Den gode gudstjeneste er kendetegnet ved, at man ikke tænker over præsten

En præst må ikke fylde for meget og anstrenge sig for at være sjov eller skabe god stemning til en gudstjeneste, mener efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen. Det er i stedet salmer og ritualer, der bør fylde

Rasmus Bro Henriksen kan bedst lide den klassiske højmesse.
Rasmus Bro Henriksen kan bedst lide den klassiske højmesse. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?

Det er formaningen "våg altid". Jeg har været spejder det meste af mit liv, og spejdernes globale motto er på samme måde "vær beredt". Man skal være klar, for man ved aldrig, hvornår der ventes noget af en.

Derudover har teksten en vigtig pointe om Guds natur. Der kan være en tendens til, at man vil gøre Gud menneskelig og nem at forstå. Men så bliver kristendommen tam og uinteressant. Hvis Gud ikke kommer med masser af magt og herlighed, som der står i teksten, til at sætte sig igennem både livet og døden, kan det være lige meget. Det oplevede jeg meget konkret, da vi stod om min mors dødsleje for seks år siden og sang "Hil dig, Frelser og Forsoner". Der havde jeg ikke brug for en menneskelig Gud, der selv havde prøvet at være død, men derimod en, der havde magten til at sætte sig gennem døden – en flod, som kan klipper vælte og isbjerge smelte, som der står i salmen. Det er den saft, kraft og storhed, jeg fornemmer i bibelteksten.

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Så ville jeg fokusere på advarslen om ikke at lade sig sløve af dagliglivets bekymringer. Der er så mange småtterier og problemer, vi hver især kan føle os som ofre for. Men vi skal passe på, at vi ikke lader os sløve af dagligdagen, for vi ved aldrig, hvornår der kaldes på os, og hvornår vi har en rolle at spille.

Hvem rummer ordene polemik imod læst i 2022?

De er faktisk vendt mod os alle. For vi lader os alle sløve og er optaget af at få dagene til at gå og passe vores arbejde og hele den trummerum, der følger med. Hverdagens sysler er med til at lulle os lidt hen. Den eksistentielle forkyndelse, at Gudsriget er nær hver eneste dag, er en brod mod de flestes tilgang til livet, tror jeg.

Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?

Den er meget handlingsanvisende i formaningen om at være beredt. Det oplever jeg ikke mindst på en efterskole, hvor mange af de unge kan have travlt med småproblemer i deres eget liv. Det er nu ikke, fordi de på det punkt er værre end os voksne, men man oplever det i en mere koncentreret form, når de unges dagligliv bliver foldet ud foran en på en efterskole. Jeg bruger det i samtaler med de unge, at de nogle gange skal lade hverdagens småproblemer og fortrædeligheder fare og i stedet have øje for det væsentlige i livet.

Hvilke overraskelser vil du gerne pege på i fortællingen?

Jeg kan godt have en tendens til at læse hen over en dommedagstekst som denne. Men jeg synes, den er en påmindelse om, at man selv i Bibelens svære tekster kan finde en styrke i billederne og et hjerte og pulsslag, som man kan mærke.

Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?

Jeg havde en læsegruppe for nogle år siden med gode venner, hvor vi satte os for at læse Bibelen samt forskellig teologisk litteratur. Vi diskuterede teksterne på et akademisk plan, men begyndte også at tale om, hvad vi personligt kunne bruge bibelteksterne til. Det var en god og lærerig øvelse. Det har også betydet meget at blive forstander på en efterskole, hvor jeg i løbet af kirkeårets højtider skal formidle de forskellige bibeltekster på en måde, så de giver mening for unge, der ikke nødvendigvis har et stort kendskab til Bibelen.

Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?

Bob Dylans sang "Every Grain of Sand", som jeg hørte ham spille til en koncert for nylig. Den handler om det guddommeliges tilstedeværelse i alting, både i det, der ligger før os og foran os, og ikke mindst i naturen. Herrens hånd ser man mange steder og i hvert sandkorn. Det bliver vi også mindet om i teksten her.

Hvor tit går du i kirke?

Det gør jeg i princippet hver søndag. I praksis er det dog snarere et par gange om måneden. Men jeg mener, at man skal gå i kirke, uanset om man gider det eller ej. Det er vigtigt, at kirkegangen er en del af ugens rytme, også selvom der i praksis jævnligt kommer noget i vejen.

Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?

Det har været, når præsten enten har fyldt for meget eller været usynlig. Det er en dårlig oplevelse, når præsten stiller sig op midt på gulvet som en foredragsholder og fylder og anstrenger sig for at skabe en god stemning og gøre noget sjovt. Det er ritualerne og salmerne, snarere end præsten, der bør fylde. Man kan dog også opleve, at præsten fylder for lidt. Hvis vedkommende mumler, eller hvis ritualerne bliver forfladiget eller gjort ligegyldige, er det også en dårlig oplevelse.

Hvad er din bedste oplevelse med en gudstjeneste?

Den gode gudstjeneste er for mig kendetegnet ved, at man ikke tænker over præsten. I stedet er det ritualerne, sakramenterne og salmerne, der får pladsen sammen med en god prædiken på 10 minutter. Dermed også sagt, at en god gudstjeneste for mig er lig med den klassiske højmesse. Højmessen er gammel og kan tåle det slid, den har haft i mange år. Det er rart, at jeg kan deltage i den uden at skulle tænke på min egen præstation eller oplevelse.