Kirkeordførerne fra Konservative og Venstre har kaldt kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd i kirkeudvalget, hvor hun skal svare på, hvordan hun vil sikre en markant forbedring af arbejdsmiljøet i folkekirken.
Det sker på baggrund af en ny undersøgelse foretaget af DR blandt 3.000 kirkeansatte i landets omtrent 2000 sogne. Her svarer hver tredje, at de er blevet ”nedgjort” på deres arbejde inden for de sidste fem år.
"Det er et meget bekymrende tal. Det skal vi tage meget alvorligt. Derfor ønsker vi også nu at få en status på, hvilke initiativer Kirkeministeriet allerede har sat i søen for at forbedre arbejdsmiljøet, og om der kan gøres endnu mere," siger kirkeordfører Birgitte Bergman (K) til Kristeligt Dagblad.
Hun understreger, at man i Det Konservative Folkeparti ikke afviser noget på forhånd i forhold til nye initiativer, som kan forbedre arbejdsmiljøet og kulturen.
"Det er vigtigt, at vi får styrket reglerne for en bedre arbejdskultur," siger hun.
Både eksperter og flere af folkekirkens egne ansatte har peget på, at de omfattende problemer med arbejdsmiljø bunder i folkekirkens to-strengede ledelsesstruktur, hvor de frivillige menighedsrådsmedlemmer, som ikke altid har ledelseserfaring, er arbejdsgivere for organister, kordegne og andre kirkeansatte.
Birgitte Bergman afviser heller ikke at ville kigge på folkekirkens ledelsesstruktur, men understreger:
"Vi skal huske på, at folkekirkens struktur afspejler, at det er folkets kirke, og at der findes mange steder, hvor den fungerer udmærket," siger hun.
I Venstre afviser man heller ikke at se nærmere på den måde folkekirken bliver ledet i det fortsatte arbejde med at forbedre trivslen. Det fortæller kirkeordfører Louise Schack Elholm (V):
"Gennem tiden har vi løbende givet menighedsrådene mere ledelsesansvar og flere arbejdsopgaver, og i nogle kirker har det medført et arbejdspres, der har været med til at forringe arbejdsklimaet. Derfor er vi ikke afvisende overfor at se på, om der er nogle af menighedsrådenes opgaver, herunder de ledelsesmæssige, der skal gøres lettere," siger hun.
Kirkeminister vil overveje strukturændringer
I dagens avis siger kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun ikke vil afvise nogen løsninger af trivselsproblemet med det samme. Men hun tror ikke på, at en hurtig beslutning om at ændre på folkekirkens struktur er den rigtig vej frem.
Alligevel er det nye toner, at kirkeministeren ikke blankt afviser at se på strukturelle ændringer, siger kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer, der er er adjunkt på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Han vurderer, at kritikken af arbejdsmiljøet og folkekirkens ledelsesstruktur er blevet så omfattende og er blevet taget op af flere medier gennem længere tid, at kirkeministeren ikke kan undlade at handle:
"Kritikken kommer fra præster, fra menighedsrådsmedlemmer og eksperter, ja, alle sider. Det afkræver enten et meget klart svar på, hvorvidt problemerne er få og ikke-repræsentative, eller handling. Det er givetvis ingen drømmesag for en minister at kigge på, om noget skal eftersmøres eller repareres i folkekirkens system. Men ansvaret er i sidste ende hendes. Kirkeministre er sluppet nemt fra jobbet længe, den tid nærmer sig måske slutningen," siger Rasmus Dreyer.
Men større ændringer som en justering af, hvordan folkekirken ledes, kan blive svære at gennemføre for kirkeministeren, mener Peter Lodberg, professor MSO i teologi ved Aarhus Universitet:
"Al snak om strukturændringer bliver set som et overgreb på folkekirkens frihed, og det er en kirkeminister meget opmærksom på," siger Peter Lodberg.
En ændring i arbejdsmiljøet må derfor komme fra folkekirken selv, vurderer Peter Lodberg. Men det arbejde har lange udsigter:
"Folkekirken består af så mange parter - Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Præsteforeningen og de andre fagforeninger. De vil folkekirken det bedste, men de har hver deres interesser og hver deres opfattelse af, hvad folkekirken er og skal være. Det betyder, at de har svært ved at finde sammen og gøre noget ved problemet," siger Peter Lodberg.
Man bør ikke afskrive muligheder
Folkekirkens parter har allerede udtalt, at de ikke er interesserede i at ændre på den nuværende ledelsesstruktur.
"Men selvfølgelig er vi åbne for at drøfte alle de forslag, nogle kommer med. Vi vil dog gerne arbejde inden for rammerne af den struktur, som der er," siger næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd Inge Kjær Andersen i kølvandet på DR’s undersøgelse af arbejdsmiljøet.
"Problemerne i folkekirken er mangfoldige og mangefacetterede, men det er ikke den to-strengede struktur i sig selv, der udgør problemet," har det tidligere lydt fra Pernille Vigsø Bagge, der er formand i Præsteforeningen.
At kaste et kritisk blik på struktur- og ledelsesformer er dog helt nødvendigt for at komme problemer med det psykiske arbejdsmiljø til livs. Det siger Christian Ørsted, der er ledelsesrådgiver og forfatter til flere bøger om ledelse og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
"Strukturen er for væsentlig en del af det psykiske miljø til at kunne ignorere i sager som denne. Undersøgelser som den fra DR er ofte et udtryk for, at nogen er nået til et punkt, hvor de ønsker at gøre noget ved problemerne. Hvis jeg var en del af folkekirkens ledelse, ville jeg være taknemmelig for, at folk står frem, og jeg ville vise den taknemmelighed gennem reel handling," siger Christian Ørsted og fortsætter:
"Jeg vil fraråde at afskrive nogen som helst former for handlemuligheder. For eksempel at se på folkekirkens struktur. Det kan jo være, at ledelsesstrukturen tiltrækker og fastholder et adfærd, man ikke ønsker, som er blevet tolereret længe nok til, at der er opstået en følelse af afmagt eller håbløshed. Det bliver man nødt til at være villig til at handle på."