Billedkunstner Thomas Kluges har fået krænket sine kunstneriske rettigheder, da menighedsrådet i Sct. Peders Kirke i Næstved påførte en guldkant på hans malerier. Det slog dommeren fast i byretten i Næstved onsdag.
Dermed blev der sat et i hvert fald foreløbigt punktum i en af de mest opsigtsvækkende konfliktsager om dansk kirkekunst. Og retssagen var på flere måder usædvanlig, blandt andet ved, at det imposante kirkerum i Sct. Peders Kirkes for en tid dannede rammen om retten.
”Klokken er nu 9.40, og jeg har sat retten. Det betyder, at dette nu er et retslokale. Nu er det mig, der bestemmer,” lød det i kirkerummet fra byretsdommer Lene Sigvard til de små 30 personer, en blanding af journalister, parter og andre interesserede, der var mødt frem.
Dommeren havde valgt at begynde retssagen i kirken, så det var muligt at bese de malerier, hele sagen drejer sig om. Det er kunstmaleren Thomas Kluge i selskab med Billedkunstnernes Forbund, BKF, der har rejst en civilsag mod menighedsrådet i Sct. Peders Kirke i Næstved. Thomas Kluge mener, at menighedsrådet har krænket hans kunstneriske rettigheder ved at påføre en guldkant på toppen af to malerier af Jesu bebudelse, han har skabt til kirkens orgellåger.
”Hele idéen med mine malerier er at integrere dem i kirkerummet og bruge rummet som en ramme. Gud og mennesket er i kontakt på billederne, og de to malerier er i kontakt med hinanden. Det bliver ødelagt ved at spærre malerierne inde med guldkanter,” forklarede Thomas Kluge, mens han iført en karakteristisk bondeskjorte, brun fløjlsvest og sort sløjfe i det lange hår viste dommer og advokater rundt i det kirkerum, han har malet sine malerier til.
Malerierne var i dagens anledning sat op på det ene af kirkens to orgler, der svæver små syv meter over jorden oppe ved siden af alteret. Malerierne har ellers været gemt væk fra offentligheden, mens konflikten mellem kunstmaleren og menighedsrådet har stået på. Inden retssagen havde Thomas Kluge og hans advokat begæret, at dørene blev lukket for offentligheden i kirken, mens malerierne blev vist frem. Det afviste dommeren dog.
Senere på dagen fortsatte retsmødet i Byretten i Næstved, der i flere perioder snarere lød som et kirkelokale med Thomas Kluges vidtløftige teologiske forklaringer på, hvorfor guldkanter er et problem for hans værk. Det fik dommeren til at konstatere, at selvom der var åndeligt højt til loftet i retten i dag, var der behov for at fokusere på det centrale for sagen.
Over det seneste år har konfliktsagen vakt opsigt i både lokale og landsdækkende medier, men trods den store presseomtale har menighedsrådet lige fra begyndelsen afvist at ville udtale sig. Ved retssagen i går skulle menighedsrådsformand Lene Cortz udtale sig som part i sagen, og det var dermed første gang, at offentligheden fik mulighed for at høre menighedsrådet forklare, hvorfor det mener, en guldramme er så afgørende. Her lagde formanden vægt på, at guldkanten var en teknisk nødvendighed for billedet.
”Vi har måttet sætte guldkant på for at undgå genskin i den metalskinne, der er rundt om billedet,” lød det fra en kortfattet Lene Cortz.
Et af de centrale spørgsmål i sagen er, om det har været et krav fra menighedsrådets side lige fra begyndelsen, at der skulle en guldkant på maleriet. Eller om kravet først blev stillet, hvilket Thomas Kluge holder på, efter de blev afleveret færdige til kirken. Kirkens organist, Christian Kampmann Larsen, der har været projektleder for orgellågernes tilblivelse, var indkaldt som vidne og holdt på, at guldkanten var en klar aftale lige fra begyndelse. Ganske vist blev malerierne prøveophængt i kirken sidste år uden guldkant. Men der stod det klart for ham, at der var for meget genskin i kanterne, og det var nødvendigt at belægge dem med guld. Derudover forklarede han, at malerierne er i en væsentlig anden stilart end orglet, og at det derfor er nødvendigt at afgrænse orglet fra malerierne med en guldkant.
Det fik Thomas Kluges advokat til at rejse spørgsmålet, hvilke kompetencer han har til at vurdere dette. Senere på dagen var en orgelbyggerekspert og konsulent på kirkens orgelprojekt Mads Kjærsgaard indkaldt som vidne. Ifølge ham var der ikke historisk tradition for, at ikoniske eller religiøse malerier på orgellåger har guldramme omkring. Det fik Thomas Kluges advokat til at spørge, om at han som konsulent på projektet har kunnet godkende malerierne?
”Jeg kan ikke godkende dem, som de ser ud i dag med guldkanter. Men jeg kan godkende det uden. Der er værkerne til UG,” konstaterede han.
I sidste ende blev sagen kogt ned til, hvorvidt en guldkant er en bagatel eller ej, og om den udgør en krænkelse af Thomas Kluges kunstneriske rettigheder. Menighedsrådets advokat Hanne Kirk argumenterede med, at der netop blot er tale om en bagatel.
”Der er tale om en guldkant på 15 millimeter. Menighedsrådets holdning er, at en sådan kant falder uden for grænsen for, hvad der er krænkende,” sagde Hanne Kirk og forklarede om andre sager i retspraksis, der er på området, hvor der har været tale om krænkelser af kunstneres immaterielle rettigheder. Her er værker for eksempel blevet klippet i stykker eller helt overmalet. Men en smal guldkant på et maleri, der hænger næsten syv meter oppe, udgør ifølge hende ikke en objektiv krænkelse, uanset hvor krænket maleren end måtte føle sig.
”Bladkanten forvrænger ikke eller ændrer ved motivet eller fjerner dele af motivet,” konkluderede hun.
Det udfordrede Thomas Kluges advokat Claus Jensen, da han procederede.
”Det er ikke en bagatel, at man har sat en guldkant hen over selve maleriet. Er det også en bagatel, at H.C. Andersen har lagt en ært under madrassen på prinsessen? Nej, selvfølgelig ikke. For hele historien falder til jorden uden. Eller hvis man sætter en skønhedsplet på Mona Lisas kind? Nej, selvfølgelig er det ikke en bagatel,” sagde han.
I sidste ende afgjorde dommeren, at det var blevet sandsynliggjort, at der var tale om en krænkelse af Thomas Kluges værker. Og at det ikke virkede sandsynligt, at guldkanten havde været aftalt på forhånd. Hun erkendte dog, at hun havde været på en svær dommeropgave.
”Hvordan laver man en objektiv bedømmelse af, hvorvidt en guldkant på et par låger er en krænkelse eller ej? Det ville være nemmere, hvis lågerne var skåret i stykker,” sagde hun.
Hun lagde dog til sidst vægt på, at hun havde noteret sig, at der var tænkt over lågernes placering og udseende, og at guldkanterne var markante.
Menighedsrådet har nu 14 dage til at kære dommen.