I det kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der går ud på at afskaffe en helligdag, og pilen peger på store bededag.
Og med parlamentarisk flertal burde SVM-regeringen kunne hente en sejr der, hvor tidligere regeringer har fejlet.
Men måske kommer Pernille Vermund (NB) helligdagen til undsætning. Hun har nemlig meldt ud, at hun vil aktivere Grundlovens paragraf 42, så afskaffelsen af store bededag bliver sendt til folkeafstemning.
Det er dog meget lidt sandsynligt, at det vil lykkes hende at redde helligdagen. Det vurderer Peter Nedergaard">Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Han synes, at afskaffelsen af store bededag er "fornuftig nok" og tvivler på, at Pernille Vermund kan finde nok allierede i Folketinget til sin sag.
"Hun skal indsamle 60 underskrifter blandt Folketingets medlemmer, og det kan altså blive svært. De fleste oppositionspartier vil nemlig se det som en sag, man kun kan tabe," forklarer Peter Nedergaard.
Selvom både Enhedslisten og Konservative har forsvaret helligdagen, er det ikke sikkert de ønsker en folkeafstemning, som de sandsynligvis vil tabe. For ved en eventuel afstemning ville det ikke blot kræve et flertal at nedlægge lovforslaget.
Grundlovens paragraf 42 siger, at mindst 30 procent af de godt 4,3 millioner stemmeberettigede danskere skal dukke op og stemme imod lovforslaget, hvis det skal lykkes. Og det bliver svært at mobilisere så mange danskere, siger Peter Nedergaard, der også peger på det tidsmæssige aspekt, at Pernille Vermund kun har tre hverdage, fra lovforslaget er vedtaget, til at finde støtte fra 60 folketingsmedlemmer.
Når det førhen ikke er lykkedes politikerne at fjerne store bededag, er det simpelthen, fordi der ikke før har været parlamentarisk flertal, forklarer Peter Nedergaard. Det er der nu, fordi afskaffelsen af store bededag er endt som en lille brik i et større forhandlingsspil om dannelsen af en flertalsregering.
Danskerne blev "rasende"
Sidste gang, man for alvor var tæt på at fjerne store bededag, var i 2012. Under trepartsforhandlingerne mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og den daværende S-R-SF-regering var både store bededag og 2. pinsedag i spil for at øge arbejdsudbuddet.
I både kirke og befolkning lød høje protestråb, men fra Justitsministeriet fik regeringen den opmuntrende besked, at der ikke umiddelbart ville være noget juridisk i vejen for at berøve danskerne en helligdag.
Planerne gik alligevel i vasken. For ikke alle i fagbevægelsen var begejstret for ideen, og rent politisk var der heller ikke flertal for en lovændring. Hverken støttepartiet Enhedslisten eller oppositionspartierne Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative støttede forslaget. Dermed var store bededag reddet.
Siden har der kun været spæde forsøg på at ændre ved danskernes helligedage. I 2016 foreslog Radikal Ungdom at fjerne alle de kristne helligdage. Forslaget fik dog hverken opbakning i moderpartiet eller i andre partier, hvor man kunne huske reaktionerne i 2012:
”... sidste gang, det var på tale at sløjfe en kristen helligdag, store bededag, blev danskerne rasende. Man skal huske på, at knap 80 procent er medlem af folkekirken, og selvom der også er en del, der ikke er medlemmer, så præger det altså vores land,” sagde Mette Bock, der var kirkeordfører for Liberal Alliance.
Vi skal værne om de religiøse begivenheder
I 2017 var store bededag igen i fokus. Denne gang i folkekirken. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad foreslog sognepræst i Ebeltoft Kirke Juma Nellemann Kruse at rykke helligdagen til dagen efter Kristi himmelfart. Og præsten fik opbakning af sine kollegaer, blandt andre sognepræst i Christianskirken i København Flemming Pless:
"Store bededag er ikke omtalt i Bibelen, så det er ikke skrevet, at den skal ligge en bestemt dag. Derfor er det en glimrende og fornuftig idé at flytte den hen til fredag i Kristi himmelfartsferien, også set fra et nationaløkonomisk synspunkt med mere arbejdskraft,” sagde Flemming Pless, der i 2017 var blevet valgt ind i regionsrådet for Socialdemokratiet.
Men det kirkelige forslag blev afvist af politikerne. Ikke mindst i regeringspartiet Venstre:
”Venstre har ingen aktuelle planer om at flytte store bededag. Dagen er historisk betinget, og vi skal værne om de religiøse begivenheder. Vi har ikke brug for et samfund, hvor der er mindre fokus på de religiøse højtider, som fællesskabet Danmark historisk set hviler på,” sagde Carl Holst, der dengang var kirkeordfører for Venstre.
Heller ikke i Det Radikale Venstre, der stod uden for VLAK-regeringen, kunne man se nogen pointe i det forslag:
”Jeg har ikke nogen forestilling om, at vi hverken skal afskaffe eller flytte store bededag. Der skal være en særlig grund til at ændre på en tradition af den karakter,” sagde Marianne Jelved, der var kirkeordfører for Det Radikale Venstre.