Børn blev billedet på den simple tro

Når Jesus tilskrev børn en særlig plads i Guds rige, blev det en udfordring for kristne, der havde en meget dogmatisk teologi, siger den canadiske postdoc i teologi Miriam DeCock

Børnene, der møder Jesus, er også et motiv, som kunstneren Emil Nolde har malet. Værket er fra 1910. – Foto: Ritzau Scanpix.
Børnene, der møder Jesus, er også et motiv, som kunstneren Emil Nolde har malet. Værket er fra 1910. – Foto: Ritzau Scanpix.

Når Jesus i morgen taler om de små børn som dem, der ejer Guds rige, kan det virke sukkersødt. Vi lever i en tid, hvor det næppe trækker store overskrifter at tilskrive børn en særlig plads i det hinsides, men det gjorde det på Jesu tid.

Den tekst, der skal prædikes over i landets kirker i morgen, var nemlig langt fra ukontroversiel i antikkens Mellemøsten og de efterfølgende århundreder. Rent faktisk var det en tekst, de første kristne måtte tænke over og kæmpe med, lyder det fra Miriam DeCock, der er postdoc ved teologi på Aarhus Universitet og ph.d. i tidlig kristendom.

I teksten irettesætter disciplene nogle børn for at nærme sig Jesus, men så bliver Jesus vred og siger:

”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”

Den tekst gav de første kristne hovedpine, vurderer den canadiske forsker Miriam DeCock, der især beskæftiger sig med kristendom i senantikken fra cirka år 300-600.

”For moderne mennesker er det meget naturligt, når Jesus ophøjer børn til at være noget særligt. Det er en tanke, der har præget vestlige samfund i mange år. Ikke mindst på grund af en tekst som denne. Men den udgjorde et problem for de første kristne,” siger hun.

Ifølge Miriam DeCock var børn et godt stykke længere nede i samfundets hierarki i antikken, end de er i dag. Det var ikke den udbredte tanke dengang, at børn nødvendigvis var små uskyldige væsener. De første kristne måtte derfor lægge hjernen i blød for at forstå tekstens budskab.

”Man forsøgte at gøre sig nogle tanker om, hvordan teksten skulle forstås på et dybere plan og gøre op med nogle indgroede forestillinger,” siger hun og peger på en af de første store kristne teologer Origines (185-254), der fortolkede teksten på en måde, der er udbredt også i dag.

”Origines læste teksten på et spirituelt niveau og fortolkede den sådan, at børn er et symbol på, hvordan alle mennesker har brug for Jesus. Børn og deres umiddelbarhed blev et billede på den simple tro som et ideal i kristendommen. Den simple tro forstået på den måde, at det var begyndelsen i trosstadiet, hvor man derfra klatrede op mod et højere niveau for at forstå Guds mysterier.”

Det blev en udfordring for de kristne, som ville forholde sig til troen på en meget dogmatisk måde.

”Et lille barn forstår ikke meget, men har alligevel ret til Guds rige, siger Jesus. Det kan læses som et opgør med en meget dogmatisk kristendomsforståelse eller i hvert fald en demokratisering af den kristne tro. Med sin ophøjelse af børn som tilhørere af Guds rige åbner han døren for mange flere.”