Boykot, optøjer og officielle fordømmelser: Indien er havnet i en Muhammedkrise

Kommentarer om profeten Muhammed har sendt Indiens regeringsparti ud i et udenrigspolitisk stormvejr. Håndteringen af krisen viser, at Indien er blevet mere modtagelig for kritik fra muslimske lande, mener ekspert

De religiøse spændinger mellem hinduer og muslimer i Indien brød ud i lys lue efter to talsmænd fra partiet kom med kommentarer om profeten Muhammed, som siden er blevet kaldt nedsættende.
De religiøse spændinger mellem hinduer og muslimer i Indien brød ud i lys lue efter to talsmænd fra partiet kom med kommentarer om profeten Muhammed, som siden er blevet kaldt nedsættende. Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Boykot af varer, en ophedet folkestemning og krav om officielle undskyldninger. Det vækker mindelser om Muhammedkrisen i 2005-2006. Denne gang er det dog ikke Danmark, men Indien, der er centrum for udenrigspolitiske stormvejr med muslimernes profet Muhammed i stormens øje.

De religiøse spændinger mellem hinduer og muslimer i Indien brød ud i lys lue efter to talsmænd fra partiet kom med kommentarer om profeten Muhammed, som siden er blevet kaldt nedsættende.

Den ene kommentar faldt under en tv-debat i slutningen af maj, hvor Nupur Sharma, en talsmand fra regeringspartiet Bharatiya Janata Party (BJP), bemærkede at Mohammeds første hustru Aisha var 6 år gammel, da de blev gift, og 9 år, da ægteskabet blev fuldbyrdet. Den anden kommentar om profeten blev skrevet på mediet Twitter i starten af juni.

I kølvandet på udtalelserne har der lydt fordømmelser og krav om officielle undskyldninger fra en række muslimske lande, som Qatar, Kuwait, Oman, Saudi-Arabien, Pakistan, Iran og Afghanistan. Samtidig har man i flere indiske byer oplevet protester, der udviklede sig til voldelige sammenstød mellem muslimer og hinduer, og flere muslimske lande har opfordret til boykot af indiske varer.

"Forsoning virker aldrig"

Krisen fik i søndags regeringspartiet til at udsende en pressemeddelelse, hvor man understregede, at kommentarerne om profeten Muhammed "ikke på nogen måde afspejler synspunkterne fra Indiens regering” og fyrede samtidig de to talsmænd.

Afstandstagen fra kommentarerne og fyret talsmændene har mødt kritik fra både indere og europæere, heriblandt fra den hollandske politiker, Geert Wilders, som mener, at det, der kaldes nedsættende ord, blot er sandheden.

"Forsoning virker aldrig. Det vil kun gøre tingene værre. Så kære venner fra Indien, lad jer ikke skræmme af islamiske lande. Stå op for frihed og vær stolt og standhaftig i at forsvare din politiker Nupur Sharma, der talte sandheden om Muhammed," skrev Geert Wilders på mediet Twitter.

Muhammed er hellig for hele den muslimske verden

På trods af de mange paralleller kan Indiens krise dog ikke helt sammenlignes med den danske Muhammedkrise, mener Ravinder Kaur, der er lektor i moderne Indien- og Sydasienstudier på Københavns Universitet:

"Indiens krise handler ikke om kampen mellem sekularisme og ytringsfrihed på den ene side og religion på den anden. Det handler om konflikter mellem hinduer og muslimer, som Indien er født med, og som nu er på kogepunktet.“

Ifølge Ravinder Kaur er det alligevel interessant, at det er kommentarerne om Muhammed, og ikke forholdene for landets muslimer, der har fået de muslimske lande til reagere:

“Indtil videre har de muslimske lande holdt sig til suverænitetsprincippet, og de har ikke rigtigt blandet sig i andre nationers interne affærer. Men det gør man så nu. Og det er måske, fordi man anser Muhammed for at være hellig for hele den muslimske verden, så kommentarerne ikke kun er et udfald mod Indiens muslimer,“ siger Ravinder Kaur.

Ønsker ikke at komplicere forholdet til Mellemøsten

Der er imidlertid god grund til, at Indien er blevet mere lydhør over for kritik fra den muslimske verden, mener Ole Wæver, der er professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet:

"BJP har i virkeligheden længe sagt og gjort mange ting, der er langt værre, så det nye er, at Indien er blevet modtagelig for kritik fra muslimske lande. Indien har nemlig i stigende grad fået forskellige økonomiske og udenrigspolitiske grunde til at holde sig gode venner med sine muslimske naboer. En stor del af Indiens energi kommer fra Mellemøsten, og flere millioner indere bor og arbejder der," siger Ole Wæver, som også peger på, at Indiens også har større, strategiske grunde til ikke at komplicere forholdet til Mellemøsten:

"Indien har et anspændt forhold til Kina, men vil heller ikke indlemmes for meget i en amerikansk, antikinesisk alliance. Inderne har også en historisk relation til Moskva, men vil ikke være afhængig af Rusland. Derfor har de brug for et nemt og godt forhold til deres muslimske naboer. Men nu har deres hindu-nationalistiske indenrigspolitik altså spændt ben for deres udenrigspolitik," siger Ole Wæver

Indien har længe haft et konfliktfyldt forhold til den muslimske verden og til sine egne muslimske borgere, ikke mindst efter BJP kom til magten. Regeringspartiet er blevet beskyldt for systematisk at marginalisere og forfølge ​​landets godt 200 millioner muslimer.