Da Bodil Skjøtt i sommer tog en tur til ørkenen øst for Jerusalem i Israel, havde hun og hendes rejsekammerater tænkt sig at tage en svømmetur i Det Døde Hav.
Den tidligere generalsekretær i Israelsmissionen dyppede for første gang tæerne i det ekstremt salte vand for præcis 50 år siden, i 1972, og hun har gjort det mange gange siden. Men i år måtte hun opgive. Det var simpelthen ikke besværet værd.
Vandspejlet i Det Døde Hav, som har været rammen omkring nogle af de vigtigste bibelske arkæologiske fund gennem tiden, befinder sig i dag mere end 100 meter fra den strand, hvor man tidligere kunne ploppe lige i vandet fra sin strandstol. Nu skal man bevæge sig over et uvejsomt terræn af mudderhuller og formationer af saltkrystaller for at nå ud og tage en svømmetur. Sagen er nemlig den, at Det Døde Hav forsvinder med en alarmerende hast, og vandstanden synker en hel meter om året. Det er nu ganske tydeligt, hvad det har af konsekvenser for området, lyder det fra Bodil Skjøtt.
"Vandet gik engang helt op til badehotellet, men nu skal man langt ud for at komme til vandkanten. Ved kibbutzen Ein Gedi, der ligger ved siden af, er vejene skvattet sammen på grund af synkehuller, og man advares om at gå ud i vandet derfra. Man kan stadigvæk komme ud at bade, men det er meget mere besværligt. Udviklingen har været i gang længe, men det er blevet særligt voldsomt, siden vejene på grund af de mange synkehuller begyndte at kollapse," siger Bodil Skjøtt, der også var ude at bade for tre år siden, hvor det lettere lod sig gøre.
Det Døde Hav er den sø i verden, der befinder sig allerlavest. Den ligger 430 meter under havets overflade og har så høj en saltkoncentration, at man flyder ovenpå uden det mindste besvær. At vandet lige nu forsvinder i et sådant tempo, at nogle gætter på, at den er forsvundet helt i 2050, skyldes flere faktorer, der alle har menneskeracen til fælles.
Meget af vandet i Det Døde Hav kommer primært nordfra fra Genesaret Sø og Jordanfloden, der ligesom Det Døde Hav er bagtæpper for mange af fortællingerne i Bibelen. Vandet løber sydpå, men før det kan nå helt ned til Det Døde Hav, bliver meget af det samlet op af landmænd, som tager mere til deres marker, end de leder tilbage.
Derudover bruger israelske og jordanske fabrikker langs Det Døde Hav millionvis af kubikmeter vand til at holde en produktion af blandt andet gødning kørende. Det er en lukrativ forretning. Men altså også noget, der tager mere vand fra Det Døde Hav, end der kan fyldes på igen.
Det har store konsekvenser for området omkring det enorme vandlegeme. Når vandet trækker sig væk, efterlader det store saltdepoter under jorden. Og når saltet bliver vådt af regnvand, synker det sammen og efterlader synkehuller, hvoraf nogle af dem strækker sig over adskillige kvadratmeter. Nogle veje er i dag spærret helt af, fordi de ligner månelandskaber.
Ved The Dead Sea-Arava Science Center holder et væld af naturvidenskabsfolk øje med udviklingen i ørkenen omkring Det Døde Hav. En af dem er ph.d. Sivan Isaacson, hvis ekspertområde er monitorering af området via satellit, som hun kalder den mest effektive måde at registrere udviklingen på. Hun har billeder så langt tilbage som til 1960’erne, fra en tid, hvor vandstanden menes at have været op til 30 meter højere, end den er i dag. Og hun kalder det "surrealistisk" at se satellitfotos af vandmassen, der bare trækker sig længere og længere tilbage.
"Hvis man står på jorden langt fra Det Døde Hav og får at vide, at engang for 20 år siden, gik vandet helt her op til, så tror man det næsten ikke. Indtil man ser på satellitfotos, at det virkelig passer," siger Sivan Isaacson.
Ørkenområdet omkring Det Døde Hav er et af de tørreste i verden, og derfor bruger forskerne ved The Dead Sea-Arava Science Center den viden, de indsamler, til at blive klogere på, hvordan andre områder, der er påvirket af klimaforandringer og tørke, kan omstille sig bedst muligt til en tør og varm fremtid. I forhold til skæringsdatoen for, hvornår man ikke længere kan tale om eksistensen af Det Døde Hav, forklarer Sivan Isaacson, at det ikke kun handler om, hvornår Det Døde Hav er forsvundet, men om hvornår området er helt utilgængeligt.
"Der bor omkring 3000 mennesker i beboelserne omkring Det Døde Hav, og vi holder nøje øje med, hvornår vi krydser den røde linje for, hvornår det ikke længere er muligt at bo her. Synkehullerne er et stort problem i dagligdagen, de spreder sig, og de ødelægger vejene og infrastrukturen, og i dag er mange af strandene lukket for offentligheden. Selvom det ikke er mange, der bor her, så er Det Døde Hav en af de største turistattraktioner i hele Israel. Mange kommer hertil, fordi det salte vand har en lægende effekt på mange typer hudsygdomme," siger Sivan Isaacson.