Snakken gik livligt blandt gæsterne, før højtideligheden gik i gang. Nogle af gæsterne gik hjemmevante rundt mellem bænkene og hilste på venner og bekendte, mens andre, der nok sjældent får lejlighed til at se synagogens indre, stod og beundrede dens arkitektur.
Foruden medlemmer af det jødiske samfund var der nemlig også inviteret repræsentanter fra regeringen, landets øvrige trossamfund og andre af Jødisk Samfunds venner, hvoraf de fleste af mændene i dagens anledning bar kalot.
Udenfor var Krystalgade i det indre København præget af ekstra politibevogtning. Og den var ikke blevet mindre på denne dag, hvor dronning Margrethe var æresgæst ved højtideligheden, som markerede 400-året for ankomsten af de første jøder til Danmark.
Og det var kun naturligt, at kongehuset var repræsenteret. For det var Christian IV, der i november 1622 havde inviteret de første jøder til at bo og arbejde i riget, og siden dengang har danske regenter spillet en afgørende rolle for jødernes mulighed for at leve, arbejde og udøve deres tro i Danmark.
Det tætte bånd mellem kongehuset og de danske jøder blev understreget flere gange. Ikke mindst efter Dronningen havde taget plads, og tidligere overrabbiner Bent Lexner indledte med en rituel lovsigelse over regenten.
Kulturredaktør på Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky var den første taler, og hun fortalte historien om sin oldemor. Denne var ankommet som jødisk flygtning til et vådt og mørkt Danmark i efteråret 1914 og var i første omgang overrasket, da hendes jødiske trosfæller kaldte Danmark for deres hjem. Men snart forstod hun, at jøderne faktisk følte sig velkomne i Danmark.
Også formand for Jødisk Samfund i Danmark Henri Goldstein talte varmt om danskernes modtagelse af jødiske flygtninge og tilflyttere, men fremhævede også jødernes bidrag til dansk kultur, kunst, industri og politik:
“Vi har aftjent vores værnepligt, og vi har levet i og med det danske samfund, både da det gik op, og da det gik ned. Vi har taget det sure med det søde,” sagde han.
Han tilkendegav ønsket om, at jøderne fortsat vil kunne udøve deres religion med slet skjult henvisning til debatten om rituel omskæring og jødiske spiselove.
“Når denne religiøse praksis er truet, så er vi truet på det inderste af vore hjerte og på essensen af vores jødedom,” sagde formanden.
Båndene mellem kongehuset og de danske jøder blev igen slået fast, da dørene til Torah-skabet blev åbnet, og overrabbiner Jair Melchior indledte en bøn for kongehuset.
Overrabbineren understregede, at man ikke skulle være bekymret for det dansk-jødiske liv i fremtiden:
"Nå jeg ser vores unge i menigheden, der har valgt at leve deres liv både som danskere og som jøder, så ved jeg, at historien fortsætter. At vi ikke fejrer de 400 år, men at vi fejrer de første 400 år.”
Sidste taler var forfatter Suzanne Brøgger, der talte om den dansk-jødiske "hygge" og fortalte om sin jødiske tipoldefar, Isidor Henius.
Isidor Henius var ankommet fra Polen med en opskrift på kartoffelbrændevin og grundlagde en spritfabrik i Aalborg, hvor en smørrebrødsbutik nu er opkaldt efter ham.
“Brændevin og smørrebrød. Mere dansk kan det vist ikke blive,” sagde forfatteren, og koret fra den jødiske Carolineskolen understregede hendes pointe med sangen “I Danmark er jeg født“.