Deres præst er blevet dømt for mord. Nu er tilliden til kirken på spil

Der er stille som graven omkring kirken i Hedehusene, hvor den drabsdømte Thomas Gotthard var præst. Sagen har påvirket synet på kirken hos flere af de lokale sognebørn, som Kristeligt Dagblad har mødt på gaden

Der er stille som graven omkring Ansgarkirken i Hedehusene, hvor den drabsdømte Thomas Gotthard var præst.
Der er stille som graven omkring Ansgarkirken i Hedehusene, hvor den drabsdømte Thomas Gotthard var præst. Foto: Ritzau Scanpix.

Præsten, der åbner døren til Ansgarkirken, vil ikke sige noget. Hun henviser til den pressemand, som menighedsrådet og ansatte i kirken har kunnet sende nysgerrige journalister videre til, mens retssagen mod Thomas Gotthard har stået på. Sådan har det været fra begyndelsen, siden sognepræsten blev varetægtsfængslet sigtet for drabet på sin hustru, Maria From Jakobsen, i november sidste år.

Kristeligt Dagblad ville ellers gerne høre, hvad man i sognet nu vil gøre for at genoprette tilliden til sognebørnene. Men selvom der i forgårs faldt dom ved Retten i Hillerød, hvor Thomas Gotthard både tilstod mordet og de efterfølgende forsøg på at bortskaffe liget og derved blev idømt en fængselsstraf på 15 år, er der stadig tavshed fra folk omkring kirken.

Det gælder også for en lokal forretningsmand, som i sit arbejde flere gange har arbejdet tæt sammen med Thomas Gotthard og Ansgarkirken. Han ville egentlig gerne sige noget om, hvordan sagen har påvirket ham. Men før Kristeligt Dagblads udsending sætter ham stævne på hans adresse i et villakvarter bag stationen i Hedehusene, foretager han et opkald til præsten, som er på arbejde. Han vil lige være sikker på, at det er en god idé, han udtaler sig. Og det synes præsten ikke, det er. Derfor har han ombestemt sig, da Kristeligt Dagblad indfinder sig på hans adresse.

”Det er om at gå med livrem og seler. Så jeg vil ikke udtale mig,” siger han.

Det er der heldigvis andre, der vil.

Pulsåren i Hedehusene Sogn, der ligger mellem Roskilde og Høje-Taastrup, men er en del af Helsingør Stift, udgøres af en lang og trafikeret gade.

Her ligger butikker, frisører, restauranter, blomsterhandler og genbrugsbutikker side om side med Ansgarkirken, hvor Thomas Gotthard var præst. Og muligvis teknisk set fortsat er det. For Kirkeministeriet kan ikke oplyse, om han fortsat er ansat som præst der.

Line Hoffmann flyttede til byen for få år siden og var tæt på at få sin yngste datter døbt af Thomas Gotthard. I sidste øjeblik besluttede hun sig for, at det i stedet skulle være præsten i Roskilde, hvor hendes ældste barn blev døbt. At det endte sådan, er hun glad for i dag. I barnets børnehave bliver der for tiden snakket på livet løs blandt forældrene, siger hun.

”Når vi har stået og ventet på, at vores børn skulle komme ud, har snakken gået løst om, at det var ubehageligt, at det var præsten, der var med i den sag. For mange er det ubehageligt, at han har døbt deres børn. Han bliver jo på en eller anden måde en stor del af familiens liv, når han skal døbe ens barn, eller han skal vie en. Som præst kommer man jo tæt på familien,” siger hun.

For hende er hele drabssagen noget, der har ændret synet på Ansgarkirken.

”Jeg har ikke superstor tilknytning til folkekirken. Men hvis jeg skulle have flere børn, ville jeg nok ikke få døbt dem her i Ansgarkirken, men vælge en anden.”

Også selvom der er andre præster derhenne nu?

”Ja. Det sidder ligesom i væggene. Kirken får et dårligt ry, også selvom de andre præster ikke har det,” siger Line Hoffmann.

I et busskur over for kirken sidder en mand med hestehale, skæg og en orange T-shirt og ryger en cigaret. Han hedder Peter Olsen og arbejder i den fritids- og ungdomsklub, som er kirkens genbo. Han har fulgt sagen fra begyndelsen og også talt om den med børnene, han arbejder med. Han er dog ikke så påvirket som Line Hoffmann.

”Nogle af børnene synger i koret i kirken. Men jeg tror faktisk ikke, det er mange, der har mødt ham. Om aftenen har jeg haft snakken med nogen, der har kendt ham, men ellers har det faktisk fyldt forbavsende lidt. Jeg tror måske, det er, fordi han ofte i medierne er blevet omtalt som en præst fra Frederikssund, hvor han jo boede. Hvis man havde kaldt ham præsten fra Hedehusene, havde det helt sikkert fyldt mere,” siger han. For Peter Olsen er det ikke en sag, der slår skår i hans syn på hverken Ansgarkirken eller folkekirken i almindelighed.

”Det viser vel bare, at præster også er menneskelige. Eller menneskeligt er det jo ikke, det, han har gjort. Men altså en morder kan vise sig at være hvem som helst,” siger han.

Næsten lige meget hvem man spørger på gaden i Hedehusene, kender man til historien, og de fleste har læst op på dommen, der blev afsagt i Hillerød dagen forinden. I den lokale Facebook-gruppe blev nyheden også delt, da dommen faldt, og nu samles der penge ind til parrets to børn. De fleste er chokerede, også fordi mange i byen har haft et personligt kendskab til Thomas Gotthard, som var vellidt.

”Og så, midt i vielsen, hev han en guitar frem og begyndte at synge og spille,” lyder det benovet fra en på gaden.

”Men han har jo haft to sider,” som en anden kvinde i en af hovedgadens butikker siger det.

En kvinde ved navn Lotte er på vej over i et lyskryds, da hun bliver stoppet af Kristeligt Dagblad. Hun ønsker at være anonym, da hun udmærket kender Thomas Gotthard, som hun har mødt flere gange gennem årene. Hun er kommet i Ansgarkirken i forbindelse med koncerter og højtider. Og det hele skal lige have lov til at bundfælde sig, siger hun.

”Han udfyldte rollen i forhold til sin menighed og andre ting fuldt ud. Han var et yderst karismatisk og behageligt menneske, og det overrasker mig, hvad et menneske kan vise sig at indeholde. For at komme sig over det tillidsbrud tror jeg, man er nødt til at parkere det mentalt. Ellers mister man jo troen på det gode i mennesker,” siger hun.

Lotte er overrasket over at høre, at provstiet har hyret en pressemand, og at menighedsrådet nu ikke udtaler sig om sagen.

”Fantastisk åbenhed,” siger hun sarkastisk.

”Især nu, hvor der er faldet dom. Det synes jeg er rigtig skidt. Jeg bryder mig ikke om den lukkethed. Det er med til at forvride nogle ting i vores samfund. Man må da have lov til at have sine meninger og holdninger, og det er vel også det, man vælger folk på i et menighedsråd. Hvis de ikke vil stå frem og sige, hvad de mener, så synes jeg, vi er skidt kørende,” siger Lotte.

Kristeligt Dagblad har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få menighedsrådet i tale. Det har ikke været muligt, da dets medlemmer henviser til den pressemand, som provstiet har hyret i forbindelse med håndteringen af sagen om Thomas Gotthard. Før sommerferien havde menighedsrådet brugt 115.000 kroner på den eksterne pressehjælp, som er timeaflønnet, viser en aktindsigt.

Det har ikke været muligt at få et interview med Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift, om, hvad kirken foretager sig i kølvandet på den tragiske sag. Men han har sendt en kommentar på mail:

”Der er nu sat et punktum i en forfærdelig sag. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse med afdødes familie og alle, der er berørt af sagen. Det gælder familien, kirkens ansatte og frivillige. De har brug for ro, og der er brug for en sjælesørgerisk indsats.”

Kristeligt Dagblad har også spurgt kirkeminister Joy Mogensen (S), om Thomas Gotthard stadig er ansat som præst. Hun har sendt følgende mail:

”Som alle andre er jeg chokeret over at høre om den ulykkelige sag fra Frederikssund. At en præst begår mord og bliver dømt for mord, går selvfølgelig ikke. Hverken i folkekirken eller andre steder. Vi vil nu se på de ansættelsesretlige konsekvenser,” siger Joy Mogensen i en skriftlig kommentar.