Bispevalg, liturgidebat og måske en ny kirkepolitik? Disse emner kommer til at fylde i kirken i 2023

Det forgangne år i folkekirken har stået i arbejdsmiljøets og de ukrainske flygtninges tegn. Mens begge dele fortsat vil være i fokus, byder det nye år også på bispevalg, kirkepolitiske spørgsmål og liturgidebat

I 2023 kommer folkekirken blandt andet til at diskutere arbejdsmiljø, liturgi, og hvordan man bedst kan fortsætte sin indsats for ukrainske flygtninge.
I 2023 kommer folkekirken blandt andet til at diskutere arbejdsmiljø, liturgi, og hvordan man bedst kan fortsætte sin indsats for ukrainske flygtninge. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Der er meget at tage fat på for den nye kirkeminister Louise Schack Elholm (V). 2023 bringer et overflødighedshorn af kirkepolitiske spørgsmål med sig. 

Blandt andet den omdiskuterede plan om afskaffelse af helligdagen store bededag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne søsatte på partiernes første dag som Danmarks nye regering, vil komme til at fylde i debatten. Det mener Morten Thomsen Højsgaard, der er direktør for museumsorganisationen RoMu og følger aktivt med i dansk kirkeliv. 

"Store bededag kommer til at blive en kampplads af dimensioner i 2023, hvor vi skal holde vores måske sidste af slagsen. Spørgsmålet er, om der er tale om en opgave eller en hadegave for kirken. Under alle omstændigheder kommer der en debat om, hvilke værdier man tillægger helligdage. Er de folkelige nok? Er de kirkelige nok?," siger han og fortsætter: 

"Dertil bliver det væsentligt at holde øje med, hvordan folkekirken agerer i integrations- og islamdebatten. For eksempel kan den nye kirkeminister blive nødt til igen at forholde sig til krav om oversættelser af prædikener til dansk i både muslimske og kristne menigheder. Her støder to modsætninger sammen."

Også Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København, hæfter sig ved, at 2023 på mange måder står i kirkepolitikens tegn: 

"Foreløbigt har den nye midterregering fastslået i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Folkekirken står over for en række udfordringer, hvor den økonomiske ulighed mellem velhavende og mindre velbeslåede provstier og sogne begynder at skrige til himlen," siger hun og spørger:

"Hvor forskellige vilkår vil vi tilbyde folkekirkens sogne og medlemmer på baggrund af lokale demografiske forhold og antallet af kirkebygninger, der skal vedligeholdes?"

Ud over de kirkepolitiske spørgsmål er der mange andre emner at tage fat på og begivenheder at se frem til i det nye år. Morten Thomsen Højsgaard nævner som eksempel bispevalg i Fyens Stift, et fortsat fokus på folkekirkens arbejdsmiljø og en diskussion om, hvilke langvarige effekter coronakrisen har haft på folkekirken.

Derudover bliver 2023 året, hvor i hvert fald ét element blandt biskoppernes liturgiske initiativer vil blive konkretiseret, supplerer Ulla Morre Bidstrup. Nemlig det liturgiske forum, som en arbejdsgruppe har arbejdet med i 2022. 

"I løbet af foråret barsler arbejdsgruppen med forslag til, hvad et sådant forum skal have af opgaver, og hvordan det skal organiseres. Jeg håber, at det vil være med til at understøtte den liturgiske debat blandt både lægfolk, præster og kirkemusikere og styrke glæden ved at fejre gudstjeneste i sognene."

I 2023 bliver folkekirken desuden heller ikke fri for at forholde til sig uddannelse og fastholdelse af præster.

"Mange menighedsråd får for få ansøgere til de opslåede stillinger. Det teologiske studie skal være attraktivt med sans for det grundige studie af kristendommen som en ressource for samfund og menneskeliv," siger Ulla Morre Bidstrup og tilføjer, at 2023 også bliver året, hvor den første præst bliver uddannet efter paragraf 1a-ordningen, som gør det muligt, at personer med en kandidatgrad i andet end teologi kan søge præstestillinger. 

Rum til overraskelse

En overordnet pointe i det kommende år i folkekirken er, at der skal være rum til at "blive overrasket", mener Birger Nygaard, der er sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. 

"Det er umuligt at gå ind i 2023 uden at tænke på de seneste år, hvor coronakrisen og krigen i Ukraine har været en game changer. Særligt krigen har givet os en ny dagsorden i forhold til relationen mellem kirker i Europa, som på mange måder er den største forandring siden den kolde krig." 

Folkekirken skal, fortsætter Birger Nygaard, forsøge at leve op til sin historiske rolle som aktiv i dannelsen af Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) i 1959, og finde ud af, hvordan man bedst er kirke i en international krise. 

"Særligt har kirken i Europa en rolle at spille, hvad angår forsoning. Det er dét, kirken skal kunne. Det står på dagsordenen hele 2023." 

Konkret ser Birger Nygaard frem til to store internationale begivenheder: generalforsamling i Konferencen for Europæiske Kirker, der er et fællesskab af 114 ortodokse, anglikanske og protestantiske kirker og kirkeråd i Europa, samt generalforsamling i Det Lutherske Verdenssamfund, som bliver afholdt i september i Krakow i Polen. 

På begge generalforsamlinger bliver det et tema, at europæiske kirker skal blive ved med at yde en indsats over for ukrainske flygtninge også her har folkekirken stadig en stor opgave med at hjælpe i løbet af 2023, understreger Birger Nygaard:

"Som folkekirke skal vi fortsat være gode værter for de mennesker, som er endt hos os på grund af krig og andre kriser. Vi skal være åbne og behjælpelige og fortsætte den gode indsats, som mange menigheder allerede har taget hul på i 2022."