Bispekandidat: Vi skal indse, at der er bud efter os overalt i samfundet

Med erfaring som felt- og beredskabspræst har bispekandidat Ulla Thorbjørn Hansen indset, at noget af den vigtigste forkyndelse foregår uden for kirkens vægge

Et af bispekandidat Ulla Thorbjørn Hansens foretrukne steder i Roskilde Stift er området omkring Sorø Akademi og klosterkirken.
Et af bispekandidat Ulla Thorbjørn Hansens foretrukne steder i Roskilde Stift er området omkring Sorø Akademi og klosterkirken. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Bispekandidat Ulla Thorbjørn Hansen har med egne ord været i lære som biskop i mere end 25 år. Og hvis hun bliver valgt som biskop i Roskilde Stift, vil hun trække på flere års erfaring som sognepræst i kirker på tværs af Roskilde og Helsingør Stift og senest som provst i Slagelse og medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse.

Men dér, hvor Ulla Thorbjørn Hansens cv for alvor adskiller fra de øvrige bispekandidater, er i hendes erfaring som felt- og beredskabspræst. Og her har hun indset, at noget af den vigtige forkyndelse foregår uden for kirkens vægge:

Denne artikel er en del af en serie:
Bispevalg i Roskilde Stift
Gå til seriesiden

”Kirkens præster er en vigtig del af det nationale beredskab og rykker ud i kriser. De står blandt andet til rådighed for sjælesorgssamtaler på gymnasierne, sygehusene og i fængslerne. Vi skal indse, at der er bud efter os overalt i samfundet. Folkekirken er og skal fortsat være dér, hvor folk er,” siger Ulla Thorbjørn Hansen.

Hvilken udfordring i Roskilde Stift er du særlig egnet til at håndtere?

”Jeg vil tage hånd om arbejdsmiljøet, fordi vi i folkekirken skal være glade for at gå på arbejde. Det er ikke let at give et enkelt svar på, hvordan man løser udfordringerne, fordi udfordringerne bunder i meget forskellige ting,” siger Ulla Thorbjørn Hansen.

Hun ved dog, at én ting plager både præster og valgte menighedsrådsmedlemmer landet over:

”Det er meget administration og meget papirarbejde i hverdagen. Ikke mindst formændene og kontaktpersonerne trækker et stort læs i det daglige. Det arbejde vil jeg støtte op om og have fokus på. Jeg oplever præster, der mangler tid til fordybelse og til at dygtiggøre sig som teologer, fordi deres tid simpelthen bliver slugt af bureaukrati og kampen med nye it-systemer, som ikke er færdigudviklede. Det er ikke befordrende for det gode arbejdsmiljø. Som medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse ved jeg, at præster og valgte menighedsrådsmedlemmer sammen kan gøre noget for, at arbejdsmiljøet bliver bedre for alle ansatte i folkekirken.”

Nogle præster mener, at mange af problemerne med arbejdsmiljøet bunder i folkekirkens tostrengede ledelsesstruktur. Hvad tænker du om det?

”Jeg mener, at vi skal være bedre til at udnytte de bestående strukturer i stedet for at bruge tid på at lave dem om. Der er masser af muligheder for at skabe forståelse på tværs af fagligheder og medarbejdergrupper, blandt andet ved at skabe positive samarbejder. For det er svært at sætte sig ind i hinandens problemer, hvis man ikke forstår hinanden. ’Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær,’ skrev Grundtvig.”

En anden udfordring i stiftet er, at nogle sogne præges af affolkning. Hvilke tiltag vil du konkret iværksætte for at værne om kirkelivet i disse dele af stiftet?

”En del af svaret er samarbejde på tværs af sogne og provstier. Men ikke kun mellem kirker. Nogle af de bedste samarbejder foregår mellem kirke og det omkringliggende samfund. I Slagelse provsti har vi for eksempeltiltaget ”Kunst og kirke” i samarbejde med Slagelse Turistforening. Her lægger 15 landsbykirker hus til lokale kunstnere, og på den måde trækker vi en helt anden målgruppe i kirken, samtidig med at vi giver vores kirkegængere en helt ny oplevelse,” siger Ulla Thorbjørn Hansen.

Tilsynet med læren og gudstjenestelivet er en kerneopgave for en biskop. Vil du komme til gudstjeneste i hver eneste kirke i stiftet?

”Det er klart, at jeg ikke kan komme til søndagsgudstjeneste i alle stiftets kirker inden for de første fem år. Det er heller ikke alle præster, der føler lige stort behov for tilsyn. Især de unge præster ønsker en meget synlig biskop, mens de ældre præster typisk vil arbejde mere i fred. Men jeg vil godt love, at jeg lægger en plan for, hvordan jeg kommer rundt i hele stiftet og får muligheden for at hilse på både præster og valgte menighedsrådsmedlemmer inden for overskuelig fremtid.”

Arbejdet med fornyelsen af folkekirkens liturgi er i fuld gang. Ønsker du en fornyelse af dåbsritualet?

”Det nuværende ritual fungerer godt – både ved barnedåb, voksendåb og drop-in-dåb. Og det er mit indtryk, at de fleste er glade for de ritualer, der er. Der er dog rundt omkring nogle præster, som for eksempel vælger at lave forkortet tilspørgsel ved flere dåb, og nogle vælger andre bønner og læsninger end de autoriserede. Så det er derfor godt at få set på det igen.”

Under corona-krisen blev folkekirkens forhold til staten tryktestet. Hvad burde kirken have gjort anderledes?

”Jeg skrev en kronik om dette spørgsmål allerede i maj 2020, og sagt helt kort: Hvis det står til mig, så skal der aldrig komme et skilt på kirkedøren, der siger, at kirken er lukket. Ikke med mig som biskop,” siger Ulla Thorbjørn Hansen.

Som biskop kommer du til at udtale dig om emner, som deler stiftets præster. Biskop Peter Skov-Jakobsen har for eksempel kaldt præster, der nægter at vie homoseksuelle, for ”sølle”. Er der grænser for, hvad man som biskop kan udtale sig om i samfundsdebatten?

”Lige præcis omkring vielser af homoseksuelle må vi huske på, at loven klart siger, at den enkelte præst godt må sige nej. Det er fint, at man som biskop deltager i debatten, men jeg synes, man skal undgå at hænge andre ud og tale nedladende om præster, der følger gældende regler og love. Inspireret af Paulus vil jeg sige, at alt er tilladt at sige, men ikke alt er gavnligt. Man skal ikke tie, hvis man har noget på hjerte, men man skal tænke sig godt om, uanset om man er sognepræst, provst eller biskop. For ord har det med at skabe, hvad de nævner.”