Bøn for nationen på store bededag: Internationale præster beder for Danmark

I Vor Frue Kirke holdt præster og ledere fra en række internationale menigheder forbønsgudstjeneste på store bededag

Bøn for nationen på store bededag: Internationale præster beder for Danmark
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

En gul veteranbil holder klar ved kantstenen for at hente en af de mange konfirmander, der står på de våde fliser foran Vor Frue Kirke i København. Smil blander sig med solstråler. Det er store bededag, og inde i kirken gør næste hold klar til at folde deres hænder i bøn.

19 præster og religiøse ledere fra en række kirkesamfund skal tale ved Bøn for Nationen. Sådan kaldes den forbønsgudstjeneste, der – afbrudt af enkelte pauser – har været arrangeret af internationale præster i Danmark siden 2003 med det mål at bede for Danmark og for fred.

Inde i kirken blander engelske sætninger sig med danske. En strøm af mennesker bevæger sig rundt i kirken. Et par hundrede mennesker finder sig til rette på kirkebænkene. Alle er de sammen for at gøre, hvad man havde i tankerne, da man gjorde store bededag til en national helligdag i 1686: Bede sammen og anerkende Gud for Hans forsyn og beskyttelse.

De fremmødte bliver budt velkommen af Ravi Chandran, præst i International Christian Community. Han fremlægger planen for de næste 90 minutter: ”Nogle vil bede højt, nogle vil bede blødt, nogle vil bede i hjertet, nogle vil få jer til at rejse jer op, og nogle vil tænde lys,” forklarer han på engelsk.

Introduktionen afløses af forbøn, som Niels Nymann Eriksen, præst i københavnsk Apostelkirken, står for. En herre i bordeauxfarvet jakke med en guldring på højre ringfinger bøjer hovedet. Som ordene falder fra Apostelkirkens præst, løfter han den anden hånd over hovedet. I dag er der mange forskellige måder at bede på.

Det er tid til første salme. Holy, holy, holy (hellig, hellig, hellig), lyder sangen. Nogle rejser sig op. Akustikken er overvældende. Vibrationerne fra orgelet runger i brystet. Herren i den bordeauxfarvede jakke rækker endnu engang hånden i vejret. En kvinde nær ham gør det samme.

Hver dag er bededag

Efter salmen beder Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen:

”Hver dag er bededag,” siger han. ”Bøn er at blive bevæget, at blive påvirket af Gud. Gennem bøn skaber Gud vej for mig til at være menneske.”

Et treårigt barn med en lille bamse i favnen slår lejr i midtergangen. Han ligger helt udstrakt, siger ikke en lyd og kigger i retning af biskoppen. Drengens fader giver barnet et kærligt skub med foden, som derefter rejser sig og vender tilbage til sin plads på kirkebænken.

”Lad os bede for uendelig kærlighed,” siger biskop Peter Skov-Jakobsen.

Herefter følger fredsbønner fra forskellige præster og ledere. Først en bøn for Ukraine.

”Styrk det ukrainske folk,” siger en kvinde i mikrofonen.

Den lille drengs bamse falder ud af hans favn og lander i midtergangen.

Timothy Stewart, præst i International Church of Copenhagen, er den næste i rækken til at fremsige sin bøn om, at vi må blive udfriet fra frygt.

”For frygten for andre, der ser anderledes ud, elsker anderledes, taler anderledes. For denne frygt, gode Gud, udfri os,” lyder det.

Amen.

En mand med gråt hår og blåt jakkesæt beder for fred for familier og ungdom i Danmark. Det er Charles Frimpong, præst i Fountain Gate Chapel, som er stiftet i Ghana.

Pally Flyger fra Dansk Europakomission beder for, at alle stå sammen imod mobning og for, at nationens studerende må blive exceptionelle ledere og imitatorer af Guds karakter.

”Lad dem være fredens fartøjer,” siger han og beder Herren styrke deres spirituelle liv.

Charles Frimpong, præst i Fountain Gate Chapel, beder for fred og for Danmark. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Charles Frimpong, præst i Fountain Gate Chapel, beder for fred og for Danmark. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Lad dem respektere andres overbevisninger uden at gå på kompromis med deres egne,” tilføjer han.

En velklædt kvinde bagerst i kirken sidder med lukkede øjne, hænderne foldet i skødet og vugger fra side til side.

Hernæst beder Jørgen Vium fra det kristne Scandinavia Publishing House for Folketinget og det danske kongehus.

”Herre, vi beder dig om, at din velsignelse må være over vores folketing. Vi beder dig om, at dit navn må være helligt i Folketinget. Herre, velsign Mette Frederiksen og de forskellige ministre. Vi beder dig om, at de må vedtage love, som du velsigner. Vi beder for, at dronning Margrethe velsignes. Vi beder om, at den samme tro, som er i dronning Margrethe og dronning Ingrid, også må være i Kronprins Frederiks og Marys hjerter,” beder han.

Lys for Danmark

Nu er tiden kommet til stille bøn. Der er mulighed for at tænde et lys. Det summer af stemmer under kirkeloftet. En ældre kvinde er den første til at tænde et fyrfadslys med hjælp fra en af arrangørerne, Ravi Chandran fra International Christian Community. Kvinden placerer det i en korsform, der ligger på gulvet midt i kirken.

Organisten spiller stille baggrundsmusik under hele bønnen. Alle lysene bliver brugt, så der hentes friske forsyninger af fyrfadslys i to brødbakker. To drenge knæler ved korset. De bliver siddende i et lille minut, før de rejser sig. 100 lys stråler om til sidst om kap på kirkegulvet.

Dagens sidste bønner bedes for sundhed.

James Commey fører han. Han er præst i International Harvest Christian Center, en evangelisk migrantmenighed. Alle rejser sig.

”Vi byder sygdomme at forsvinde. Lad vores kroppe være stærke,” beder han.

Som de sidste får Marie Krabbe Hammershøy fra katolske Caritas DK og Appam Muivah, præst i Thai Christian Congregration, lov til at fremsige deres bønner.

Ravi Chandran siger dagens sidste ord.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

”Er I blevet velsignet?,” spørger han. Under kirkeloftet brager et enstemmigt JA!

Menigheden bliver til sidst informeret om, at præcis samme arrangement gentager sig i næste uge i Roskilde Domkirke.