Dansk Kirke i Sydslesvig fejrede jubilæum med festgudstjeneste

100 års eksistens kunne Dansk Kirke i Sydslesvig fejre i dag. I sin prædiken lagde Haderslevs biskop Marianne Christiansen vægt på, at det ikke kommer an på at være tysker eller dansker i fællesskabet

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, prædikede ved festgudstjenesten på A.P. Møller Skolen i Slesvig, da Dansk Kirke fejrede 100-årsjubilæum med fire måneders forsinkelse. Provst for Sydslesvig, Hasse Neldeberg Jørgensen, var liturg.
Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, prædikede ved festgudstjenesten på A.P. Møller Skolen i Slesvig, da Dansk Kirke fejrede 100-årsjubilæum med fire måneders forsinkelse. Provst for Sydslesvig, Hasse Neldeberg Jørgensen, var liturg. Foto: Lene Esthave.

Salmerne blev sunget på dansk, men i programmet for festgudstjenesten var salmeteksterne trykt både på dansk og tysk, og flere af talerne blev holdt helt eller delvist på tysk, da der i går blev holdt fest i Slesvig i anledning af 100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig.

Jubilæet faldt egentlig den 13. maj i år, men på grund af corona-restriktioner var festen blev udsat til i går, samme dag, som der var forbundsdagsvalg i Tyskland.

Omkring 120 gæster var placeret på stole med corona-sikker afstand, og et par minutter i 11 rejste alle sig, da hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte ankom.

Herefter fulgte, til et præludium spillet på trompet og klaver, biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der var dagens prædikant, og provst for Dansk Kirke i Sydslesvig, Hasse Neldeberg Jørgensen, som var liturg, i spidsen for et langt følge af præster.

Blandt de deltagende præster var repræsentanter for både folkekirken, det tyske mindretals kirke i Danmark, den protestantiske kirke i Nordtyskland, Nordkirche, samt naturligvis Dansk Kirke i Sydslesvig.

”Kirken har lige så stor betydning for mindretallet som skolerne og idrætslivet. Det er en stor glæde, at vi stadig har et godt og aktivt kirkeliv,” sagde Jörg Braun, formand for menighedsrådet ved Sct. Hans danske kirke i Flensborg.

Fortsatte corona-restriktioner betød, at festgudstjenesten ikke kunne finde sted i Helligåndskirken i Flensborg, hvor der har været holdt danske gudstjenester siden 1588, men i stedet var henlagt til det danske mindretals skole A.P. Møller Skolen i Slesvig.

”Jeg er født i Flensborg og har boet her hele mit liv, og selv om jeg i en periode som ung gik mere op i idræt end i kirkelivet, har kirken været en vigtig medspiller i hele mit liv. Vi har et godt forhold til den tyske kirke, og det er jo samme kristne tro, vi forkynder. Men der er kulturelle forskelle. Vi holder meget af at synge vores danske salmer, og vores præster prædiker nok også lidt mindre højtideligt end de tyske,” fortsatte Jörg Braun i skolens store idrætshal, hvor den mobile tribune var omdannet til alterforhøjning og pyntet med rød-hvide blomsterbuketter.

Danske er med til at afgøre tysk valg

I sin indledende bøn lagde provst Hasse Neldeberg Jørgensen vægt på kirkens forpligtelse til at overvinde forskellighederne, idet han bad ”Gud, giv os mod til at gå over de selvskabte grænser.”

Den tråd tog biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen op i sin prædiken, hvor hun påpegede, at Dansk kirke i Sydslesvigs 100-årige historie er en fortælling om både brud og modsætninger, forsoning og fællesskab.

”Men grundtonen under denne historie er det grundlæggende fællesskab, som ikke kommer an på at være tysker eller dansker, sydslesviger, friser, vendelbo eller nabo, gammelkendt eller fremmed,” sagde Marianne Christiansen, der henviste til det tyske forbundsdagsvalg og pegede på det glædelige i, at alle borgere, også fra det danske og frisiske og andre mindretal, frit kunne afgive deres stemme, ”som tæller med i valget af dem, der skal styre og lede landet og forhåbentlig fastholde fællesskabet mellem mennesker med fredens bånd”.

Efter frokosten, der fandt sted i skolens aula – under den dansk-islandske kunstner Olafur Eliassons kunstværk ”Tellurium”, der er udformet som en fremstilling af solsystemet – var der taler af blandt andre hendes Kongelige Højhed prinsesse Benedikte, formand for Danske Sømands- og Udlandskirker Anne E. Jensen, formand for Folketingets Sydslesvigudvalg Christian Juhl (EL), generalkonsul i Flensborg Kim Andersen, biskop i den tyske protestantiske kirke i Slesvig Gothard Maagaard samt biskop Marianne Christiansen.

Mure af fjendskab er smuldret væk

Prinsesse Benedikte glædede sig blandt andet over, at der siden 1588 var blevet holdt gudstjeneste på dansk i Flensborg, ”så mennesker kunne samles for at høre evangeliet på hjertesproget”, men at der også var opstået stærkt fællesskab på tværs af nationale og sproglige grænser. Tilsvarende betonede Marianne Christiansen den rolle, som Dansk Kirke i Sydslesvig spiller som brobygger:

”Her i 100-året er vi så lykkelige at kunne sige, at de mure af fjendskab, der længe skilte dansk og tysk kirkeliv, er smuldret væk, og Dansk Kirke i Sydslesvig er gået fra at være en udbrydermenighed fra den slesvig-holstenske Landeskirche til at være brobygger mellem dansk og tysk kirkeliv og mellem folkekirken og Nordkirche,” sagde biskoppen.

Også formanden for menighedsrådet i den danske Sct. Hans Kirke i Flensborg, Jürg Braun, glædede sig over det gode forhold mellem mindretallets og flertallets kirker:

”Vi har fået et virkelig godt forhold til den tyske kirke, og det betyder meget, at vi for seks år siden fik en dansk-tysk salmebog. Den bruger vi, når vi to-tre gange om året holder fælles gudstjenester,” sagde han.

”Men det ændrer ikke på, at vi har brug for en dansk kirke, og jeg er egentlig stolt over, at vi er her endnu. Modsat folkekirken i Danmark er vi her kun, fordi menigheden er med til at lave kirke. Hos os står der ikke en hel flok lønnede ’gelænderlærker’. Vi må selv sørge for salmesangen,” sagde menighedsrådsformanden. !