En kirkegård kan som regel kendes på dens sirlige perlestensgange og dens ulasteligt klippede buskbomme. Sådan plejede der også at se ud på Store Heddinge Sogns kirkegård på Sydsjælland. Men det er ikke længere tilfældet, for de sidste mange måneder er gået med at fjerne perlegrus, så græsgange og bygge staudebede.
Bitten Nørby er kirkegårdslederen bag det store arbejde. Hun sidder med en tjekliste foran sig, da hun tager telefonen fra kirkegårdskontoret i Store Heddinge.
”Nu holder vi øje med, hvilken slags benzin og diesel, vi bruger i vores køretøjer og maskiner. Vi bruger miljøgodkendte algemidler og danskdyrkede stedmoderblomster. Og i stedet for sprøjtemidler og gasbrænder bruger vi en miljørive til at fjerne ukrudt på gangene mellem gravstederne,” lister hun op.
Og, skynder hun sig at tilføje, ”vi har også nyt maskinhus på tegnebrættet, hvor der skal være en stor tank, der opsamler regnvand fra taget, som vi kan bruge til at vande med.”
Det kan lyde som en stor omvæltning, og det kan det også være til tider, fortæller Bitten Nørby.
Men hun har fået en hjælpende hånd til at holde styr på det store arbejde, for i årets sidste sommermåned lancerede netværket Grøn Kirke en tjekliste med 50 punkter fordelt på syv underkategorier, som skal være med til at sikre, at de af landets kirkegårde, som har grønne ambitioner, også udlever dem i praksis. Helt enkelt gælder det, at hvis man godkendes som ”grøn kirkegård”, så skal man kunne tjekke mindst 26 af listens 50 punkter af.
Det er denne tjekliste, som ligger foran Bitten Nørby, og som er indstillet til Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence.
”Vi vil gerne have, at kirkegården er så grøn og indbydende som muligt for både mennesker og dyr, og når tjeklisten skærer det ud i pap for os, kan vi godt se, at for eksempel perlesten ikke giver noget liv,” siger hun.
Respekt for Guds skaberværk
Ulrik Christiansen er tidligere kirkegårdsleder og en af initiativtagerne bag den klimavenlige tjekliste fra Grøn Kirke. Ifølge ham har der længe været en stor interesse fra menighedsråd og medarbejdere på landets kirkegårde, som nu har udmøntet sig i tjeklisten.
”Målet er, at kirkegårdene, ligesom det øvrige samfund, skal være med til at arbejde for et mere bæredygtigt og klimavenligt samfund. Indtil videre har vi fået positiv respons på tjeklisten, og mange kirker er allerede godt i gang med at implementere tiltagene rundt omkring i landet.”
Og det er der flere gode grunde til, forklarer den tidligere kirkegårdsleder:
”Det handler både om glæde og respekt for Guds skaberværk og om at skabe et indbydende rum for kirkegårdenes brugere,” siger han.
Eksempler på punkter, man skal tjekke af, er blandt andet indkøb af økologisk pyntegrønt og bæredygtigt arbejdstøj samt prioritering af områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning.
Indtil videre har kirkegården i Store Heddinge Sogn krydset 27 punkter af, så for tiden gør Bitten Nørby klar til at sende tjeklisten og medfølgende dokumentation ind til Grøn Kirke.
Selvom de grønne initiativer på kirkegården indtil videre er blevet rost – blandt andet har en besøgende sagt, at der bliver smukkere og smukkere for hver gang, hun kommer – så er det ikke alle tiltag, som bliver taget lige godt imod. Det gælder blandt andet områderne med vildt græs, fortæller Bitten Nørby:
”Vi havde nogle områder, hvor vi lod græsset gro frit, men til sidst blev det så langt, at det lagde sig ned, og det var kirkegårdens brugere ikke særligt glade for, så det endte jeg med at måtte slå med en le,” lyder det grinende fra kirkegårdslederen, der dog understreger, at hun udover det ustyrlige, høje græs regner med at gå efter at udfylde så mange af tjeklistens punkter som overhovedet muligt.
