Historien om Balders død. Myten om Havets moder. Fortællingen om Jesus.
Ved første øjekast kan det være svært at finde en umiddelbar forbindelse mellem de tre figurer. Men med rødder i henholdsvis den nordiske mytologi, den grønlandske inuit-religion og kristendommen har de hver især trukket dybe spor i den religionshistorie, som har formet grundstenene for det danske og det grønlandske samfund.
Nu skal de tre figurer mødes i et skoletjenesteprojekt ved navn ”Aluu! – Hej! Takuss! – Vi ses!”, hvor danske og grønlandske børn skal udforske hinandens liv og kultur med udgangspunkt i julen som højtid.
Det er Folkekirkens Skoletjeneste, der udvikler undervisningsprojekter til grundskolens undervisning, som står bag det nye initiativ, der er indstillet til Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence af avisens kirkeredaktion.
Anledningen for projektet var egentlig 300-året for den dansk-norske præst og missionær Hans Egedes ankomst til Grønland, men projektet har udviklet sig, og nu skal børnene også på jagt efter de spor, som stadig findes af de tidligere tiders religioner i de to samfund. Det fortæller Helle Krogh Madsen, sognepræst i Frederiksberg Sogn og leder af Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg.
”Vi fandt ret hurtigt ud af, at Hans Egedes ankomst var for snævert et fokus, og så udviklede projektet sig til at blive et religions- og kulturmødeprojekt for 4.-6. klasse, hvor eleverne skal arbejde med kristendommens møde med de kulturer og religiøse forestillinger, der fandtes i Grønland og Danmark, da kristendommen i sin tid kom til.”
For hvad sker der, når kristendommen kommer til et nyt land? Hvad bliver bevaret af den oprindelige religion? Spørgsmålene falder retorisk fra Helle Krogh Madsen, mens hun forklarer, hvilke emner de danske og grønlandske elever kan se frem til at beskæftige sig med.
Mangfoldighed er godt
Det er her Balder, Havets moder og Jesus kommer ind i billedet. Via spørgsmålsark og kortfilm skal eleverne arbejde med de tre religiøse grundfortællinger i et forsøg på at belyse religionsmøde i børnehøjde.
”Fordi komplekse fortællinger som disse let kan blive meget svære og abstrakte for børnene at forholde sig til, har vi valgt julen som en konkret ting at tage udgangspunkt i,” siger Helle Krogh Madsen, der fortæller, at børnene blandt andet skal tale om lysets betydning i højtiden.
Ud over at beskæftige sig med julens traditioner skal projektet give anledning til at udvide børnenes horisont. Med to sæt billedkort skal børnene for eksempel lære hinandens dagligdag at kende.
”Projektet har i høj grad til formål at sætte billeder på børnenes helt almindelige hverdag, så danske børn ikke tror, at grønlandske børn bor i igloer, og grønlandske børn ikke tror, at alle danske børn bor midt i København,” siger Helle Krogh Madsen og fortsætter:
”Projektet skal give børnene større gensidigt kendskab og en fornemmelse af, at der er meget, vi er fælles om. Men det skal også belyse de forskelle, der findes mellem vores to samfund, i og med at vi har forskellig natur og – inden kristendommen kom til – meget forskellige kulturelle forudsætninger.”
Selvom projektet undervejs har bevæget sig væk fra at handle om netop ham, der bragte kristendommen til Grønland, Hans Egede, er den omdiskuterede missionær altså langtfra helt glemt.
”Uanset debat og uenigheder har vi en fælles historie, og selvom al historie kan skrives på forskellige måder, så skal det ikke medvirke til, at man ikke arbejder med den. Derfor får eleverne et klassesæt med en tegneserie, som genfortæller historien om Hans Egede,” siger Helle Krogh Madsen.
Grønlandsk biskop bakker op
Paneeraq Siegstad Munk, som for nyligt blev ordineret som biskop i Grønland, har længe arbejdet for at bygge bro mellem skole- og kirkeliv i Grønland. Derfor glæder det hende, at samarbejdet med Folkekirkens Skoletjeneste er kommet i stand.
”Det er godt for børnene at blive mere involveret i grønlandsk kirkeliv – både for at lære den kristne kultur at kende, og fordi jeg håber, at projektet kan skabe grobund for, at børnene får et trygt forhold til præsterne, som de kan rette henvendelse til i svære tider, for jeg kan ikke se bort fra, at vi har mange sociale udfordringer.”
Taler man om forholdet mellem grønlandske og danske børn, mener Paneeraq Siegstad Munk, at det er vigtigt, at børnene lærer hinandens kultur at kende.
”Den grønlandske folkekirke er en del af den danske folkekirke, og vi har 300 års historie sammen, så jeg ser det som en naturlighed, at vi lærer hinandens forskelligheder at kende og på den måde udtrykker, at mangfoldighed er godt for alle parter.”