilde Stift:

"Lige nu har stiftet en vision med titlen 'En gæstfri folkekirke'. Det er meget fint, men også ret passivt. Jeg vil derfor understøtte arbejdet med, at vi sammen kan skabe en ny vision, der kan samle og inspirere folk med mange forskellige teologiske ståsteder og og arbejdsvilkår."

Udover arbejdsglæde er der andre ting, der driller i stiftet. Blandt andet er flere landsogne præget af affolkning. Hvilke tiltag vil du konkret iværksætte for at værne om kirkelivet i disse dele af stiftet?

"Det korte svar er samarbejde. Som biskop vil jeg sørger for at der er både penge og ressourcer til, at sognene kan skabe initiativer i fælleskab, men også understøtte en kultur, hvor det er ok at prøvet ting af og ok at fejle. Sidst, men ikke mindst, vil jeg, sammen med de andre biskopper arbejde for, at de gode samarbejdsideer ikke strander på grund af administrativt bøvl eller lang sagsbehandlingstid i Kirkeministeriet," siger Anna Helleberg Kluge.

Under corona-krisen blev folkekirkens forhold til staten tryktestet. Hvad burde kirkens ledere have gjort anderledes over for staten?

"Vi lærte rigtig meget om forholdet mellem kirke og stat. Vi opdagede, at vi var usynlige, at vi var nemme at lukke, og nemme at glemme, da samfundet blev lukket op igen. Jeg husker en samtale, jeg havde med en kollega under nedlukningen, hvor jeg udtrykte frustration over, at også kirkerne skulle holdes lukkede. Min kollega svarede, at vi ikke skulle tro, at vi var mere særlige, end vi var. Men jeg tænkte: Jo, det er vi netop. Vi har noget, som man ikke kan finde andre steder. Og som biskop kan man være med til at få denne særlige betydning gjort tydeligere, både over for folkekirken selv, over for befolkning og over for staten," siger Anna Helleberg Kluge.

På nogle områder i samfundsdebatten har biskopper allerede gjort deres holdninger gældende. Biskop Peter Skov-Jakobsen har for eksempel kaldet modstandere af homovielser for "sølle". Er der grænser for, hvad man som biskop kan udtale sig om i samfundsdebatten?

"Nej. Vi skal selvfølgelig ikke udtale os nedladende eller sårende, men vi må ikke blive bange for at sige noget. Jeg synes, at det er fedt, hvis en biskop siger noget, som ikke alle er enige i, og som får folk til at tænke. Vi skal generelt skal være bedre til at praktisere rummelighed i folkekirken, og det betyder også at rumme uenighed med en biskop," siger Anna Helleberg Kluge.

Tilsynet med læren og gudstjenestelivet er en kerneopgave for en biskop. Vil du komme til gudstjeneste i hver eneste kirke i stiftet?

"Vi skal huske, at biskoppen ikke arbejder alene. Stiftet er fuld af dygtige og samvittighedsfulde provster, og jeg har som leder stor tillid til dem, jeg arbejder sammen med. Når det er sagt, så elsker jeg at gå i kirke hver søndag, og det vil jeg blive ved med at gøre. En af glæderne ved at være biskop er jo at rejse rundt og få en fornemmelse af de mange forskellige kirkeformer, der er i stiftet," siger Anna Helleberg Kluge.

Apropos nye kirkeformer. Ønsker du en fornyelse af dåbsritualet?

"Nej. Jeg holder af det gamle dåbsritual, og jeg mener faktisk, der er en værdi i kontinuitet og tradition. For ved at bevare de faste ritualer, behøver man ikke hvile i sig selv og sin egen tro. Især hvis man ikke selv kan præstere en stor og inderlig tro, kan man komme ind i kirken, og udføre ritualer, som generationer har gjort før en. Det er der både en stor aflastning og glæde i," siger Anna Helleberg Kluge.

Hvad er så dit generelle syn på Bibelen?

"Det er, at Biblen er skrevet af mennesker til mennesker. Jeg kan blive helt rørt, når jeg læser i Bibelen, fordi jeg mærker den stærke tro bag ordene, og fordi jeg forstår, at de netop skriver så passioneret, fordi de vil have, at jeg også tror. Lige så tit som jeg åbner Bibelen i min søgen efter inspiration eller trøst, lige så tit tager jeg fat i Salmebogen. Det er nemlig den erfarede eller "tyggede" kristendom, som inspirerer mig. For jeg får ofte bekræftet min tro i mødet med andres. Det er den stafet, som vi i kirken skal tage op."