Den vaccineskeptiske præst er ikke er bange for at være politisk

Therese Strand Kudajewski har været i vælten for sine opsigtsvækkende holdninger til corona og vacciner. Hun beskrives som en præst, der går helhjertet ind i sine projekter og gerne engagerer sig i politiske slagsmål

For en uge siden deltog Therese Strand Kudajewski i en demonstration mod regeringens coronahåndtering. Her gjorde sognepræsten det tydeligt, at hun talte som privatperson og ikke som præst.
For en uge siden deltog Therese Strand Kudajewski i en demonstration mod regeringens coronahåndtering. Her gjorde sognepræsten det tydeligt, at hun talte som privatperson og ikke som præst. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Da Therese Strand Kudajewski i september 2020 blev ansat som sognepræst i Svanninge Sogn på Sydfyn, blev hun efter knap et år i stillingen interviewet af lokalmediet Det Rigtige Faaborg. Det ville vide, hvordan det havde været at flytte til Fyn fra Nordjylland, hvor hun havde været præst i 10 år. Og i interviewet blev hun blandt andet spurgt, hvad den største forskel er på mennesket Therese og præsten Therese.