Det sker i disse dage, at skoleelever i tusindvis strømmer til den lokale sognekirke for at synge 10 vers af “Et barn er født i Betlehem” og høre Juleevangeliet læst højt.
Skolernes julegudstjenester er en fast tradition i mange byer og har tilsyneladende en enorm folkelig opbakning. Langt størstedelen af de voksne danskere er tilhængere af arrangementet. Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Yougov har lavet for Kristeligt Dagblad.
Her er 1019 voksne danskere blevet spurgt, om de mener, at det er i orden, at elever går til julegudstjeneste med skolen. Det svarer 79 procent, altså knap 8 ud af 10, af de adspurgte "ja" til, mens 11 procent svarer "nej", og 10 procent "ved ikke". Størst er tilslutningen i Region Midtjylland, hvor 85 procent af de adspurgte har svaret ja.
I Sejs-Svejbæk Kirke, der ligger ved Silkeborg, skal der i år være tre julegudstjenester for eleverne fra den nærliggende Sejs Skole.
I løbet af dagen den 21. december kommer alle eleverne på skift forbi til gudstjeneste med musik, korsang og genfortælling af Juleevangeliet, forklarer sognepræst i Sejs-Svejbæk Marie Ginnerup Vestergaard.
"Det er en vigtigt tradition, som vi gerne vil værne om. Kirken er et særligt rum og jo også hjemsted for, hvorfor vi overhovedet fejrer jul. Sejs Skole er en stor skole, så for dem handler julegudstjenesten også om at mærke fællesskabet, inden eleverne drager afsted på juleferie, og så er det også en mulighed for skolelederen til at ønske alle børnene en glædelig jul. Det ville ikke lyde på helt samme måde, hvis man gjorde det i skolens hal," siger hun.
Selvom det er et fåtal, der har et problem med julegudstjenesten, oplever hun alligevel, at der er nogle forældre, der er skeptiske over for, at deres børn skal udsættes for forkyndelse. Derfor gør Marie Ginnerup Vestergaard også meget ud af at understrege over for de modvillige, at der kun er tale om en genfortælling af Juleevangeliet og ikke en decideret udlægning, der kan tolkes som forkyndelse.
"Vi fortæller dem, at vi ikke er ude på at omvende nogen som helst eller være stærkt forkyndende. Vi prøver virkelig i vores forberedelse at tage hensyn til, at alle skal kunne være i kirkerummet uden at blive udsat for mere, end forældrene måske har lyst til, at deres børn skal udsættes for. Vi gør meget for at tage hensyn til de skeptiske forældre," siger Marie Ginnerup Vestergaard, der uddyber, at det i høj grad drejer sig om sekulære forældre, ikke forældre til muslimske børn.
Når der er så mange forældre, der har det fint med at sende deres børn afsted til julegudstjenesten, er det så ikke underligt at tage så meget hensyn til de få, der er skeptiske?
"Nej, det er det ikke. Jeg ved godt, at det kun er et fåtal, men for mig er det alligevel vigtigt at tage hensyn til dem. Det er et godt kristent udgangspunkt. Paulus gør i sine breve til menighederne meget ud af, at flertallet skal tage hensyn til de svageste. Så det gør vi også. Og så er der jo gudstjenesten juleaften, hvor vi plejer at have fuldt hus, og der kommer alle jo frivilligt. Der kan jeg være mere tydelig i min forkyndelse end ved skolens julegudstjeneste," siger Marie Ginnerup Vestergaard.
Tradition over for religion
Da Kristeligt Dagblad i 2021 foretog en undersøgelse blandt folkekirkens præster om deres arbejde i julen, svarede 93 procent af de 370, der besvarede spørgeskemaet, at der kommer lokale skolebørn i deres kirke op til jul.
Og det går sjældent stille for sig, når en skole vælger at aflyse julegudstjenesterne af den ene eller den anden årsag. Da Gribskolen i Græsted i Nordsjælland i 2017 valgte at sløjfe arrangementet af hensyn til elever, der ikke var kristne, lød der et ramaskrig i den offentlige debat, som ikke blev mindre, da Venstres daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, på Facebook kritiserede beslutningen og kaldte det "en ommer".
At skolernes aflysninger af julegudstjenester er så letantændelig en værdidebat, skyldes ifølge religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen, at den ligger i krydsfeltet mellem, hvad der er tradition, og hvad der er religion.
Ved at invitere til julegudstjeneste balancerer skolen på en knivsæg i forhold til at forkynde over for eleverne. Og hvis præsten i kirken bliver for forkyndende, giver det de skeptiske forældre en anledning til at lade deres børn blive hjemme. Men så længe præsten ikke gør det, så indlejres skolens julegudstjeneste som en tradition på linje med så mange andre juletraditioner, man vil værne om, forklarer han.
"Mange ser det kristne, og i øvrigt også julen, som noget civilreligiøst. Noget, der er dansk, og som bekræfter den danske identitet. Det kan man godt være med til, selvom man ikke er kristen, og selvom man ikke opdrager sine børn kristent," siger Peter Birkelund Andersen.