På lørdag går det løs igen, når butikker, byggerier og mennesker i Danmarks hovedstad endnu en gang vil lade sig indhylle i regnbueflag for at markere den årlige Copenhagen Pride. En uge, hvor der sættes fokus på seksuelle og kønslige minoriteters rettigheder.
Som det har været tilfældet de seneste år, er folkekirken igen i år til stede ved festlighederne. Denne gang har Vesterbro Sogn arrangeret et såkaldt “Børnepride” i Enghave Kirke. Det indebærer blandt andet, at drag-queenen Ramona Macho vil læse højt fra “den drabelige historie” om Noas Ark, der “heldigvis ender lykkeligt med en stor flot regnbue,” som sognepræst i Enghave Kirke Viggo Julsgaard Jensen formulerer det i en video, som sognet har lagt på sin Facebook-side.
Her forklarer præsten også, hvorfor kirken har lavet tiltaget:
“Børn skal vide, at Gud elsker alle mennesker, og vi skal give dem modet til at være dem, de er. Også når de er anderledes end majoriteten.”
Folkekirkens rolle engagement i emner som seksualitet og kønsidentitet er noget, der deler vandene. Det ses tydeligt i kommentarferne under videoen, hvor følelserne får frit løb.
“Det her topper al galskab til dato,” skriver en Facebook-bruger, som er en af adskillige, der siden videoen blev lagt på sociale medier tirsdag, har tilkendegivet sin holdning til arrangementet.
Det er da også problematisk, at folkekirken sådan involverer sig i priden, mener forfatter, anmelder og sognepræst på Anholt Kristian Ditlev Jensen. Han anser priden som værende en politisk begivenhed, og hvis folkekirken ikke vil kaste sig ud i al mulig andet “politisk aktivisme,” så bør den også holde sig fra priden.
“Et pridearrangement svarer lidt til, at man laver en aften, hvor man inviterer børn ind for at sætte fokus på arbejderkampen. Så kan man lære børnene om klasseforskelle og at synge klassiske arbejderkampsange. Og man kan få besøg af en rigtig murersvend, der kommer og viser, hvordan det er at være hårdtarbejdende. Det tror jeg ikke, man ville,” siger Kristian Ditlev Jensen.
Han kalder pridens folkelige popularitet for et modefænomen. Derfor bliver priden et mærkat, som kirken tager på sig for at vise, at den har alle de rigtige holdninger. Men det er problematisk. For i virkeligheden er arrangementer som dette med til at forskyde børns opfattelse af virkeligheden, fordi “aktivisterne” forsøger at normalisere noget, som slet ikke er normalt, argumenterer Kristian Ditlev Jensen.
“I den seneste store videnskabelige undersøgelse på området, den er fra 2019, spurgte man befolkningen om, hvor mange der egentlig ikke føler sig som sit biologiske køn? Blandt mændene er vi nede på omkring 0,05 procent. Det er meget få mænd i Danmark. Derudover er det kun 1 mand ud af 100 adspurgte, som siger, at de er homoseksuelle. Det svarer til én i hver fjerde klasse. Det er altså virkelig, virkelig få mennesker, hvis kønsidentitet man forsøger at gøre til mainstream,” siger præsten og fortsætter:
“Derfor er det også misrepræsentation og dermed skrupforkert at invitere børn ind og fortælle dem, at det at have en afvigende seksualitet - hvilket i øvrigt er fuldt ud accepteret i samfundet i dag - skulle være cirka lige så udbredt som alt muligt andet. For det er det mildt sagt ikke. I værste fald får børnene en rystet kønsidentitet, når andres normer tvinges ned over dem, og en helt forkert opfattelse af, hvem de selv er og hvad der egentlig er normalt. Fordi de tror jo måske pludselig, at de skal være nogen, de med endog meget høj sandsynlighed, slet ikke er.”
Han får opbakning fra politisk hold. Birgitte Bergmann, der er kirkeordfører for De Konservative klapper nemlig heller ikke over initiativet. Selvom hun mener, at det står folkekirken frit for hvilke arrangementer, den vil stå som afsender på, hæfter hun sig ved, at der her er tale om et for børn.
"Jeg mener helt generelt, at man skal lade børn være børn. Derfor synes jeg heller ikke, at man skal blande børn ind i arrangementer, som grundlæggende handler om seksualitet," siger hun.
"Det er lidt den samme misforståede tolerance, vi ser med forslag om juridisk kønsskifte til børn. I den woke tolerances navn trækker man køns- og seksualitetspørgsmål ned over hovedet på børn, som ikke engang er gamle nok til at bestemme deres egen sengetid. Der er en grund til, at vi har en myndighedsalder. For at skærme børn for ansvar, som de ikke er gamle nok til at løfte,” lyder det fra Birgitte Bergmann.
"Handler ikke om seksualitet"
Formand for Vesterbro Sogn, Jens Andersen, mener derimod, at priden er en oplagt måde for folkekirken til at være til stede i det lokale. Spørger man ham, hvorfor folkekirken skal være medarrangør på en begivenhed i priden, svarer han:
“Det skal den, fordi vi som folkekirke også skal være kirke for regnbuefamilier. De af vores medlemmer, som er lgbt+, de skal også føle sig velkomne i kirken. Og når der er pride, er det oplagt , at vi bruger anledningen til at sige, at regnbuefamilier også er velkomne hos os.”
Hvis man ser billeder af prideoptoget, er det jo udover at være en masse glade mennesker også en hel del lak og latex, halvnøgne olierede kroppe og generelt meget fokus på seksualitet, og hvad man nok også kunne beskrive som fetichisme. Er det en passende ramme, at invitere børn ind i?
“Priden er en hel uge, hvor der er mange begivenheder, og hvor optoget er en festlig afslutning. Det siger jeg for ikke at blande tingene sammen. I optoget går der mange forskellige mennesker med, og det er jo klart, at det er de udklædte eller outrerede, der bliver taget flest billeder af, og derfor dem som kommer til at tegne offentlighedens billede af priden udadtil. Jeg er har selv gået med i priden flere gange, altid i almindeligt tøj, og der er mig bekendt aldrig blevet taget billeder af mig. Men langt de fleste LGBT’ere er forholdsvist almindelige i deres udseende. Priden er netop udtryk for, at vi er forskellige. At nogle går i olie og latex, og så er vi nogle der går i hør.”
Men hvorfor skal børn overhovedet beskæftige sig med seksualitet?
“Vores arrangementet handler ikke om seksualitet, men er henvendt til familier og børn, der vokser op i en verden, hvor seksualitet, identitet og familieformer er bredere forstået end i den gængse. Børnene må gerne se, at verden er mangfoldig, at der er mange forskellige måder at leve på – og ikke mindst, at den måde deres familie er sammensat på, er helt ok. Jeg er sikker på, at deres forældre er opmærksomme på, hvad børnene ser i paraden, ligesom vi i kirken selvfølgelig er meget opmærksomme på, hvad det er, de møder ved vores arrangementer.”
Så er der de politiske elementer i priden. Eksempelvis er der i priden et meget ekspressivt opgør med heteronormativitet. Bør folkekirken ikke holde sig ude af sådan et politisk arrangement?
“Det synes jeg ikke. At vi har et arrangement i forbindelse med pride-ugen betyder ikke, at vi er enige med pride-arrangørerne om alt. I Vesterbro Sogn prøver vi at koble os på, hvad der er af anledninger til at mødes i byrummet. Vi deltager også i en begivenhed som musikfestivalen Distortion, der jo også kan dele vandene, fordi det er støjende og det sviner. Men det er også et sted, hvor mange mennesker mødes, og derfor ønsker vi at være til stede. Det samme gælder jazz-festivallen. Ved at vi er til stede i priden, tror jeg, at vi som kirke kan være med til at nedbryde fordommen om, at kirken har et anstrengt forhold til LGBT.”
Børnepride afvikles på lørdag klokken 14 i Enghave Kirke på Vesterbro.