Dåbstallene falder. Her er fire tiltag, der skal modvirke det

Når de mange corona-udskudte dåb er indhentet, kommer kirkerne igen til at stå over for faldende dåbstal. Det skal en række nye initiativer afhjælpe

Flere kirkelige initiativer skal modvirke aldende dåbstal. I Ishøj Sogn har 10.000 hustande modtaget et kirkemagasin, som sætter fokus på den kristne dåb.
Flere kirkelige initiativer skal modvirke aldende dåbstal. I Ishøj Sogn har 10.000 hustande modtaget et kirkemagasin, som sætter fokus på den kristne dåb.

1. Initiativ vil udvikle dåbspraksissen

Fem lutherske folkekirker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark er gået sammen om et nyt samarbejde for på længere sigt at ændre dåbspraksis. Initiativet blev indledt i det tidlige forår, da det første af en række webinarer fandt sted og skal efter planen munde ud i en fællesnordisk konference i København i januar 2022.

Ifølge Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der er dansk tovholder på det fællesnordiske projekt, oplever de nordiske folkekirker samme tendens: Dåben er blevet et tilvalg, som kræver en begrundelse. Forældrene overvejer, om de kan stå inde for den, og om barnet selv skal have ret til at vælge.

”Den faldende dåbsprocent er vigtig, både teologisk og organisatorisk, fordi dåben er indgangen til medlemskab i de nordiske folkekirker, og en faldende dåbsprocent derfor også betyder en lavere medlemsprocent. Teologisk, fordi en faldende dåbsprocent tyder på, at medlemmerne af kirkerne ikke ser samme vigtighed i dåben som vores lutherske teologiske tradition. Samtidig er konteksterne for kirkerne i høj grad sammenlignelig i de nordiske lande, hvor der har været en parallel udvikling historisk og teologisk,” forklarer Jonas Adelin Jørgensen.

”Nordic project on Churches in Times of Change” (CiTC), som projektet hedder på engelsk, skal i sidste ende føre til en række anbefalinger i forhold til at udvikle dåbsteologien. Foruden de lutherske folkekirker i Norden deltager også Det Lutherske Verdensforbund.

2. Projekt om den udskudte dåb

Et stigende antal børn og unge i alderen 10 til 15 år vælger at blive døbt. Derfor er Kirkefonden gået sammen med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om projektet ”Den udskudte dåb”.

Projektet skal sætte fokus på den gruppe af udøbte unge på omkring 17 procent af en konfirmandårgang, som i dag bliver døbt i forbindelse med konfirmationen. Hvordan tager folkekirken imod dem, når de kommer med ønsket om at blive døbt? Bliver det en overset begivenhed, som lige skal på plads, inden de skal konfirmeres? Eller bruger man anledningen til at få talt med gruppen om, hvorfor dåb er relevant for lige netop dem?

Disse spørgsmål arbejder præster over hele landet lige nu med for at finde frem til, hvordan man bedst underviser om dåben, og hvordan dåben bedst fejres sammen med de unge.

”Formålet er at give præsterne værktøjer og konkrete idéer til at gøre dåb til noget som både 10-12-årige minikonfirmander og 13-15-årige konfirmander forstår og kan se en mening med. For vi kan se, at flere og flere forældre vælger, at deres børn ikke døbes som spæde, men selv skal vælge folkekirken til eller fra, når de bliver ældre. Det betyder, at dåb og tro skal give mening at vælge til, når man er konfirmand, og det er det, vi forsøger at arbejde os ind på,” siger Anders Kaufmann, som er projektmedarbejder i Konfirmandcenteret under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

3. Dåbsmagasin til 10.000 husstande i Ishøj

På baggrund af faldende dåbstal og efterslæbet af dåbshandlinger ovenpå coronakrisen har Ishøj Sogn i dette efterår udarbejdet et kirkemagasin, som sætter fokus på den kristne dåb.

Temaet for magasinet er ”Samlet omkring dåben”, og i det kan man blandt andet læse om dåbens betydning, dykke ned i debatten om, hvorvidt det er forsvarligt at døbe små børn, eller om det er bedre at vente, til de selv kan tage stilling, og læse en række interviews og fortællinger fra beboere i Ishøj Sogn, som har valgt og forholdt sig til den kristne dåb, og deres oplevelser og erfaringer.

Sognepræst i Ishøj Michael Rønne Rasmussen håber, at magasinet kan være med til at minde sognets befolkning om, at det blandt andet er dåben, som samler i kirken.

”I vores sogn bor der relativt mange mennesker med udenlandsk baggrund, og både vores medlemsprocenter og dåbsprocenter kravler nedad. Vi taber halvanden til to procent hvert år. Dåben er det første bånd, der etableres til kirken, så vi skal være bedre til at følge op. Magasinet er en måde at vise på, at vi er kirke for alle danskere, og de skal have en naturlig adgang og føle sig berettigede til at stille nogle forventninger til kirken.”

4. Ny undersøgelse: Hvad handler dåben om i dag?

Hvad betyder dåben i dag? Det spørgsmål kaster postdoc på Center for Kirkeforskning Nete Helene Enggaard nyt lys over med et projekt om dåbens status, hvis indledende arbejde begyndte i foråret.

Gennem en række gruppesamtaler med præster og menighedsrådsmedlemmer i Helsingør Stift samt to temadage om dåb ved Center for Kirkeforskning har Nete Helene Enggaard undersøgt, hvordan folkekirken i Helsingør Stift taler om dåb og praktiserer den. Formålet med undersøgelsen er at indlede en ny samtale om dåbsteologi og -liturgi mellem universitet og kirke.

”Projektet er født ud af en idé om at nuancere dåbsfeltet. Teologisk set kan man blive skuffet, når dåbsforældre angiver, at de vælger at få deres børn døbt på grund af ’tradition’, men min undersøgelse viser, at det er præsternes erfaring, at fænomenet ’tradition’ ofte bruges om nogle vigtige eksistentielle og religiøse spørgsmål, som forældrene ikke har et sprog for,” siger Nete Helene Enggaard.

Hun håber, at undersøgelsens resultat kan give en større praktisk teologisk viden om, hvad de danske præster og menighedsrådsmedlemmer tænker om dåbens teologi og ikke mindst, hvordan de praktiserer den.