Hvilke overraskelser, som alle måske ikke får øje på, vil du gerne pege på i fortællingen?
Jeg lægger særligt mærke til, at jomfru Maria har en alliance med sin slægtning Elisabeth, som er den første, der finder ud af, at Maria er gravid, efter at englen har besøgt hende. Det er en virkelig fin detajle. Eller faktisk er det ikke bare en detalje, men en meget vigtig information, fordi den viser, at Maria har behov for et fællesskab med en anden kvinde, som er i den samme situation som hende selv.
Men jeg bliver også mindet om, at trods behovet for fællesskab omkring graviditeten, så er det altid den med livmoderen, som er den første – og på et tidspunkt den eneste – der ved, at hun skal have et barn. Om der så går fem minutter, fra man finder ud af, at man er gravid, til man fortæller det til andre, eller flere måneder, så vil der altid være en tid, hvor moderen og barnet er intimt alene sammen.
Hvad er der særligt ved den tid, hvor man er alene om at vide, at man skal have et barn?
Det er en tid, som giver en særstilling til den, som har barnet i sig. Vi har i samfundet lige været igennem en stor diskussion om lighed i barslen, som dybest set handler om, hvor knyttet begge forældre er til barnet. Og der må man bare sige, at det har en tungere vægt at være den, der bærer barnet. Moderen har et forspring i forhold til medforælderen, og det betyder, at vedkommende skal gøre en ekstra indsats for at knytte sig og påtage sig sin halvdel af opgaven med at tage sig af barnet. Det hensyn må man have øje for i forsøget på at skabe den balance, som man gerne vil skabe. Det er godt med et fokus på ligevægt i forældreopgaven.
Hvem rummer ordene polemik imod læst i 2023?
Når man taler om jomfru Maria, plejer der traditionelt at være et tungt fokus på hendes jomfruelighed. Det synes jeg, kan være problematisk, fordi Maria ofte fremstilles som et ideal, der går i samklang med al mulig anden interesse i unge kvinders seksualitet. Der bliver stillet nogle særlige krav til lige præcis kvinder, hvor der ofte tales om, hvad en ung kvinde må seksuelt, før hun falder uden for normen. Men når jeg læser teksten her, så slår det mig, at det fylder så lidt. Maria spørger undrende, hvordan det kan lade sig gøre, at hun skulle være blevet gravid, når hun aldrig har ligget med en mand. Den replik har en funktion, som lægger op til englens svar, som er den egentlige pointe i teksten: at det er Helligånden, der er kommet over hende, og at Maria derfor skal føde en søn, der er halvt menneske og halvt Gud.
Får Maria nok plads i den danske protestantiske tradition?
Nej, ikke rigtigt. Jeg synes, hun er skubbet meget langt i baggrunden. Og for mig at se er det ærgerligt, at jeg i den kristendom, jeg har kendt til og er vokset op med, ikke har haft et tydeligere billede af Maria-figuren. Jeg har generelt savnet, at de kvinder, som faktisk er i Bibelen, trådte mere frem i fortællingerne og i formidlingen. Det gælder også i salmeskrivningen og i de prædikener, jeg har hørt.
Er der noget i dit eget liv, som du synes, bliver sat i relief af tekststykket?
Jeg genkender Marias behov for at komme hen til Elisabeth med det samme. Det at have brug for at opsøge en kvinde for at få et fællesskab med en ligesindet i en ekstraordinær situation. Det er en vigtig detalje her. Maria vælger ikke at stå alene og stolt med sin eksistentielle oplevelse. I stedet går hun hen og laver en mødregruppe.
Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?
Maleriet "Mariæ bebudelse" af Harald Slott-Møller (1864–1937). Det motiv, hvor Maria får besøg af englen Gabriel, er der rigtig mange afbildninger af. Men lige præcis dette billede er bare rigtig fint. Der er noget med Marias udseende. Jeg har set mange blonde Mariaer, men her er hun mørkhåret, og man fornemmer, at der er noget helt ekstraordinært i gang. Maria har lukkede øjne, hun mærker, at hun venter et barn. Hun er virkelig til stede i det øjeblik og den oplevelse. Harald Slott-Møller har malet hende med sådan en værdighed. Selvom hun er på knæ og sidder med åbne håndflader, er hun stadig lidt dronningeagtig. Selvom det er et moderne maleri, har hun fået en glorie. Det er et symbolistisk billede, som trækker på noget af det grundlæggende eksistentielle i, at der pludselig opstår en vej bagom hele tilværelsen. Igen træder det frem for mig, at det er den, som bærer barnet, der i det første stykke tid er helt alene om at kende til sin graviditet. Det intime rum bliver vi inviteret med ind i her.