Bispekandidater er uenige om, hvordan problemer med folkekirkens arbejdsmiljø skal løses

Det blev under debat mellem fem bispekandidater tydeligt, at de ser meget forskelligt på både årsag til og løsninger på problemerne med folkekirkens arbejdsmiljø

Debatten er godt i gang i menighedshuset i Mogenstrup.
Debatten er godt i gang i menighedshuset i Mogenstrup. . Foto: Jacob Weinkouff Hansen.

80 fremmødte kunne i onsdags høre de fem kandidater til bispevalget i Roskilde Stift debattere på livet løs.

I menighedshuset i Mogenstrup, lidt syd for Næstved, var der opstillet 12 rækker orange stole til deltagerne. Debattørernes opstilling var dog lidt alternativ. Foran stolerækkerne stod fem caféborde til journalist Rasmus Birkerod, der skulle lede debatten, og fire af de fem kandidater. Men den femte kandidat Jakob Vincens Grandjean, sognepræst i Karrebæk og Fodby sogne, der først i sidste uge meddelte sit kandidatur, måtte stå i bageste ende af lokalet bag publikum. Ifølge arrangørerne i Fladså Pastorat skyldtes det, at den nye kandidat først meldte sin ankomst dagen forinden, og at det derfor ikke var muligt at fremskaffe et ekstra eksemplar af cafébordene, der var hentet ind udefra til lejligheden.

Det betød, at publikums hoveder roterede omtrent 180 grader, hver gang den nyeste mand i feltet bød ind under debatten, som kom omkring både bibeltro, kirkelukninger og clairvoyance.

Det var dog ledelse og arbejdsmiljø i folkekirken, der fik mest opmærksomhed, da publikum fik lov at stille spørgsmål.

De fem kandidater har alle bebudet, at de vil forbedre arbejdsforholdene i folkekirken, men adspurgt, hvordan de konkret ville forbedre arbejdsmiljøet, havde kandidaterne meget forskellige svar.

Et meget konkret bud gik på at reformere det system, som de ansatte i folkekirken bruger til at evaluere deres arbejdsforhold. Det kom fra Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse Provsti.

“Når medarbejderne i august svarer i vores system til at vurdere arbejdspladsen, får arbejdsmiljøgruppen først svarene i november. Det er noget, der skal ændres med det samme. Det nytter ikke, at en medarbejder udfylder det og tror, at ledelsen har set det, og så kan vi først reagere på det lang tid senere,” sagde hun.

Og der er ganske rigtigt strukturelle problemer, mente Rasmus Nøjgaard, der er sognepræst i københavnske Sankt Jakobs Kirke.

“Problemerne med dårligt arbejdsmiljø er grundet i det strukturelle. Vi er nødt til at skabe nogle mødepunkter i alle lag af folkekirken for at sikre os, at medarbejderne har det godt. Lige nu skaber vi ildebrande og bruger en kæmpe mængde penge og ressourcer på det,” sagde han.

Da ordet gik videre til Anna Kluge, provst i Næstved Provsti, og Per Vibskov Nielsen, provst i Nørrebro Provsti , blev det tydeligt, at de havde et helt anderledes syn på problemet og løsningerne.

“Problemet er ikke struktur, men at vi ikke ved, hvad vi laver. Det er nedbrydende at gå på arbejde, når man er i tvivl om, hvad man egentlig arbejder for,” sagde Anna Kluge og uddybede, at det vigtige er, at alle medarbejdere i kirken skal være klar over, hvad den fælles vision er, så man man forpligter sig til sammen at arbejde hen imod den.

Per Vibskov Nielsen pegede på en helt anden vej frem.

“Jeg mener, at vi har glemt kaldet i folkekirken. Vi er ikke en kommunal, regional eller statslig institution, vi er en kirke, og vi har åndelige værdier og et budskab, som vi er kaldet til. Hvis man kan begrunde sit arbejde i det kald, så tror jeg også, at man kan acceptere mange omskifteligheder, og derfor skal vi styrke kaldstanken hos alle medarbejdere i folkekirken,” sagde han.

Det anfægtede Rasmus Nøjgaard dog.

“Jeg tror faktisk, at de fleste præster stadig føler et kald, så vi må indse, at det skyldes noget strukturelt og ikke manglen på en kaldstanke.”

Jakob Vincens Grandjean mener, at man skal starte med tonen og identificeringen af problemerne.

“Det er vigtigt, at man fra toppen lægger ud med, at vi skal tale pænt om hinanden og med hinanden. Vi skal tale åbent om problemerne, og alt skal på bordet. Der er rigtig mange problemer, der ligger og gemmer sig i skyggerne i folkekirken, som skal frem for at vi kan afklare dem.”