Et fradrag på kirkeskatten? Nyt forslag skal få færre til at melde sig ud af folkekirken

Et fradrag skal få færre til at melde sig ud af folkekirken af økonomiske årsager. Biskop hilser forslaget velkomment, mens økonom advarer om konsekvenserne

Stigende energi- og fødevarepriser har efter alt at dømme fået flere til at melde sig ud af folkekirken. Nu vil Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, have vendt udviklingen ved at indføre fradrag på kirkeskatten.
Stigende energi- og fødevarepriser har efter alt at dømme fået flere til at melde sig ud af folkekirken. Nu vil Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, have vendt udviklingen ved at indføre fradrag på kirkeskatten. . Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

I 2022 var der 42 procent flere udmeldelser af folkekirken end året før. Selvom der kan være mange årsager til, at flere meldte sig ud, tyder meget på, at en presset privatøkonomi som følge af stigende fødevare- og energipriser kan have været tungen på vægtskålen for mange

Men privatøkonomi skal ikke være grunden til, at man melder sig ud af folkekirken, mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Derfor har han fået finansminister Nicolai Wammen (S) til at regne på, hvad det vil koste at indføre et fradrag på kirkeskatten, sådan som man kender det fra eksempelvis fagforeninger. På baggrund af den beregning er Dansk Folkeparti nu på vej med et udspil, der i sidste ende skal gøre et medlemskab af folkekirken billigere, forklarer politikeren. 

"Udspillet skal støtte kristendommen i Danmark og modvirke de faldende medlemstal, der er i folkekirken. Det har overrasket mig, at det ikke er dyrere at indføre et fradrag, og derfor vil vi i forslaget lægge op til at indføre et fradrag, der skal komme de laveste indtægtsgrupper til gode. Det kan ikke passe, at det skal være den økonomiske krise, der gør, at man melder sig ud af folkekirken," siger Morten Messerschmidt. 

Folkekirkens medlemmer betaler årligt 7,4 milliarder kroner i kirkeskat til staten. Ifølge Finansministeriets beregninger vil et ligningsmæssigt fradrag af den karakter, som Morten Messerschmidt efterspørger, koste statskassen mellem 1,3 og 1,4 milliarder kroner om året. Til sammenligning får staten 3,2 milliarder kroner i kassen ved at afskaffe store bededag. 

Spørger man en af folkekirkens biskopper, om det er en god idé at indføre et fradrag, lyder svaret, at det ikke er noget, man har diskuteret i bispekollegiet. Men umiddelbart ser biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær positivt på forslaget.

"Jeg deler Messerschmidts ærgrelse over, at det er økonomien – hvis det er sådan – der gør, at folk melder sig ud. Selvom det formentlig er små tal, er der noget, der tyder på, at den øgede inflation har fået nogle til at melde sig ud af folkekirken. Så hvis et fradrag kan styrke os i kirken, vil jeg se positivt på det," siger Henrik Stubkjær. 

Folkekirken får allerede et statstilskud ud over kirkeskatten på godt 800 millioner kroner hvert år. Til gengæld bidrager kirken med blandt andet personregistrering samt vedligehold af kirkegårde og kirker, herunder middelalderkirker, hvor der i nogle tilfælde er tale om "nationalklenodier", som Henrik Stubkjær formulerer det. Det er opgaver, der prismæssigt langt overstiger statstilskuddet, forklarer biskoppen. 

"Når man gør fagforeningskontingenter fradragsberettiget, er det jo ud fra en argumentation om, at fagforeninger er en del af sammenhængskraften i Danmark. Det kan man også sige om folkekirken. Den er en kirke for os alle, uanset indtægt, politisk holdning og etnicitet, og derfor synes jeg også, man kunne overveje sådan et fradrag ud fra samme logik som ved fagforeningerne," siger Henrik Stubkjær.

Han gætter på, at et fradrag særligt vil komme folkekirken i landområderne til gode, fordi det er her, danskerne tjener mindst og derfor har været mest påvirket af prisstigninger det seneste år. 

Gå over åen efter vand

Spørgsmålet er så, hvilken effekt et fradrag på kirkeskatten egentlig vil have, og om et sådant forslag overhovedet har nogen gang på jord. Spørger man Per Nikolaj Bukh, der er ph.d. og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, er der i hvert fald ingen tvivl om, at et fradrag vil gøre noget for fastholdelsen af folkekirkens medlemmer.   

"Hvis det er rigtigt, og det er det sandsynligvis, at der er en vis mængde mennesker, der melder sig ud af folkekirken for at spare penge, så er det en realistisk antagelse, at et fradrag i en eller anden form vil få flere til at blive ved med at være medlemmer. Dermed vil der også blive betalt mere i kirkeskat til folkekirken, selvom det er meget svært at sige, hvor meget og hvor mange medlemmer det drejer sig om," siger han. 

Per Nikolaj Bukh kalder da også idéen om et fradrag på kirkeskatten "usædvanlig," idet der ikke findes andre personskatter, der er fradragsberettigede. Folketinget skal i tilfælde af, at statskassen pludselig mangler 1,3 milliarder kroner, enten hæve skatten, så alle danskere skal bidrage mere til folkekirken, eller lave besparelser på andre områder.

Og i sidste ende skal folkekirken med et fradrag på kirkeskatten indstille sig på, at den rykker endnu tættere på statens favn, end den er i forvejen, advarer Per Nikolaj Bukh. 

"Det er lidt som at gå over åen efter vand at lave et fradrag sammenlignet med at få staten til at give en større andel til folkekirken, end den gør i dag, og så dermed sænke kirkeskatteprocenten. Det vil give det samme resultat på bundlinjen. Lige nu og her vil det selvfølgelig gøre det billigere at være medlem af folkekirken, men inden biskopperne begejstrer sig alt for meget over idéen, så skal de lige sluge, at de vil komme endnu mere på Finansloven,” siger Per Nikolaj Bukh.