Bogaktuel teolog: Fra kvindernes synspunkt er flere af Bibelens mænd svage

I en ny bog kaster teolog Lisbeth Smedegaard Andersen lys over kvinderne i Bibelen. Undervejs i arbejdet fik hun en åbenbaring

Lisbeth Smedegaard Andersen fotograferet i sin hjem i Hellerup i 2022.
Lisbeth Smedegaard Andersen fotograferet i sin hjem i Hellerup i 2022. Foto: Leif Tuxen.

Du kender sikkert Abraham, Isak og Jakob.

Hvis du er bibelkyndig, er du nok også bekendt med Sara, Rebekka, Rakel og Lea.

De sidstnævnte er kvinder, som spiller en vigtig rolle i Det Gamle Testamente. Om dem kan man sige langt mere, end at de er mødre og hustruerne til de tre førnævnte mænd. Og det gør teolog og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen i en ny bog om kvinderne i Bibelen.

"Jeg har prøvet nogenlunde konsekvent at se begivenhederne fra kvindernes synspunkt, og så er det en helt anden fortælling," siger Lisbeth Smedegaard Andersen om den nye bog, hvor hun går kronologisk til værks og dykker ned i udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

"Jeg begynder med fortællingen om Adam og Eva, som er en vigtig myte, der fastlægger forholdet mellem manden og kvinden. Kvindens rolle i syndefaldet er man vendt tilbage til gang efter gang, også i kunsten, og den har været begrundelse for, at man har behandlet kvinder forholdsvis dårligt gennem historien," siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der dog understreger, at det ikke er bogens formål at dykke ned i undertrykkelsen af kvinder:

"For det er vigtigt, at man ikke lægger vores synsvinkel ned over kvindernes stilling før i tiden. Det er historisk set en meget naiv tankegang, at man tror, man kan komme med vores tids moral og etik og dømme fortiden. Det var en anden og voldelig tid, hvor kvinder var udsatte og ikke kunne klare sig alene. De havde brug for mændenes beskyttelse. Så man kan ikke bare overføre vores tanker om ligestilling til dengang," siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

Hun vil i stedet gennem fortællingerne om kvinderne i Bibelen og udvalgte kunstværker fremhæve de kvinder, der faktisk er i Bibelen, og fortælle deres historie.

“Bibelen er jo skrevet af mænd til mænd, og vi er vant til at læse den med fokus på mændene, fordi deres historier er mere spektakulære. Men hvis man for eksempel læser de første beretninger om patriarkerne i Det Gamle Testamente med fokus på kvinderne, så vil man opdage, at de spiller en vigtig rolle. Det er dem, der skaffer de sønner, der var så eftertragtede dengang, men de står også ved begyndelsen og afslutningen af hver eneste epoke,” siger Lisbeth Smedegaard Andersen og fortsætter:

"Nogle af dem er stærke, og de er opfindsomme, når det gælder om at få deres vilje sat igennem. Gud, som til at begynde med kun var Gud for Abraham, bliver også efterhånden Gud for Sara og Rebekka og de andre."

Derudover kaster den kvindelige vinkel på Det Gamle Testamente et ny lys på mændene i fortællingerne, siger Lisbeth Smedegaard Andersen.

"Når man ser meget beundrede helte som Samson og David fra kvindernes synspunkt, er de faktisk lidt svage. Deres forhold til kvinder afslører nogle sider hos dem, som man ellers ikke tænker på. I patriarkfortællingerne går Saras og Abrahams ægteskab heller ikke lige godt hele tiden, og to gange forsøger han at give hende til en fremmed konge. Hun vender hjem hver gang, fordi Gud ikke vil have det. Men det tror jeg i virkeligheden er kvindeundertrykkelse set med datidens øjne. Abraham svigter sin opgave, og derfor bliver han udstillet lidt her. Ligeledes ser vi gennem Rebekkas øjne, at hendes mand Isak er svag. Gud vil have, at sønnen Jakob skal arve velsignelsen, og det er Rebekka, der træder i karakter og sørger for det.”

"Bibelens Kvinder"
"Bibelens Kvinder" Foto: Kristeligt Dagblads Forlag


I Det Nye Testamente skabes endnu en grundmyte med fortællingen om Mariae bebudelse og Jesu fødsel. I arbejdet med Det Nye Testamente var der især én ting, der slog Lisbeth Smedegaard Andersen.

“Jeg fik noget af en åbenbaring, da jeg opdagede det," siger hun og forklarer:

"Der har været meget snak om, at Jesus talte meget med kvinder, men at mænd senere har nedtonet det. Men hvis man læser Det Nye Testamente - ikke i den rækkefølge, som teksterne står i, men i den rækkefølge, som de er skrevet - så opdager man, at kvinderne faktisk er blevet skrevet mere og mere ind i historien og får en større og større rolle gennem tiden."

I de ældste skrifter, Paulus Breve, hører man således meget lidt om kvinderne, og det samme gælder i Markusevangeliet, som er det ældste evangelium, forklarer Lisbeth Smedegaard Andersen. Med Matthæus kommer der lidt mere, men englen, som fortæller om Jesus, henvender sig ikke til Maria, men til Josef. I Lukasevangeliet ændrer det sig.

"Her får vi hele fortællingen om Mariæ bebudelse, og Maria er ikke kun et navn. Hun er en klog kvinde. Hun snakker med englen, og hun passer på Jesus. Nu bliver kvinderne pludselig fremhævet og deres gode kvaliteter kommer frem."

Og i Johannesevangeliet sker der for alvor noget.

"Her er der så kvinder, der fører lange teologiske samtaler med Jesus. Det skyldes nok, at man har opdaget i hvor høj grad, kvinderne har haft betydning for udbredelsen af kristendommen," siger Lisbeth Smedegaard Andersen, som tror, at kristendommen har lagt kimen til kvinders position i vestlige samfund i dag.

"Det Nye Testamentes grundmyte om kvinden og måden, Jesus talte med kvinder på, tror jeg, har været afgørende for synet på kvinder i dag. Paulus taler om frihed, og han siger, der ikke er forskel på mand og kvinde, træl og fri. Det ligger også i Jesu forkyndelse. Kvindefrigørelsen er desuden vokset frem med samfundsforholdene, for vi kan ikke bruge hele vores tilværelse på at passe en moderne lejlighed og to børn. Men i kristendommen skal man hele tiden sætte sin tro i forhold til den tid, vi lever i. Man skal ikke lefle for tiden, men se, hvordan kristendommens centrale bud om kærlighed til Gud og næsten kan udfolde sig i den tid og det samfund, vi lever i.”

Ifølge Lisbeth Smedegaard Andersen er det helt nødvendigt at kvinders forhistorie trækkes frem, og man får blik for, hvad kvinder kan.

"Vi danner os jo, og vi former os efter de mennesker, vi taler med, de ting, vi læser, og de ting, vi oplever. Når vi læser om kvinderne, kan de være med til at udvide vores syn på menneskelivet som helhed og vores tro. I Bibelen giver kvinderne os et mere nuanceret billede. De viser også, at man har lagt vægt på dem i den tidlige kristendom."